Jeg har mere fodtøj, end jeg lige umiddelbart kunne mærke til hverdag. De er nemlig alle sammen ude og lufte lige nu. Mine støvler, støvletter, stiletter – i sort, brunt og gråt. Og en enkelt stilet i knaldrød. Jeg har ikke tal på de gange, hvor Anne har hvæset af mig, fordi hun syntes, jeg mishandlede mine støvler. Slidte snuder, sjap og snavs. Træt læder og død før tid. Så i dag gjorde jeg noget, der har begejstret Annes skoelskende hjerte; jeg har smurt dem alle sammen ind i læderfedt.  De står så nu og er glade, mætte og tilfredse. Jeg syntes egentlig det var ret hyggeligt at smøre dem ind i læderfedt – for det mindede mig om fordums tider, hvor al fritiden blev brugt i hestestaldene sammen med Justus, Wotan, Tarko, Malou og alle de andre heste, jeg passede. Når man er en 12-13 stykker, så bruger man hellere end gerne tid på at smøre sadler og hovedtøj ind i læder en gang om ugen, ligesom de kære firbenede fik vasket hove og smurt dem ind i hovfedt lige så hyppigt. At jeg gad. Men nu har jeg så snart også skinnende, fine hove. Føles som jeg har fået 10/+ par nyt til fødderne. Og hvis jeg skal sige det, så synes jeg faktisk ikke engang, jeg har særlig dårlig smag i fodtøj.

Træningstasken fik sig også en lille tur…