Her for et par dage siden kastede jeg mig ud i et eksperimenterende hårfarve-stunt. Hvorfor betale en halv bondegård til frisøsen for at få garnet farvet, når man kan ordne det selv? Som sagt, så gjort. Efter at have forhørt mig hos ultrablond Matas-assistent, kom jeg hjem med noget affarver og så noget L’Oreal Stockholm. Den ultrablonde farve, naturligvis. For det edgy look. I ved. Hårfarvning nummer et gik lige efter bogen. Lidt svien i hårrødderne, og så var det affarvet. Godtnok lidt gult, men det stod der også på pakken, at håret ville blive. Farve nummer to skulle tage det gule af. Fint nok. Og så går jeg i gang med pakke 2 med Stockholm, mens mit hår er håndklædetørt. I fjernsynet viste de klimaks på enelleranden thriller, mand forfølger dame, I ved… og jeg blandede hårfarve. For så at opdage, at jeg havde hældt tuben med plejende balsam ned i kemikalierne. Nå for den. Farvel, 110 kroner. Og så god var filmen altså ikke. Men det er nu så blevet til en tur ud i nattelivet med gult hår, en tur i lufthavnen og en hel dag i London. Her fik jeg så shoppet i Boots, ikke Stockholm dog, men Helsinki – men hvad fanden, blond er vel blond. Og Helsinki er da heller ikke så langt fra Stockholm? Og så var pakken til halv pris i forhold til Danmark. Så i morgen tidlig får det gule smæk af det der Helsinki, inden jeg begiver mig ud til alle de butikker, der venter mig. Nu kan det vel ikke gå helt galt… og hvis Helsinki bliver min nye ven, ryger der lige et par ekstra pakker med i kufferten.