Årets sidste aften. Årtiets sidste aften. Eller sidste aften i århundredets første årti. Oh, fanfare. Så er det vist nu, at man skal aktivitere hjernecellerne. Blive eftertænksom og gøre status. Over det Herrens år anno det der totusindnulni. I får lige nogle, måske lidt rigeligt personlige lunser denne gang. Jeg synes, 2009 har været et enormt spændende år for mig. På den ret selvudviklende måde. Har oplevet meget godt og meget skidt. Sidste nytår spiste jeg nytårsmiddagen alene, fordi jeg ikke gad at støve en fest op, og min kæreste var på arbejde den aften. Vil egentlig ikke anbefale nogen at solo-nytår’e den. Kapitulerede dog og joinede en nærliggende fest ved 12-tiden. Og kæresten, som jeg var rigtig glad for, han blev i foråret til ex. Sådan en proces kan jeg bare slet ikke anbefale nogen. Men nogle ting er man ikke herre over, og så kan man tage det som en mulighed for at se indadtil. Hvem er det, der sørger for, at vi har det godt? Og sjovt? I bund og grund er det kun os selv, der kan sørge for det. Ikke nogen kæreste. Eller nogen anden. Det prægede mit år. Jeg gik en helt vildt masse i fitnesscenter den periode. Morgen-masochistisk spinning, sauna, scrub og slimfit. Et par Diesel-jeans kunne pludselig passe, fordi jeg kom af med hel masse kilo. Og det kunne ses. På den fede måde. Og så mødte jeg en anden ex, en dejlig dreng, i sommeren, som fik livet mig op igen. Det var rart og tiltrængt. Nå, så blev 2009 også året, hvor jeg sagde mit supergode arbejde op. For at gøre universitetsuddannelsen færdig.  Man skal jo ikke gro helt fast. Og så tog jeg på job i Taipei. Deaflympics, en kæmpe oplevelse som sædvanlig. Og som den største og mest spontane beslutning i år, kom jeg ikke hjem fra Asien lige med det samme. Studiet blev udsat. Det blev til tre måneder i Taiwan, Filippinerne, Hong Kong, Vietnam og Thailand. Jeg rejste med en veninde, en 45-årig tysker joinede os, og så mødte jeg en fyr i sensommeren, som var frisk på at joine mig i Vietnam, så det gjorde vi i to uger. Og så lærte jeg to piger bedre at kende og var 10 dage i Thailand med den ene. Årets sidste måneder er gået i en tilstand af totalt minus penge og underkastelse for et socialsystem, med dets skrankepaver og regelryttere, et system, som har skræmt livet af mig. Jeg vil heller ikke anbefale nogen at havne i det. Til gengæld har jeg haft større personlig frihed end nogensinde før. Og nok fremover. Og så klippede jeg i december håret kort. Ligesom helt kort på en måde, jeg ikke har praktiseret siden de sene 90′ere. Plus en affarvning. Finalen på mit 3 måneders egotrip. Nåmen, jeg har  lært af 2009, at det faktisk slet ikke er penge, det handler om. Det, som tingene handler om, er at man gør de ting, man er glad for. At man oplever ting, og tager de chancer, der nu engang byder sig. At det er ok at risikere lidt. Og at intet er så skidt, at det ikke er godt for noget. At man ikke dør af afslag. Endelig, at man ikke skal bruge noget som sovepude. Hvad så med kærligheden nu? Ham fra Vietnam og jeg var bedre som venner, jeg savner stadig min ex-kæreste, trods alle mine krumspring. Jeg satser på at der ikke bliver så meget rod i 10′erne. Det bliver forhåbentlig også årtiet, hvor jeg starter – og afslutter – min overbygning på IT-universitetet. At jeg i løbet af studietiden vil finde noget spændende praktik, prøve at bo i udlandet og at møde en hel masse nye og spændende personligheder. At jeg får det fede job efter endt cand. titel. Og så håber jeg, at kærligheden findes derude et sted – en kærlighed, der gerne må udmunde i et par kloner på sigt. Nå, nok om mig. Hvad har I selv lært af dette år? Og godt nytår her fra Østerbro!