Folk, der er kommet hertil samtidig med mig, er taget hjem igen, og jeg sidder stadig på café del Sol (ja, jeg ved det, men deres pasta smager ret autentisk) og slår lidt tid ihjel over en frokost. Britt er ude og rasle med snorkel, cylinder og finner. Sådan set venter jeg på, at hun bliver klar til at vi skal på liveaboard ved Similan Islands. Ventetiden bruges også til at læse. Jeg er nu næsten færdig med New Moon og skal snart i gang med Elipse. Uh, jeg tror altså, jeg er til Jacob Blacks muskuløse varme frem for Edward Cullens iskolde mysticisme. Og ellers er jeg kommet mig lidt over min rastløshed, omend jeg stadig glæder mig til at komme hjem til alle mine rare mennesker. Men ud over det er der jo ikke så meget at komme hjem til. Skal finde et job, hvis de findes, for de næste to måneder, inden jeg så kaster mig over overbygningen. Hvis det går helt galt kan jeg jo skrive en bog. Eller blive en af de der freaks, der hele tiden er i fitnesscentret. Bare for at se, hvor fit man kan blive på to måneder. Her får vi nemlig ikke motioneret det store. Højst nogle spadsereture på stranden og til og fra byen. Men til gengæld spiser vi rimelig fornuftigt. Og jeg overvejer endda en to-timers-hathayoga-session i aften. Selv om det ikke sker det store her, er det måske lidt lysere og lunere her i forhold til Danmarks iskolde mørke.