Soon on the road
Mettiske Strøtanker header image 2

Soon on the road

november 11th, 2009 · Kommenter lystigt

Uh, det der med at hænge ud på Ko Tao i medium-vejr er vist lidt ligesom at have madpakke med. Det er spiseligt, men så er det også det hele. Derfor er det mig en glæde at kunne annoncere, at Britt har sit OW i hus, når hun og de andre dykkere om et par timer kommer tilbage med båden. Og så har jeg i mellemtiden checket ud for os og booket transport til Khao Lak ovre i den anden ende af Thailand. Vi tager natbåden, og i følge LP-biblen er det et af højdepunkterne at se på stjerner fra båden. Og jeg er spændt på at se, om der også er mange farangs ovre i det der Khao Lak? Et eller andet sted inde i min farang-mentalitet savner jeg nok lidt autenticitet. Lidt spicy Thailand. Har tilbragt lidt rigelig mange dage i turist-svøben med lidt for mange brune teenagere og lidt for meget pasta. Så føler man sig jo lidt for hvid og lidt for gammel, ikk? For ikke at tale om pastaens mange syndige sideeffekter. Nåmen, efter Khao Lak står planerne lidt og flagrer. Vi kan flyve direkte til Kuala Lumpur eller Singapore, eller vi kan tage turen gennem Malaysia med bus og båd. Det er da autenticitet så det batter. Med lange ærmer. Men heldigvis er der no hurry, så mon ikke tingene løser sig undervejs?

Tags: Ferie

Svar indtil videre ↓

  • Der er ingen kommentarer endnu... vil du være den første?

Skriv en kommentar

Add video comment