Så er jeg landet i det der Krung-dēvamahānagara amararatanakosindra mahindrayudhyā mahātilakabhava navaratanarājadhānī purīramya utamarājanivēsana mahāsthāna amaravimāna avatārasthitya shakrasdattiya vishnukarmaprasiddhi. Bangkok figurerer da også i Guiness Rekordbog med verdens længste stednavn. Er behændigt styret udenom Khao San Road – og har i stedet installeret mig i området Silom. På et lækkert, nybygget, rent designer/boutique-hostel, der har alt det, som et backpackerhjerte begærer: Borde, stole, cafe, biograf, kort, info, el-stik ved bordene, lockers ved sengen, lampe, natbord, to stik ved sengen og så selvfølgelig wi-fi. Og brede senge, god udluftning og til en fornuftig pris. Kan anbefale stedet, hvis nogen skulle forvilde sig til Bangkok. Det gør den britiske avis the Guardian også i deres liste over hippe hostels. Locationen kræver dog en del aktivitering af fodfutteralerne, idet der er lidt langt at gå til nærmeste offentlige transport. Har blot kigget mig rundt om i lokalområdet i dag. Da jeg derhjemme bor ret tæt ved Fælledparken, er jeg sådan ret generelt glad for parker. Så jeg tjekkede naturligvis den lokale park, Lumphini, ud i dag. Tydeligt at se, at det er ressourcestærke mennesker, der bor heromkring, da der var mange, der var ude og løbe. Og så var der udendørsaerobics og endda et udendørs-fitnesscenter, hvor man kunne se bangkokkene pumpe jern. Kunne jeg dog bare joine en udendørs-yoga-klasse. For en god gang udstrækning og motion ville dælme være på sin plads. Dog ved jeg ikke helt hvor vild jeg synes byen er, er mest her, fordi jeg venter på at Steen kommer om et par dage. Håber han hurtigt får set det han vil se, så vi kan tage videre til Cambodja og Vietnam. Nøj, det bliver dejligt med lidt tosom rejseaktivitet, har heller ikke prøvet at backpacke på den måde med en dreng før. Men han behøver ikke (helt) at passe på mig – for jeg fornemmer, at Thailand er en af Asiens sikreste lande. Men lidt galanteri kan enhver pige dog altid bruge!