Hjemmestudio
Mettiske Strøtanker header image 2

Hjemmestudio

februar 24th, 2010 · 5 kommentarer

Jeg sidder og konsumerer festretten spaghetti med smør og karry. Ikke, fordi jeg er fattig. Jeg synes sgu, studerende får penge nok. Men fordi jeg simpelthen ikke har haft tid til at handle flere dage i træk, og nu er forsyningerne ved at slippe op.  Og så vækker den lidt aparte mad-kombination søde efterskoleminder. Hver gang køkkenet serverede træls mad, lavede vi en gang spaghetti, smør og karry til os selv ude i B-køkkenet. Også klokken 4 om natten efter en masse filurer, isbjørne og brandbiler. Og desuden har jeg heller ikke tid til at kokkere. Har siddet med næsen i bøgerne de seneste par dage. Især programmering er en tidsrøver af format. Hver gang der går en prås op for mine blonderede hjerneceller, bliver det straks mere avanceret. C# vs. Mette B. 1-0. Så jeg snegler afsted i tempo og med dybe, bekymrede koncentrationsrynker i panden. Og det er så kommet til at gå lidt ud over jura og e-business. Så nu skovler jeg spaghetti i mig og læser om markedsføringsretten på nettet. Det er lige til at gå til nu, synes jeg, specielt i forhold til alle de der kryptiske kommandoer i C#. Normalt er jeg stor og varm tilhænger af at læse ude og holde hjemmet fri for studierelaterede ting, men i nogle tilfælde er det bare ikke muligt. Ikke, når den står på forelæsning i morgen formiddag og jeg gerne vil være helt up to date. Men så er det jo ganske heldigt, at jeg for en sags skyld har et rimeligt hyggeligt og ryddeligt setup at læse i her til aften. Og nu tilbage til markedsføringsretten!

Tags: Studie

5 svar indtil videre ↓

  • 1 Marianne // feb 24, 2010 at 20:21

    Med smør og karry – det har jeg aldrig hørt før. Jeg plejer at bruge smør og parmesan ost. Det holder 100!

    God læselyst, det er når jeg læser sådanne indlæg her at jeg bliver glad for jeg er færdig med det læseri :-)

  • 2 Mette B. // feb 24, 2010 at 22:58

    Ja, det er en aparte blanding… men jeg synes det smager godt :-) Pasta med smør og parmesan, lyder som noget de også spiser i Venner… men nu spiser jeg jo ikke nogen former for ost. Ellers var det nok lidt lækrere, måske :-)

    Og vær du glad for at du er færdig, ja ! Puuuha…

  • 3 Maria S. // feb 25, 2010 at 17:59

    Velbekomme. :lol: Prøv med smør og grillkrydderi (sådan en færdig blandet en fra knoor) også ganske lækker ;)

  • 4 Anja // mar 1, 2010 at 15:57

    Hehe.. så længe du ikke sauterer høreapparatet!!! (er jeg selv kommet til at gøre en gang…)…

    Nam… det lyder sørme lækkert, jeg blev straks sulten igen – efter at have spist kalkun i kantinen! Argh! Mette!! Nå.. har du prøvet med hvidløgspeber, spaghetti og smør – det er også rigtig mums!

    PS: Jeg er også glad for, at jeg ikke skal læse – lige foreløbig :)

  • 5 Mette B. // mar 1, 2010 at 23:53

    Hvidløgspeber, smør og spaghetti. Lyder godt. I hvert fald en hel del lækrere end sauterede høreapparater :-)

Skriv en kommentar

Add video comment