Det er egentlig lidt sjovt at være døv og være meget sproglig. Musikalsk, næsten. Resten af min familie er vist musikalske. Så hvorfor skulle man ikke også være det, genetisk set, selv om man er døv? Eller, sjovt er egentlig ikke det rette ord, det er faktisk lidt irriterende.

Kan jo aldrig folde mig helt ud som ordnørd. Var man dog bare matematisk. Nåmen, til sagen… har set dette her via Emme, og herfra har jeg sakset dette her:

Har siddet og studeret still-billedet længe. Prøvet at udtale Eyjafjallajökull på Mettisk (dvs. det sprog, der godt nok ligner dansk, men som alligevel er inde i mit hovede, fordi jeg aldrig nogensinde har hørt dansk).

Og så har jeg prøvet at kopiere den islandske udtale. Og den engelske som det lyder. Lidt utilfredsstillende at sige det inde i hovedet. Hvordan lyder det i virkeligheden? Og hvordan udtaler danskere så Eyjafjallajökull? Men det ser egentlig sejt ud på skrift. Eyjafjallajökull. Ø-bjerg-vulkan?

Tror jeg har en mindre crush på islandsk. Jeg er jo også vild med navnet på cafeen Hressingarskálinn i Reykjávik, i daglig tale Hressó. Nej, nu skal jeg nok stoppe, før jeg går helt i ordnørdet selvsvingeri.