Her paa Pangliao findes der bare ikke skyggen af internet. Det ville da ogsaa vaere ok, hvis jeg ikke skulle noget, men nu sidder jeg saa paa oens turistkontor og overfoerer billeder via FTP og booker hoteller i et vaek, saa jeg rent faktisk kan overleve nogle internetloese dage. Nu er jeg saadan helt for alvor paa egen haand. Moedte dog en cirka 60 aarig engelsk sexturist i lokalflyet fra Caticlan til Cebu. Han skulle ogsaa til Bohol for at moede en filippinsk kvinde, han havde truffet via. nettet. Vi delte saa taxa fra lufthavnen ud til havnen i Cebu. Helt klart mere oekonomisk at vaere to. Han blev vist helt faderligt bekymret for mig. Hvordan kan man dog rejse rundt som doev? Jeg maa da indroemme, det er ganske let, hvis man bare kan skvadre loes paa engelsk og modtageren kan engelsk. Men det kan snildt lade sig goere naar man er doev, man skal bare konstant have papir og blyant paa sig. Og i lande, hvor der ikke tales engelsk, er det vel lige meget. Og skal man vaere meget fremme i skoene. Og allervigtigst af alt; man skal have researchen i orden. Vaere lidt foran paa det punkt. Saa ordner alt andet sig. Og det er lige det jeg skal til. Researche loes. I morgen kommer Roy, min chauffoer fra i dag, og koerer mig rundt paa hele oen. Jeg vil gerne dykke i overmorgen. Her skulle vaere rigtig flot at dykke, og det afspejler sig i de samtlige 12 dykkershops, der findes her. Og saa har jeg taenkt mig at tage videre, for her er ikke vildt spaendende, det er lidt Boracay light – men uden alt det skoene. Saa jeg har altsaa taenkt mig at tage ud til en flod, der hedder Loboc, som ligger lige midt i junglen. Hvis jeg ikke naar at blive aedt helt op af myg, er planen at vende tilbage til Cebu den 12. og tage flyveren til Manila og derefter Hong Kong dagen efter. Nu kender I mine planer, hvis jeg ikke kommer online et stykke tid. Og saa for oevrigt. Spottede den stoerste megaedderkop jeg hele mit liv har set. Nogensinde. Der blev jeg altsaa bange!