I nat drømte jeg, at jeg pludselig havde fået sådan helt vildt langt hår. Helt ned til taljen. Det allerførste jeg så gjorde med min nye hårpragt var at sætte den op i en modeknold på toppen. Hvad for noget? Samtlige butiksekspedienter og modebloggere har den der knold. Den vil jeg ikke have. Men man kan jo ikke gøre for hvordan man handler i sine drømme. Havde jeg taljelangt hår, skulle det være udslået hele tiden. Det er bare så flot med udslået hår. Så kan man rigtig spille på det. Ikke at jeg har så meget hår lige nu, egentlig. Men i dag sidder det egentlig ok, selv om det er ved at gro ud. Normalt ville min indre feminist, på allerbedste lillesøstervis (det er hende, der er inspirationskilden) hvæse, at det er samfundets indoktrinering, at langt hår er lig med feminintet. Man kan da sagtens være feminin med kort hår? Anyway, så ved jeg inderst inde, at jeg egentlig gerne vil gro lidt mere hår, så er jeg mig selv igen. Og få lyse striber. Så er jeg tryg. Så den der snak om samfundets indoktrinering er måske lidt skalkeskjul for at jeg netop ikke har langt hår. Sjovt så meget ens hår i grunden betyder for en. Også selv om jeg ikke er typen, der er bange for at gøre noget mærkeligt med mit. Men der er jo mange piger, der aldrig lader andre røre deres. Og det er så dem, med flot taljelangt hår. Vil også have! Måske man skulle være lidt mere konservativ. Og meget, meget mere tålmodig. Kom så, hår. Gro. Gro!