I lørdags var vi på noget designer-julemarked. Der var en masse søde, håndlavede fristelser, og jeg fik shoppet denneher fine illustration til væggen:
Og så faldt jeg i snak med kunstneren bag. Det er ikke tit den slags sker, men hun opdagede, at jeg talte tegnsprog. Det viste sig, at hun var mor til en 5-årig søn, der også var døv – dog med CI, som alle andre døve børn på hans alder også er. Hvor jeg dog savner at bruge tegnsprog, sagde hun, og vi stod da også og sludrede et lille stykke tid. I sådan en situation må jeg indrømme, jeg et eller andet sted godt kan lide at vise forældrene, at man jo sagtens kan være døv, voksen og at have et normalt og dannet, ja, endda fint, liv. Det er ellers meget sjældent, jeg møder forældre til døve børn efterhånden, da de er spredt for alle vinde, og børnene helst skal starte på den lokale folkeskole som små kopier af hørende børn. Jeg kunne så forstå på hende, at hun var i et dilemma omkring, hvor drengen skulle starte i skole. Skolen på Kastelsvej her på Østerbro, har efterhånden så få døve elever fortalte hun. Så det er jo bare ikke attraktivt at sætte sit barn i skole der. Forstår jeg dælme godt. Hun ville dog rigtig gerne have, at hendes dreng skulle have ligesindede kammerater, men de var så bare ikke rigtig til at finde. Fordi alle børnene er spredt for alle vinde, tilsyneladende, og ikke alle lærer tegnsprog, fordi de for (næsten) enhver pris skal normaliseres. Det eneste tegnsprog han fik, var så gennem døve-tv, som han fulgte med i. Jeg kunne ikke andet end at beklage overfor hende, ja, det er jo rigtig ærgerligt, at situationen er sådan i dag… jeg håber, I finder nogen, han kan lege med. Mens jeg stod og sagde det, tænkte jeg, ja, mange tak, CI-værk. Jeg tror, det ender med, at hun sætter sin søn i en lokal folkeskole her i København. Han kan vist godt klare det. Men det bliver så bare uden andre ligesom ham, som han kan spejle sig i og føle sig ligesindet med. Hvordan kan man egentlig finde døve børn i dag? Ja, det er dælme et godt spørgsmål. Og det var jo så lige en af historierne bag min fine illustration på væggen.
4 svar indtil videre ↓
1 Jette // dec 8, 2009 at 09:54
Jeg tror nu nok at foreningen decibel har mulighed for at sørge for et netværk til hendes dreng hvis det skulle være.
At han ikke få tegnsproget er en anden sag – men når jeg så læser dit indlæg igen bliver jeg også en smule ” okay, men…”
Jeg ved, der sikkert er en masse mellem linierne. Mit spørgsmål må dog lyde ” hvem fratog den mor at tage beslutningen vedr. brugen af tegnsprog? Gjorde hun ikke selv det et eller andet sted? Ligger ansvaret ikke i sidste ende hos os selv i dette forhold?
Hun kunne sige ” okay, I anbefaler sådan og sådan, men jeg kan se, at min dreng har behov for det andet også / jeg mener ideelt set, at der skal være plads til begge dele”
Forældrene til CI ungerne, er ikke umælene får, der blindt styrer i samme retning. De har mulighed for at sætte sig ind i sagerne, herunder søge på de forskellige undersøgelser der er lavet andre steder end i DK og som viser et noget anderledes billede af tegnsprogets indflydelse. Det kan da ikke være dem helt ubekendt, hvis de har sat sig bare lidt ind i det?
Jeg syntes CI er en fantastisk ting. Jeg syntes det er herligt, at en ny generation af hørehandicappede har mulighed for at styre udenom nogle af de hurdler, der immervæk er ved at mangle denne sans.
Men de bliver ikke hørende i den forstand og jeg mener som mange andre med mig, at tilbuddet om CI til børn altid bør følges op med et tilbud om tegnsprog på sidelinien. Kun sådan undgår vi, at der falder nogen igennem på den sproglige del.
Men det er altså også forældrenes opgave.
2 Mette B. // dec 8, 2009 at 11:20
Jeg håber dælme ikke, hun på mit indlæg lød som et umælende får – for det var hun i hvert fald ikke!
Jeg har IKKE tænkt mig at skrive, hvor fantastisk CI er, det må du gerne skrive på din egen blog, Jette, ligesom der sikkert findes mange andre lovprisninger på nettet.
Jeg vil gerne belyse den side af CI, der gør, at tegnsproget bliver skubbet så voldsomt til side. Det er en side, der bare slet ikke bliver oplyst om. Det synes jeg er forkert, når vi lever i et ellers oplyst og demokratisk samfund, hvor man har ret til at forholde sig kritisk. Alle røster skal frem.
Og ja, der er vel gode netværk hos Decibel, men det er stadig ikke på tegnsprogets betingelser. Nu glemte jeg jo så at skrive, at hun kendte de døve forældre med døve børn, der blev tvunget til at flytte til Sverige med deres børn, så de kunne få tegnsprogstilbud. Og det var herigennem, at hun kunne se, at tegnsprog var ret fedt. Men de kan jo ikke bare sådan lige flytte til Sverige, så disse forældre og flere andre har reelt set IKKE mulighed for at give deres børn tegnsprog.
Systemet tager jo fat lige fra starten og anbefaler taletræning, at man ikke bruger tegnsprog, og at døve børn med CI skal integreres i samfundet. Jeg kan ikke se, hvordan de IKKE skulle vælge andet – især når det er det, de gerne vil høre?
Og så er der jo alle de døve forældre, der også er nødt til at gøre sådan, for det er sådan, “høreomsorgen” i dag fungerer. Jeg tænker på mig selv. Fik jeg et barn, der var døvt, så var det sikkert som amen i kirken, at jeg reelt set ikke ville have andre muligheder.
Så jo. Det er lidt søgt at skylde skylden på en lille ting som CI, ja, men det er alle de mekanismer, som CI’en udløser, der gør, at der ikke er tegnsprogsmiljø til disse børn, med mindre det er hengemt bag hjemmets fire vægge.
PS. Sidst tegnsprog var et “fy-ord”, dengang i 70′ernes oralisme, blev døve børn dog stadig sat i skole sammen, bare med hænderne bag ryggen og alt det der… forskellen er så i dag, at de bliver spredt bag alle vinde – så er der jo heller ikke nogen mulighed for at lære hinanden det i al hemmelighed i skolegården.
3 Jette // dec 9, 2009 at 10:30
Jeg er ked af at du opfatter min kommentar som en lovprisning af CI – så har jeg ganske enkelt ikke formuleret mig klart nok.
4 Mette // dec 9, 2009 at 11:57
Igen, spændende. Jeg suger alle jeres CI-betragtninger til mig.
Og lige i denne sammenhæng, tror jeg det er godt min niece bor i USA, måske. Hun lærer jo tegnsprog og går på døve”skole” (hun er jo altså kun 1½ så skole og skole…)
CI´erne er aktiveret, men hun reagerer ikke meget på lyd. Måske kommer det. Måske ikke. Men hun har sit tegnsprog.
Og fint billede – jeg er gået glip af julemarkederne i år, sådan er det at være speciale- og sygdomsramt !
Skriv en kommentar