Neglelak er vistnok the big shit. Nu er jeg jo lissom en pige, og nu kan man heller ikke undgå at falde over diverse modebloggende fashionistaers kollektive dånen over mærket Essie. Men jeg blev først endeligt overbevist om mærkets ypperlige kvaliteter, da jeg lige skulle teste en meget fashionforward venindes hypede grå neglelak. Så gik der en hel uge uden at der gik en eneste flis af skidtet. Respekt. Så i dag tog omtalte fashionforward veninde og jeg i Magasin for at shoppe enelleranden form for Essie neglelak. Sort, allerhelst. Der var dog ikke en eneste sort neglelak, men derimod masser af suspekte nuancer. Vi skulle bare have et eller andet. Og der mødte vi en ægte neglelak-addict. Damen vidste alt om hvilken nuance der kunne købes hvor, og selv om vi var cirka 20 minutter om at vælge vores lak, blev hun endnu længere. Gad vide, hvornår der skete det, at lakering af kløer blev ophøjet til en videnskab? Nåmen jeg fik shoppet en meget pink nuance. Håber ikke at den er for 80′er og slutty. Men jeg er ret vild med farven fuchsia – og den giver en lidt fræk pift til forårets ophøjede pasteltrio; gammelrosa, hvid og grå (og måske en lillebitte smule sort, hvis jeg falder i) – så nu er jeg officielt hoppet med på Essie-vognen. Med meget lyserøde kløer. PS. Bare rolig. Der er aldrig nogen, der betaler mig for at omtale noget som helst.
Nu med lyserøde kløer
maj 3rd, 2010 · 1 kommentar
Tags: Shopping





1 svar indtil videre ↓
1 Marie // maj 9, 2010 at 16:10
Hey Mebbe, hvad hedder farven? VILD med dine negle.
Skriv en kommentar