Der er to ting som kan få mig op i det røde felt på cykelstien om morgenen. Eller en, men så kan jeg heller ikke tåle synet af nummer to. Og det er så folk, der overhaler langsomt. Langsomt. Man skal til at overhale, men så er overhalingsbanen okkuperet af enelleranden spade, der ikke kan finde ud af at få pedalerne i omdrejninger. Og så cykler man bag to cyklister foran, der ikke rykker sig en meter ud af stedet. Argh. Enten overhaler du, idiot, eller også bliver du på indersporet! Og hvis det så er mig, der cykler på indersporet, og der kommer en eller anden ged, der tror at vedkommende kan overhale mig, men som bare bliver ved med at sprælle ved siden af mig… så gasser jeg altid op og cykler fra spaden. Og håber, at andre overhaler indenom, så tossen kan lære det. Men måske er det godt at ikke alle er så trafikrasende som mig. Og når jeg så er blevet sur og tvær, så kan jeg bare ikke tåle synet af de der uformelige cykelhjelme, der skal give en eller anden latterlig illusion af at være en hat. Det ligner ikke en hat. Det er bare en eller anden grim dunk, der tit sidder på toppen af uformelige mennesker uden talje. Brug dog i det mindste en rigtig cykelhjelm.