Orv som det regner i dag. Godt man var pakket ind som en rigtig gæv hestepige. Islandsk sweater, regnbukser, gummistøvler, regnjakke med hætte – og så et par lidt mere repræsentative ballerinas i tasken. Når man  på den måde ganske effektivt er emballageret mod fugtige ubehageligheder og deslige, finder jeg det faktisk ganske underholdende at cykle i regnvejr. Både det at observere mine våde medtrafikanter og det at cykle gennem dybe vandpytter, så vandet plasker ud til alle sider. Således var overskuddet her til morgen stort, specielt efter en morgensession med mentalt og fysisk opvarmende legemsøvelser i FitnessDK, og det var måske heldigt. For ellers var jeg blevet ganske trafikvred. Ud over cyklister der overhaler i slowmotion, cyklister, der kører to og to sammen i myldretiden samt, endnu værre, cyklister, der holder hånd i hånd foran os andre sagesløse cyklister (ud af Danmark!) så er der også en ting der kan gøre mig lettere syrlig. Det er de tosser, der er stoppet op midt på cykelstien for at rode efter et eller andet i deres tasker. Stop. Med. Det. Nu. Det er jo helt vildt farligt – hvis en lettere uopmærksom cyklist overså personen, kunne jeg snildt forudse et harmonikasammenstød-scenarie for mig. Jovist. Personen ville næsten have gjort sig fortjent til det. Men det ville ikke være ikke specielt sjovt for os andre. Tænk, hvis billisterne gjorde det samme. Holdt stille på et spor for lige at ordne noget? Nej, man holder ind til siden, så andre frit kan passere. Nå, eneste formildende omstændighed for sådan en handling er, hvis man nu havde fået sit snørebånd ind i hjulet, eller på anden vis var tvunget til at stoppe op.