Jeg har her til aften ydet store anstrengelser for at forklare min flittige tegnsprogselev finten bag ægte døve-tegnsprog. Der er nemlig stor, stor forskel mellem hørende-tegnsprog og så døve-tegnsprog. Forklareforklareforklare. Vise med pindemænd, illustrere, kaste mig ud i drabelige eksempel-stunts. Nogle gange føler man sig egentlig lidt dum, når man overpædagogisk demonstrerer tegnet “hvad-nu-hvis” der egentlig godt kunne gå for at ligne noget i retning af, jahm, at babbe gren, ikk? Men nu tror jeg at han er ved at være en lille smule med, efter at jeg utallige gange har skældt ham ud for at være alt for danskpræget i sit tegnsprog. Stakkels mand. Nåhm, men så forklarede jeg ham, at når man er meget sammen med en, kommer man til at lyde som personen – og det samme gælder på tegnsprog. Jeg har to venner, hvor vi har udviklet et helt særligt internt tegnsprog, som kun vi bruger – og da jeg skulle forklare den arme mand det, kom jeg på det, at vi er meget inspirerede af Wulffmorgenthalers, ehm, kunstneriske, verden. Og så fik manden nogle demo-grimasser:
Wulffmorgenthaler.dk
Lad mig eksemplificere her ovenover med mine og Cathrines konversationer, hvor vi rigtig går i detaljer med vores fortolkninger af folks sindstilstande. Vi kan, med alle detaljer, og meget meget præcist, udtrykke både den gamle skaters barnligt glædestrålende udtryk og så drengenes forundrede grimasser. Og det praktiserer vi tit. Til stor morskab for hinanden. Og så er der Alex. Vi finder det begge to meget underholdende at overeksponere hvordan folk rigtig hænger med skuffen. Her tror jeg, at Alex er meget inspireret af Anders And. Jeg har personligt ikke læst Anders And i 800 år, men har så ladet mig inspirere af Alex, og så af Wulffmorgenthaler. Her er lidt et hænge-med-skuffen agtigt udtryk – og en IRL demonstration af det er nok til at få mig til at bryde ud i grin:
Wulffmorgenthaler.dk
Bare kald det døvehumor. Og dog? Finten bag døvetegnsprog? Det er ansigtsudtrykket. Det er simpelthen mimikken, der gør, at vores indre “deafdar” går i gang – hørende bliver meget ofte fældet på, at de ikke kan mime så levende og med deres hænder til hjælp for at illustrere konteksten. Hvad siger i?
7 svar indtil videre ↓
1 Cathrine // feb 22, 2010 at 23:26
Den kære dreng. Er så med på, hvad du mener – og det er bestemt mimikken, der sætter gang i fantasien og lattermusklerne.
Det kombineret med en indforstået reference til noget, der er set. Tag nu for eksempel Alexs fine bemærkning til dit indlæg om læse- og hårkrise. ‘Du blev templificeret’ var det vist, han rundede af med, og jeg sad og klukkede over den noget tørre og konstaterende bemærkning, fordi jeg sagtens kunne forestille mig billedet bag kommentaren.
Jeg tror bestemt, det også kræver sin humor at forstå alle de intertekstuelle referencer, nogle af os ivrigt smider rundt med.
2 Alex Stensholm // feb 22, 2010 at 23:45
Ja, vi har virkelig udviklet mange sjove udtryk på dansk tegnsprog, og der kommer heldigvis endnu flere.
Vi opfandt også en hel del da vi var i Buenos Aires, og som vi stadig bruger. Det er umuligt at beskrive det på skrift.
Jeg læser stadig Anders And. Sprogligt er det en meget varierende verden, og så læser jeg jo også utroligt meget til hverdag, så inspirationen kommer mange steder fra, men Anders And slår dem alle visuelt.
Døvehumor er svær at oversætte, men det er oftest også gældende med mange sprog hvis man ikke behersker dem.
Tænk at oversætte “Gå nu ikke over åen efter en vand!” direkte til dansk tegnsprog eller engelsk…
Og som lovet kommer jeg ikke med blondinevitser.
3 troels // feb 22, 2010 at 23:46
Ja nu du siger det!
Du er jo super udtryksfuld med mimik og det var vel nok derfor man tænker “høhø, det tegnsprog det er sqda nemt nok at forstå”..
4 Mette B. // feb 23, 2010 at 01:02
Cath – ja, templificeret – det var et MEGET alexisk udtryk, og man skal jo nok kende ham og hans humor for at forstå den. Noget fornærmende, men faktisk meget sjov!
Alex – det er det fede ved at rejse sammen… man finder på så meget intern fis og ballade. Bare for at nævne det med da vi fik tilegnet smørret nogle personlige egenskaber
- og tak.
Troels – det er jeg glad for at høre, at du syntes. Du fik jo rigtig udfordret den visuelle sans… og mon ikke du lærte en lille glose eller to?
5 Lars // feb 23, 2010 at 16:34
Jeg synes sagtens man kan se, at mimik betyder meget – både på de videoer du i tidens løb har lagt på din blog, og hvis man falder over døve-tv på DR.
Tonefaldet i talesprog betyder jo også meget, og man kan jo let komme til at fornærme folk, hvis man ikke husker den smiley i det skrevne sprog, der underbygger at tonefaldet er ment mildt, hvis det var sagt ansigt til ansigt
6 Mette Sommer // feb 23, 2010 at 22:42
Ihhh fedt indlæg…ja godt forklaret! Faktisk er den netop et af Deafhoods principper, at det er en gave at kunne tegnsprog. Man kan udtrykke detaljerne som tale/skriftsproget ikke kan.. Kh Mette
7 Anja // mar 1, 2010 at 16:00
Det var spændende læsning for mig, der har 12% hørelse – og bruger høreapparater.. men som aldrig nogen sinde har lært tegnsprog
Tak..
Skriv en kommentar