Nu er jeg sådan cirka tre uger inde i studiet, og det er helt utroligt, hvad man kan få proppet ind i hovedet på så lidt tid. Jeg blev ærligt talt lidt chokeret over de rå mængder læsestof, vi har skullet konsumere – og at det er blevet fulgt op til punkt og prikke med gruppearbejde i lige så rå mængder. Jeg må indrømme, at gruppearbejde bare ikke er min kop te – det er i forvejen svært nok at reflektere over stoffet mundtligt gennem en tegnsprogstolk. Og når det så også føles lidt som jeg pingponger mellem forskellige grupper, når underviseren siger “værsågod, gruppearbejde!” så er det i sandhed lidt af en mundfuld. At skulle gå på charmeoffensiv for at finde potentielle grupper, med andre mennesker som formidlere… er nok lidt for viderekommende. Men det kender alle døve til! I dag sidder jeg for mig selv her på ITU og det er dejligt fredeligt og reflekterende. Men hold op, hvor er jeg glad for at studere. Det er helt vildt lækkert herude på ITU, fagene er meget nye og inspirerende, og jeg synes virkelig, der er blevet proppet en hel del brugbar viden i hovedet på mig. Også selv om jeg nogle gange føler mig meget dummere end alle de andre. Men mon ikke det er en rimelig almindelig følelse? Også selv om det vitterligt er sværere at fornemme andre menneskers personlighed, når det er gennem formidlere. Men det fede ved det hele er, at selv om jeg nok oplever noget mere modgang end mange af mine medstuderende, er det noget, der får mig til at blive indædt – jeg vil bare det her! Så jeg har allerede handlet selv: Jeg startede med at forklare underviserne min situation med hensyn til gruppearbejdet. Det hjalp ikke det helt store. De mente, folk selv skulle finde ud af det. Jeg kom til den konklusion, at jeg måtte prøve at lade være med at tage vanskelighederne ved at komme ind i en gruppe personligt. Det er ikke mig. Det er sproget. Og det er jo noget, jeg skal leve med så længe jeg læser her, og så går det jo ikke, at bekymringerne fjerner fokus fra det faglige. Men så oprettede jeg et tegnsprogskursus for holdkammeraterne, og jeg syntes, det gik ret godt. Halvdelen af holdet dukkede op, og folk syntes vist det var sjovt. Et kursus i tegnsprog er en god isbryder, og så er det bedste, der kan ske jo, at flere kan nogle basale tegn. Og så glider smalltalken lettere. Måske det er medvirkende til, man som døv lettere kan overleve studiet? Et studie som jeg vil. Vilvilvil. Sådan helt rabiat. Og sådan bliver man jo helt igennem effektiv. Nu skal der læses, løses opgaver og proppes ny viden ind i knolden.