Boligblade
Mettiske Strøtanker header image 2

Boligblade

april 27th, 2010 · 3 kommentarer

Det slår mig lige, at det er sådan cirka 800 år siden, at jeg har blogget om bolig og indretning. Hvad sker der? Jeg går jo stadig op i det med liv og sjæl. Har for eksempel fået en vild crush på en ide om at omdanne en af mine skinnende hvide IKEA skabslåger til en 3-personers-arbejdsstation. Det er jo det rene lir, kan I ikke lige se det for jer? En ren, lang, kridhvid og skinnende flade – og så i smukt selskab af et par Apples. Og lidt friske blomster. Desværre har jeg hverken plads til sådan en dims eller behov for en arbejdsstation til tre, selv om jeg snildt kunne brede mig ud for tre personer. Tippet er sakset fra seneste nummer af Bolig Magasinet, og det var sådan cirka det eneste, jeg faldt for ved dette nummer. For hvad sker der med Bolig Magasinet? Shop dit, shop dat, dit nyhed, dat nyhed. Brug penge, forbrug, hurtigere, hurtigere, forbrug, forbrug! Hvad blev der af alle de her skønne boligreportager? De er jo grunden til, at jeg køber boligblade. For at se hvordan andre mennesker bor. For at inspireres og måske være lidt misundelig. Det er på ingen måde min interesse at se billeder af et eller andet sterilt, hundedyrt hjem. Hvad gik galt? Har I også det på samme måde?

Tags: Indretning

3 svar indtil videre ↓

  • 1 Trine // apr 27, 2010 at 22:21

    Jeg har altid været stor-fan af Bolig Magasinet, men har også besluttet mig for at det er sidste omgang abonnement jeg får, for det er blevet så kedeligt og ens (finder et blad frem fra 2005 og synes ofte det er mere inspirerende!), så jeg ved præcis hvad du snakker om..

    Jeg er gået over til BoligLiv, det er noget mere kreativt, men bliver ofte lidt for kitsch/retro til mig – så for tiden synes jeg ikke jeg kan finde et boligblad der passer præcis på mig desværre!

  • 2 Mette B. // apr 28, 2010 at 09:03

    Godt at jeg ikke er den eneste. Jeg synes også efterhånden lidt bedre om BoligLiv, men er enig med dig i, at det er lidt for kitsch… kluddertæppe-agtigt ind i mellem. Men der er langt mere personlighed i de boliger, de viser. Måske vi skulle starte en boligblog, hvor vi besøger alle mulige mennesker med et kamera :-) Ville elske at følge med i sådan noget!

  • 3 Trine // apr 28, 2010 at 11:22

    Kludetæppe-agtigt, præcis! Og selvom jeg godt kan lide det farverige look, så bliver det aldrig helt mig – og min bedre halvdel ville også nedlægge veto.. ;)
    Sådan en boligblog lyder som drømmen!!

    Desuden er jeg træt af at at se Eames stole & knage, Mega Mussel og lilleper seng i SAMTLIGE magasiner.. Det er ikke særligt fornyende!

Skriv en kommentar

Add video comment