Et hjørne af soveværelset
Mettiske Strøtanker header image 2

Et hjørne af soveværelset

april 30th, 2010 · 5 kommentarer

På vej ud til køkkenet gik det op for mig, at hele mit soveværelse lyste gult op. Grunden er jo detteher fine sengetøj, som jeg shoppede i Ikea for nogle måneder siden – lige netop på grund af den glade farve. Jeg synes egentlig at mit soveværelse, hvis det ellers er pænt og ryddeligt, er en god gang farveterapi. Motivet på det store billede over sengen er et stykke af det tapet, der pryder mit køkken. Lidt sjovt, at der på den måde går en rød tråd gennem lejligheden. Den lilla Gubi loungestol er mit allerbedste kup nogensinde. Købte den og en mørkelilla rund puf til den nette sum af 1.250,- på lauritz.com. Og så har mine venner, Ugly Dolls’ene Ice Bat og Ox, permanent bolig på stolen. Over stolen kan I se noget kunst kreeret af min kære farmor, der ligesom mig er ganske glad for lilla nuancer. Billedet hedder noget så poetisk som Orkanets Øje (bemærk den lille, pink prik) – og så er der endelig mine babyblå kuglelamper fra Frandsen. Jeg købte dem for nogle år siden, fordi de mindede mig om barndommens brune kuglelamper, som man kunne tage på og af en magnet. Fabrikanten har så vidt jeg ved hele tiden været Frandsen, og mine babyblå lamper kan også hives af.

Tags: Indretning

5 svar indtil videre ↓

  • 1 Maria // apr 30, 2010 at 20:18

    Du godt tænke på mig hvis du skal af med dine babyblå kugle lamper.. :o D

  • 2 Marie // maj 1, 2010 at 00:12

    ELSKER dine soveværelses-farver!

    Hilsen en lige så farveglad én.

  • 3 Mette B. // maj 1, 2010 at 13:06

    Maria – chancerne er nok små :-)

    Marie – tak – vi farveglade forstår hinanden!

  • 4 Kasper // maj 1, 2010 at 13:32

    Jeg har faktisk altid tænkt at du havde et par flotte lamper.

  • 5 Mette B. // maj 2, 2010 at 20:58

    Tak for de venlige ord om mine lamper :-)

Skriv en kommentar

Add video comment