Løbetur i mørket
Mettiske Strøtanker header image 2

Løbetur i mørket

december 7th, 2009 · 2 kommentarer

Yes, yes, jeg har dælme været effektiv i dag. Min plan var, at jeg skulle starte dagen med en løber i Fælledparken, i mine fine, nye løbetights, venligst sponsoreret af Svend Åge i tidlig fødselsdagsgave. Nåmen, her til morgen var det så væmmeligt, gråt og uhumskt, at jeg hadede mig selv lidt, da jeg vendte kursen mod badeværelset i stedet. Det har jeg så kompenseret for med en tur i Fælledparken her til aften. Ah, jeg kan faktisk bedst lide at løbe i mørke. For det første er der så ikke nogen der glor, og for det andet, så bliver man nærmest omfavnet af det fløjsbløde mørke, så man ikke rigtig tænker over, at man rent faktisk okser derudaf i en lang nærdødsrus. Det var først henad slutningen af turen, at jeg mærkede mine ben værke som et helt plejehjem. Og så bemærker man nogle helt andre ting. Jeg har for eksempel aldrig bemærket, at der tilsyneladende fiser ret mange ambulancer og andre udrykningskøretøjer rundt ved Rigshospitalet. Fælledparken er for mig en stille oase, men her til aften kunne jeg se en hel masse blå blink. Og nu er jeg så atter hjemme, med verdens allerbedste samvittighed. Må altså praktisere flere løbeture i mørke. Og investere i noget smart løbetøj, så jeg også kan tillade mig at udsætte Fælledparken for min personage i den smule dagslys, der nu engang findes på denneher årstid.

Tags: Træning

2 svar indtil videre ↓

  • 1 Morfar // dec 7, 2009 at 21:49

    Husk nu reflekser! det er enormt svært at se folk uden.

  • 2 Mette B. // dec 7, 2009 at 22:09

    Yes, ma’am (og så er der jo heldigvis en oplyst rute i Fælledparken… hvis nogen skulle komme til at dratte over mig)

Skriv en kommentar

Add video comment