Jeg har mere fodtøj, end jeg lige umiddelbart kunne mærke til hverdag. De er nemlig alle sammen ude og lufte lige nu. Mine støvler, støvletter, stiletter – i sort, brunt og gråt. Og en enkelt stilet i knaldrød. Jeg har ikke tal på de gange, hvor Anne har hvæset af mig, fordi hun syntes, jeg mishandlede mine støvler. Slidte snuder, sjap og snavs. Træt læder og død før tid. Så i dag gjorde jeg noget, der har begejstret Annes skoelskende hjerte; jeg har smurt dem alle sammen ind i læderfedt. De står så nu og er glade, mætte og tilfredse. Jeg syntes egentlig det var ret hyggeligt at smøre dem ind i læderfedt – for det mindede mig om fordums tider, hvor al fritiden blev brugt i hestestaldene sammen med Justus, Wotan, Tarko, Malou og alle de andre heste, jeg passede. Når man er en 12-13 stykker, så bruger man hellere end gerne tid på at smøre sadler og hovedtøj ind i læder en gang om ugen, ligesom de kære firbenede fik vasket hove og smurt dem ind i hovfedt lige så hyppigt. At jeg gad. Men nu har jeg så snart også skinnende, fine hove. Føles som jeg har fået 10/+ par nyt til fødderne. Og hvis jeg skal sige det, så synes jeg faktisk ikke engang, jeg har særlig dårlig smag i fodtøj.
Træningstasken fik sig også en lille tur…




4 svar indtil videre ↓
1 Esther // dec 29, 2009 at 17:23
Argh, du pirker til min konstant dårlige samvittighed.
Jeg HADER at pudse fodtøj. Ikke en gang mine hamredyre mc-støvler (Ikke af læder, men de skal jo plejes.) gør jeg rene ret tit – de bliver jo beskidte lige så snart det regner alligevel.
2 Morfar // dec 29, 2009 at 17:44
mm læderfedt!
3 Mette B. // dec 29, 2009 at 19:27
Esther – lige præcis af samme grund er det først nu, jeg har fået gjort noget ved sagen… men hold da op, hvor er det fedt med glade fodfutteraler!
Morfar – fy! Tror jeg nok!
4 Silja // dec 30, 2009 at 18:40
Det var godt, Mette! Det er også på tiden! Men så kan du da se, at det nu føles som om du har fået mange nye par sko/støvler, ikk? Du forlænger dem jo deres levetid
Det er iøvrigt også en god ide at spraye dem med imprægning mod regn, sne etc. udover sko-creme/-sværte.
Især ruskind, da det jo ikke kan få creme på, men børstes og derefter impræges.
Dygtig pige!
Skriv en kommentar