Nu med interessant hårfarve
Mettiske Strøtanker header image 2

Nu med interessant hårfarve

februar 11th, 2010 · 9 kommentarer

Så har jeg været hos frisøren. Blev meget hjerteligt modtaget af en af frisørdamerne, som kan huske mig, men som jeg i bund og grund egentlig ikke rigtig kan huske. En af fordelene ved at være døv. Folk husker en. Men sikke søde mennesker hos frisøren. Nåmen, kort efter var der 4 frisørdamer, der rodede i mit hår. Igen, når man er døv, så ved man jo ikke rigtig hvad de taler om, gad vide, om det var noget om min Helsinki-hjemmefarvning? Nåmen, så foreslog min frisør noget med striber – og idet hun var den professionelle, var det ok med mig. Omend jeg faktisk helst ville være helt fri for det lyse. Så gik hun i gang med en grundig traktering af mit hår med sølvpapir, mens jeg hyggede mig med te, chokolade og de nyeste magasiner. Og nu kommer det, som I andre garanteret har ventet med åndeløs spænding på: Resultatet! Lad mig sige det sådan, at det blev… interessant. Jeg tror bedst, mit udseende kan sammenlignes med en mandlig MGP-deltager fra de glade firsere. Sådan med smart mode-strib i håret og hyttesko. Frisøren var dog heldigvis den første til at foreslå, at jeg skulle have en ny tid. Egentlig er den mørke farve superfin, så den står på helfarvning. Kan dog først på tirsdag, da jeg tager til Århus i morgen tidlig. Det bliver da spændende at berige det århusianske bybillede med min hårfarve. Men jeg kan allerede nu begynde at tage andre farver end sort på, og så passer det lysebrune look altså meget bedre til mine grønbrune øjne end Helsinki gjorde.

Tags: Mig

9 svar indtil videre ↓

  • 1 Simse // feb 11, 2010 at 21:50

    Hæhæ… så får jeg lov at se den look før den forsvinder på tirsdag…. sejt! :D

  • 2 Mette B. // feb 11, 2010 at 22:19

    Hæhæ ja… hvis du altså kan fravriste mig det tørklæde, som bor ovenpå mit hår indtil på tirsdag :-)

  • 3 troels // feb 11, 2010 at 23:07

    oh! Så bliver der endelig noget at kigge efter i 8000 ;)

  • 4 Lenore // feb 12, 2010 at 17:55

    Hvilken farve er Helsinki? Siden den kun matcher sort… er ikke sikker på, at jeg er helt med. Men striber, det har altså heller aldrig fungeret for mig! Tror, det er noget, de har fundet på i en lærer-fri time på frisørskolen.. synes altid, at frisørelever har striber!

  • 5 Lenore // feb 12, 2010 at 18:15

    Test.. bum bumm… hvorfor kan jeg ikke kommentere?

  • 6 Lenore // feb 12, 2010 at 18:18

    Hvilken farve er Helsinki? Som kun matcher sort?.. Måske er der noget, jeg ikke helt forstår her. Men enig omkring striberne… de fungerer bare sjældent i praksis..

    (Og det er så tredje gang, jeg forsøger at kommentere, denne gang fra Internet Explorer.. kan man ikke bruge Chrome på din side?)

  • 7 Karina // feb 12, 2010 at 19:55

    Smiler, ja jeg glæder mig også til at se resultatet mandag inden du skal forvandles:-) Nyd Århus og hils fra mig!!

  • 8 Mette B. // feb 13, 2010 at 10:12

    Troels – godt at høre et pip fra dig. De århusianske piger er nu meget pæne :-)

    Lenore – Helsinki er meget blond. Men med et gulligt skær for mig, så jeg syntes sort neutraliserede det lidt. Og ja. Hvad er der med de striber? Måske de koster lidt mere også?

    Karina – du kan lige nå at se og grine lidt :-) Og jeg hilser Århus fra dig! Dejlig lille by!

  • 9 Mette B. // feb 13, 2010 at 10:14

    Ps. Lenore, dine kommentarer stod som spam. Beklager meget! Håber ikke det sker igen!

Skriv en kommentar

Add video comment