Så mødte jeg endelig nogle døve, fordi jeg fangede, at de brugte tegnsprog. Døve gadesælgere. Var faktisk gået forbi deres bod et par gange, og jeg tænkte også, at der var nogle ganske pæne ting de solgte, ikke det sædvanlige ubrugelige turistcrap. Eller måske turistcrap, opdateret 2009-style? Anyway, da jeg gik hjem i går aftes, så sludrede de sammen alle sammen, så jeg blev straks nødt til at lægge ud med den verdens-velkendte punch-line: “You deaf?” og jo, det var de jo så selvfølgelig. Meget søde mennesker, og de havde i alt tre boder, der lå linet op af gaden i nærheden af hinanden. To styks ægtepar og så en mand. Og nogle venner, der var kigget forbi for at få en snak inden de skulle lukke ned kl. 23. Og så skulle de alle sammen mødes på McDonald’s med flere venner. Interessant at observere forskellen mellem døve i Hong Kong og så i Thailand. Selvfølgelig har jeg ikke ret meget at basere det på, men i velfærdslande fornemmer jeg, at døve får en uddannelse – og ofte – arbejde, som er ordentligt, og som ikke skiller sig ret meget fra det, hørende laver. Men i de fattigere lande, har døve ikke arbejde, eller også må de lave noget, der ikke kræver de store boglige færdigheder. Men nu må vi se, hvem jeg ellers støder ind i. Og jeg tror nok, jeg køber nogle af de flotte fotografier i lærred, som det ene ægtepar solgte. Da jeg snakkede med dem, var der mange hvide turister, der gloede helt vildt meget – men jeg elsker det, at jeg kan få et særligt indblik i andre landes mennesker på en måde, som hørende ikke kan gøre med hinanden på grund af sprog- og kulturforskelle. Fordi døve hele verden over, trods landeforskelle, deler præcis samme sprog og kultur.
Et unikt indblik
oktober 19th, 2009 · 6 kommentarer
Tags: At være døv · Ferie
6 svar indtil videre ↓
1 Helle // okt 19, 2009 at 07:49
Jah, mødte også nogle døve gadesælgere i BK, har hørt der er mange, for der kan de arbejde på lig vilkår med hørende thailændere, bare de har en lommeregner… Jeg fik faktisk også en adresse til en døveskole i BK af dem, men nåede aldrig at besøge skolen.
2 Alex Stensholm // okt 19, 2009 at 17:29
Her må jeg altså protestere mod din generalisering af at döve deler “präcis” samme sprog og kultur.
Det gör de jo ikke. Selvfölgelig forstår de hinanden meget bedre end fx en hörende fra Samoa og en hörende fra Madagaskar (som ikke bruger engelsk), men kultur- og [tegn]sprogmässigt er det en fysisk og geografisk umulighed at de deler samme kultur og sprog som sådan.
Man taler om lingua franca-sprog – et slags fälles sprog, og man kan passende sige at både kulturen og sproget går ind under samme type, og alligevel er det svärt at forstå hinanden 100% selvom det foregår på et lingua franca-tegnsprog. Det er netop dette område man skal afgränse det til: hvad betyder det for den “fälles” kultur og det “fälles” tegnsprog? Hvad betyder det for identiteten? Sociologi? Etymologi? Talehandlinger (de fire maksimer)?
Tänk bare på hende den döve spanioler jeg talte med i Kolkata (Calcutta) – hende som ikke forstod at jeg mente “Det Gyldne Tempel” i Amritsar…og hende som bare rystede på hovedet og trak på skuldrene på en – lidet – irriterende måde.
Jeg möder mange döve jeg kan forstå, og jeg möder fandeme også mange döve jeg ikke kan forstå. I Buenos Aires har jeg mödt döve jeg kan og ikke kan forstå…
*shrugs* c’est la vie!
I Sankhri i Uttaranchal i Indien – langt oppe i bjergene på en 10 dages vandrertur i 3-4.000m – mödte jeg en döv mand som gik helt amok over at se en anden döv (c’est moi!). Det gjorde hans hörende familie også. Det var helt umuligt for mig at forstå ham og omvendt. De forstod hinanden fordi de brugte et tegnsprog de selv havde udviklet.
Très fantastique, n’est ce pas?
3 Mette B. // okt 19, 2009 at 17:46
Helle – ja – jeg så dælme flere endnu på natmarked, men denne gang hilste jeg ikke på, gloede bare lidt extra!
Alex – ja “præcis” er upræcist i denne sammenhæng – og dog, min pointe er, at jeg connecter med døve fra Thailand på en måde, som jeg ikke gør med f.eks. folk her på hostellet. Eller med hørende danskere. Møder jeg døve, føler jeg mig hjemme med det samme. Men det er rigtigt, at det er nemmere at connecte, hvis man har forudsætninger, der kan gå i overensstemmelse med den andens. Har skam også mødt døve, som jeg bare ikke kunne kommunikere med. Et par stykker af dem jeg mødte i går var sværere at tale med, men vi talte alligevel. Og så bare det med at spørge, om de havde gået i skole sammen. Så gik de straks i gang med at fortælle. Simpelthen et universelt døvespørgsmål!
4 Mette B. // okt 19, 2009 at 17:47
PS. Men man kan selvfølgelig ikke med alle – det handler jo også om kemi!
5 Alex Stensholm // okt 19, 2009 at 19:39
Det er rent “Me Tarzan you Jane”-niveau.
Al kommunikationen bliver simpelt hen tarzanificeret til “me deaf you deaf”, og herefter bliver den aftarzanficeret ved hjälp af universelle emner som du selv nävner, for selv Tarzan kunne slet ikke mönstre diverse samtaleemner end “Jane gone, Tarzan save her, world good again”. Det er pidgin-engelsk, og gad vide om man kunne kalde det fälles tegnsprog for et pidgin-tegnsprog…sådan officielt.
Mais non! C’est très intéressant, pas vrai?
6 Mette B. // okt 20, 2009 at 06:40
Hehe… jamen rigtigt nok. Der er mange døve, som ikke lige har set til internationalt tegnsprog før. Men så er der jo til gengæld al den mimik, alverdens døve mestrer på den HELT særlige måde… som hørende meget, meget sjældent kommer i nærheden af. Men jo, trés intéressant
Skriv en kommentar