Jeg er dælme blevet helt svimmel af at råklikke mig gennem alle mulige mere eller mindre mærkelige døvesites over hele verden. Døve? Hvor? Måske er vi ikke så synlige herhjemme i Danmark. Men på nettet kan man se en hel masse. Jeg har været på visit hos en sammenslutning døve ledere i Indien, et smut forbi EUD’s grå eminencer, til døve-raveparty i Johannesburg i Afrika, tjekket en international lederuddannelse i outlaw Jylland, et døvebusiness-event i USA samt en kommende døveakademiker-konference i Florianopolis i Brasilien. Florianopolis. Mm. Det sidste vil jeg dælme joine. Det finder sted i november. Ligesom jeg helt klart er på Nordisk Døves Kulturfestival i slutningen af juni og starten af juli. I Stockholm. Der er dem, der siger, at det at være døv er et handicap, der skal afhjælpes, og endnu bedre, fjernes helt. Men hvis man ser rundt omkring i hele verden, så er det ikke til at tage fejl: Samlet er døve en sproglig og kulturel minoritet. Og er der rigtig mange døve, er det lige pludselig hørende, der er minoriteten. Too bad, hva? Og nu tager jeg jer med til Johannesburg – hvor Sencity, et hollandsk raveparty-koncept i samarbejde med byens døve, så vidt jeg er orienteret, arrangerede svedig fest. Jeg havde helt ærligt talt ikke forestillet mig at døve kunne danse så hardcore – men nu er jeg jo selv sådan en kedelig nisse, der trives allerbedst knævrende et sted i baren.