Ja. Jeg er en kamæleon på billeder. Sad i Borgerservice på Trianglen og fik under den lange ventetid et deja-vu tilbage til for 10 år siden, omkring den traumatiske oplevelse, hvor jeg skulle få fornyet mit pas. Det var i Gladsaxe, vistnok ved politiet, i selskab med en, af uransagelige årsager, temmelig utålmodig fader. Fik inden lejligheden taget pasfotos i et automat, som fuckede kvaliteten fuldstændig op. Blev af en stresset far beordret til bare at bruge mit back-up i stedet; naturligvis det allergrimmeste skolefoto fra 1998. Og det billede har så forfulgt mig lige siden, især ved paskontrollene, hvor de venlige kontrollører godtnok som regel lod mig forbi – een gang blev jeg holdt tilbage og inspiceret ekstra grundigt, før jeg allernådigst fik lov til at passere inkvistionen. Nej, der er sjældent nogen, der har særligt pæne pasfotos. Vi er nok mange, der finder morskab ved at pege fingre af andres uheldige photoshoots – og ligeledes (omend i mindre grad) at få peget fingre af vores egne. I dag var jeg så ekstra nidkær med at få taget et billede, jeg kunne stå ved og som var nogenlunde repræsentativt for min aktuelle fremtoning. Med naturlig hårfarve, naturligt smil og klassisk tøj. Og det er så vist lykkedes – hårkrisen er blevet afværget ved at lave sådan en fin snoet frisure med hårnåle og hæfteklammer. Pyt med, at der ikke rigtig er noget hår bagved lige pt. Det opdager paskontrollørerne nok ikke, og håret groer ud. Nu er jeg så bundet til landet de næste 14 dage, og så kommer det nye pas. Og tænk, at jeg er freaking 38 år, næste gang jeg får passet fornyet i futuristiske 2020. Den tanke må jeg lige have nogen tid til at vænne mig til.
Pasfornyelse
juli 19th, 2010 · 7 kommentarer
Tags: Kuriosa





7 svar indtil videre ↓
1 Marie // jul 19, 2010 at 17:33
Du’ bare så pææææææn. Dét pasfoto kan du godt være stolt af at vise frem (og synes ved grød heller ikke det gamle er dårligt)
2 Mette B. // jul 19, 2010 at 17:49
Tak for de pæne ord. Og jo, det gamle ER klammo – sådan er det bare
Men denne omgang er jeg egentlig også tilfreds… gad vide, hvordan det bliver med om 10 år?
3 Lars // jul 19, 2010 at 18:13
Hvis det ungdomsfoto er det værste du kan præstere, så står det vist ikke så sløjt til
pt. render jeg rundt med et pasfoto, hvor det i mistænkelig grad ligner, at rigor mortis allerede er indtruffet – så meget for at få billedet taget hos en fotohandler..
4 Torsten // jul 19, 2010 at 19:12
Kender det godt. Jeg ser meget drenget og tynd ud, uden skæg og briller i mit 10 år gamle pas. Skal gudskelov også snart have et nyt.
5 Simon // jul 19, 2010 at 19:21
Jeg ville uden tvivl vinde hvis der var en pas-battle. Jeg har, hvad bedst kan beskrives som en afro.
Begge de billeder er da yderst yndige.
6 Pernille // jul 19, 2010 at 20:11
Jeg synes virkelig de begge er flotte pasbilleder! Dem kan du sagtens stå ved i mange år fremover!
7 Alice M // jul 20, 2010 at 07:00
Fik du virkelig godkendt det nye billede???
Man må da ikke smile på de nye pasbilleder…
Måske kommer hele ansøgningen retur??
Billedet er da i alt fald udmærket..
Skriv en kommentar