Farvel Helsinki
Mettiske Strøtanker header image 2

Farvel Helsinki

februar 11th, 2010 · 3 kommentarer

Nu er mine timer sammen med Helsinki ved at være talte. Jeg gider ikke at være ultrablondissima mere. Er træt af kun at gå i sort tøj. Godtnok er sort stylish og slankende… men gi’ mig nogle sprælske farver! Alt det tøj, som jeg ikke har brugt i nogle måneder – glæder mig til at gramse på det igen. Pasteller! Pink! Det har været fedt med sådan en frisure, og den virker åbenbart ok på drenge. Men der er nu gået lidt inflation i den. Sidste weekend var vi nogle piger på Kassen, og cirka 3 meter fra mig spottede jeg en pige, der havde identisk frisure med mig. Det passerede jeg til mine veninder, og vi kiggede alle tre på hende. Tre minutter efter bemærkede en af veninderne, at hende og hendes veninde talte om mir hår og kiggede på mig. Kvinder, tss. Når man er gravid, kigger man på andre gravide. Det samme gælder, hvis man har en lidt “speciel” frisure, har jeg måttet sande. Min fornuftige jeg siger, at jeg skal have indfarvet garnet i en farve, sådan cirka ligesom min egen mellemblonde, I ved, leverpostej – så håret kan gro sig langt og sundt uden udvoksninger. Men jeg tror lige, jeg hører frisøren, om hun evt. har andre bud – skulle man blive brunette? Har altid syntes, at brunetter var pænest og mest classy. Var jeg en fyr, ville jeg helt klart gå efter dem. Men på den anden side, så er jeg virkelig ikke sikker på, om mørkere hår overhovedet klæder mig. Hvis jeg skal være helt ærlig, så tror jeg det ikke. Men nu får vi se, hvad det ender med!

Tags: Mig

3 svar indtil videre ↓

  • 1 Klejs // feb 11, 2010 at 12:23

    Må jeg forslå postkasserødt? Nå, ikke?

  • 2 Christin // feb 11, 2010 at 13:47

    Jeg tror heller ikke, at brunette vil klæde dig – men når du ikke har prøvet det, ved vi jo ikke om det passer :)

    Behold da det guldlok lidt endnu – det ser godt ud på dig. Og hende der, du så på Kassen, møder du vel ikke igen.

  • 3 Mette B. // feb 11, 2010 at 20:55

    Klejs – nej!

    Christin – jeg har været brunette før, men det er meget længe siden. Der er flere af Kasse-pigens (og min) slags overalt i bybilledet. Så jeg tog skridtet!

Skriv en kommentar

Add video comment