Nogen, der savner Piphans?

Detteher opslag fandt jeg på samtlige hoveddøre på Vennemindevej på min aftensspadseretur på vej hjem fra café Bopa, hvor vi i allerbedste sydfranske stil nød et stille glas vin og lidt pludren. Elsker de små, finurlige oplevelser, man kan få i lokalområdet, når man trisser rundt på sine flade konvolutter. Og jo. Det må egentlig være sådan lidt chok-hyggeligt at komme hjem, og så er der en lillebitte, blå fyr, der hænger ud på ens gardin, eller hvor den nu har valgt at hænge ud. Sådan en lille fyr, der beredvilligt hopper på ens fremstrakte pegefinger. Nuttet. Undulater er sådan nogle sjove små fætre. Jeg håber, at Piphans’ historie ender godt. Hvis du kender nogen, der mangler kræet, så skal jeg nok give telefonnummeret, således at Piphans og dens forældre (!) atter kan blive forenet.