Nu har jeg ikke helt det samme forhold til det at være au naturel som Britta fra TDC har – men det er unægteligt en del af konceptet omkring at tage til spinning. Der er ikke noget så fantastico som at stå under bruseren efter en sveddryppende time. Her til morgen mødte jeg tidligere kollega i spinninglokalet. Efter at have cirkuleret rundt på maskinen i en lille times tid indledte vi en mindre konversation, sådan noget med at vi da var seje, og at der bare var på spinningvognen igen og alt det der tø-hø-frem-og-tilbage konversation. Så skulle hun strække ekstra ud, og jeg skulle direkte i bad. Og så kom jeg efterfølgende i tanke om, at vi med stor sandsynlighed ville støde ind i hinanden i badet. Og det stunt med at møde kolleger i badet er noget, jeg ellers behændigt undgår. Har tidligere faket en sporadisk morgen-dovenhed, fordi jeg kom i tanke om, at jeg ellers ikke ville kunne komme udenom at se en anden kollega som Vorherre havde skabt hende. Og det var ikke i hverken min eller hendes interesse. Nåmen, her til morgen tænkte jeg, at jeg kunne smutte og bade hjemme, eller også ville hun gøre det. Men nej nej, det nærmest rituelle bad er jo en del af hele wellness-konceptet bag morgenspinning. Så jeg gik under bruseren. Lidt efter kunne jeg konstatere, at hun var lige så stædig. Nåmen, det er da heller ikke noget galt i at bade. Men skal man så stå der, sådan totalt splitterravendehansjørgen, og konversere videre? Men jeg synes nu, at vi fik løst det okay med et hej og så hurtigt ind i saunaen for at tørre – og i sådan en situation skal man i hvert fald ikke lave elevator-blikket. Håber hun var af samme mening som mig. Der er bare en vis forskel på situationer, når man optræder  i Eva-kostume om det så er i selskab med vildtfremmede, eller sammen med venner, familie, kæreste – og ikke mindst kolleger og ex-kolleger.