Hvor dejligt med al den lunhed. Især, hvis der ikke er nogen krav til en, og man bare kan vegetere, udsplattet som chokolade, der har ligget lidt for længe i solen. Det var dog ikke tilfældet i dag, da vi holdt workshop del 2. Men så har jeg også drevet den af for resten af pengene her til aften. I nat forsøgte jeg faktisk at sove ude på min altan, fordi jeg slet ikke havde lyst til at forlade den. Men jeg måtte så opgive og gå ind i sengen ved en 02-tiden, fordi jeg blev alt for paranoid i søvne. Gad godt at have en altan, hvor jeg kunne sove, uden at genboerne potentielt kunne stå og beglo mig fra deres respektive altaner. Får nervøse trækninger ved tanken. For det første skal der ikke være nogen, der må glo på mig når jeg sover, og for det andet, fordi jeg er døv. Tænk, hvis nogen af genboerne råbte mig an, og jeg så ikke reagerede og bare sov videre? Og de så troede at jeg var stendød? Ville altså få chok med chok på, hvis jeg blev prikket til midt om natten af et par uniformerede betjente, der var blevet kaldt ud til et dødsfald på en eller anden altan et sted på Østerbro. Så jeg kapitulerede altså i nat og tog dynen med ind igen. Her til aften er der atter tropenat, men i denne omgang bliver jeg inde.
Tropenætter på altanen
juli 10th, 2010 · Kommenter lystigt
Tags: Hverdag




Svar indtil videre ↓
Der er ingen kommentarer endnu... vil du være den første?
Skriv en kommentar