Lige nu har vi om ophavsret. Det er en immateriel ret, der beskytter skaberens originale værk. Og mine tanker har det med at gå på vandring rundt omkring, hver gang der er forelæsning. Det kan være irriterende, men det kan jo også fremme lidt kreativitet. I går var vi nogle, der diskuterede, hvordan det fungerede at bruge mellemled, når man er døv. Resten af verden er jo talende. For at være med, bruger vi mellemled, enten ved at se undertekster på tv eller at bruge tegnsprogstolk. Jeg bruger tit tegnsprogstolk og er glad for mine tolke – for hold da op, de er virkelig knalddygtige. Men det at bruge tolk vil for mig til enhver tid være en (noget bleg) kopi af det orginale; det talte danske sprog. Og det er faktisk det argument jeg fra nu af gerne vil bruge, hvis jeg står på, at jeg til enhver tid vil foretrække undertekster frem for en tegnsprogstolkning af noget talt. Hvorfor? Fordi undertekster stadig er baseret på det danske sprog, og derfor kan gengive talesproget nogenlunde originalt. Og jeg får samtidig overskud til at aflæse talerens mimik, hvoraf jeg får en fornemmelse for talerens personlighed. Hver gang jeg ser noget tegnsproget oversættelse af en hørende taler, konflikter det oppe i mit hoved, og jeg tænker på, hvordan det så lyder på originalsproget – dansk. Om hvor meget af talerens indhold, der ville gå tabt, hvis jeg igen oversatte det til dansk? For ikke at tale om, at store dele af talerens personlighed bliver visket ud. Det er lige præcis derfor, at jeg generelt ikke er ret meget for at sige noget, når alle er hørende, fordi jeg ved, at de fagtermer, jeg rent faktisk kan oppe i mit hovede, med stor sikkerhed vil blive makuleret, når jeg først oppe i mit hovede må forenkle det, så tolken kan fange pointen – og så tolke cirka 90% af meningen. Jeg kan ikke bare buse ud. Og hvorfor kan jeg ikke bare tale et frit tegnsprog, og bare sætte mit lid til, at tolken fanger så meget som muligt? Men inden nogen farer i flint og mener, at jeg antyder, at tegnsprog ikke er lige så godt som dansk – så vil jeg også pointere, at jeg synes, dansk oversættelse af originalsproget tegnsprog ligeledes kan være noget værre makværk, måske endda i højere grad, idet de, der oversætter fra tegnsprog til dansk næppe har tegnsprog som modersmål – og så går der helt sindssygt mange fine nuancer tabt. Og det er det samme, der gælder skriftligt indhold f.eks. på nettet. Jeg kan bare så tydeligt se, når et budskab er “født” i tekstform og nogen så har oversat det til tegnsprog. Hvor ville jeg nogle gange ønske, at manuskriptet blev kastet væk – og at man skabte indholdet på tegnsprog lige med det samme. Se, det ville være originalt og smukt. Som det fx. ses i videoen med vores cowboyvenner. Men betyder det så, at tegnsprog og dansk er to uforenelige størrelser? At dem, der makulerer tegnsprog med grimme håndbevægelser og nul mimik skal holde sig væk? At dem, der makulerer det danske sprog med en grim udtalelse og nul intonation skal holde sig væk? Det ønsker ingen af os – for vi vil jo rigtig gerne tale sammen. Og næste gang vil jeg gerne tale lidt om, hvordan vi døve faktisk selv er med til at lære hørende grimt tegnsprog. Lidt at tænke over…