Så overlevede jeg junglen. Endda i meget fin stil. Hold da op, det var helt vidunderligt derude. Sådan helt off the beaten track – Lonely Planets yndlingsudtryk. Der hvor hvide tager hen for at slippe af med turister for lissom at rejse mere autentisk. Nåhm, men hvor skulle jeg bare have valgt Nuts Huts fra starten i stedet for den der turiststrand. Man bliver smidt af ved hovedvejen og skal selv gå de 15-20 minutter gennem natur, klipper og ned ad en milliard trapper. Og så åbner der sig et sandt sangril-la for backpackere, en eldorado ved floden. En masse fine nipa-hytter, en flod, høns, geder, katte, hunde og små joller til fri brug. Og hvis man forcerer cirka en halv milliard trapper, kommer man op til stedets restaurant, hvor der bliver serveret skøn økomad. F.eks. havregrød om morgenen. Sejt. For 25 kroner per nat får man en masse kriblekrable (og et effektivt myggelys) og så er der badeture i floden ad libitum, herbal sauna, ja, det begynder snart at blive for frelst, massage og afslappende hikes i lokalområdet. Det var bare så skønt at flyde i floden. I ved, når man flyder på ryggen, så var der bare en masse blå himmel og palmer. Og et par turistbåde, der sejlede forbi og gloede og fotograferede hende den der svømmende falang – eller hvad en hvid person nu hedder på filippinsk. Og så er jeg også ret øm i bagen, fordi jeg var ude og ride to timer sammen med to søde, private guider i går. Og nu skal jeg nok stoppe med al den pral. Nu er jeg helt zen og landet i Cebu, en lidet charmerende by. Asiatiske storbyer har indtil videre ikke gjort de store indtryk på mig. Men i morgen skal jeg tidligt op, flyve til Manila og skifte til Hong Kong. Jeg håber, det bliver en storby, der gør indtryk. PS. Der kommer billeder, når jeg har fundet kablen til kameraet. Håber ikke, jeg har glemt den.