Nu er jeg, og nogle af de læsere, der måske stadig hænger på, jo sådan cirka 80.000 år gamle i blogøjemed, så vi har observeret mange blogs starte og slukke… og så er der endda nogle blogs, der bliver genoplivet. Som det er tilfældet med en af mine alleryndlings-drengebloggere: Kapster. Han er vendt tilbage, nu med en 2′er: Mere voksen, mere isse og meget mere single. Jeg har jo altid syntes at han var nuttet, og det er der sikkert mange andre piger, der også synes. Så kig endelig forbi ham! Og så er der en af mine andre yndlingsbloggere, der har valgt at lukke og slukke, Bloggerella. Hun er ellers også (sådan cirka) fra mit hood, har lige sagt stop for bloggeriet. Hun var ellers en af de allerførste bloggere i genren modeblogs, som der nu er horder af. Hendes har jeg altid fulgt. Men selv om hun er stoppet, tror og håber jeg, hun stadig kigger med her og der. Jeg har også selv det lidt sådan, at der er poppet så mange blogs op, inden for alle genrer, at det efterhånden er lidt svært at holde styr på hvor det er, der sner. Men jeg blogger da bare om hvad der falder mig ind. Nu handler det hele jo om rejseri… og så kan jeg forørigt hilse og sige, at Hong Hong er den vildeste shoppeby. Så er det bare ærgerligt for mig, at jeg for det første ikke er millionær, og for det andet kun kan bære hvad der kan være i en rygsæk. Men fik da shoppet øjenskygge og neglelak fra Shu Iemura – man skal jo støtte lokalmiljøet. Lissom.
Blogs der åbner og lukker
oktober 16th, 2009 · 3 kommentarer
Tags: Blogging




3 svar indtil videre ↓
1 Bloggerella // okt 16, 2009 at 16:54
Det gør jeg – kigger med altså, kan jo slet ikke lade være med at følge med i alle “de gamle blogs”!
Og det kunne da være skægt at hilse på dig her på Ø, når altså du er færdig med at ture Asien tyndt, sagde den arbejdsplagede, med let misundelse i stemmen.
P.s. tak fordi jeg måtte være en yndling
P.p.s. Shu Uemuras øjenvippebukker skulle være helt fænomænal, hvis du står og mangler en sådan…
2 Mette B. // okt 16, 2009 at 17:28
Det er jeg glad for at du fortsat gør. Jeg rålurer også… selvom det ofte er uden kommentarer. Og vi færdes jo ellers nogle gange de samme steder på Ø, tror jeg
Jeg har faktisk lige smidt min øjenvippebukker ud, fordi jeg ikke rigtig syntes den hjalå, så måske jeg skulle kaste penge efter en fra Shu Uemura?
3 Kasper // okt 16, 2009 at 22:02
Nuttet? Åh, jeg kan ik li når du skriver sådan
Jeg bliver helt perpleks! Det var ligesom dengang du skrev noget om at du synes jeg var lige til at putte i lommen.. mest fordi jeg mest af alt tænker på mig selv som en stor mandig bad boy, ik?… men du er nu sød, Mebster – og jeg synes ikke du ligner en dag over 80.000 år …
Skriv en kommentar