- Det ser jo ikke så godt ud, når jeg skriver, at jeg er social og udadvendt, når jeg så i min fritid… bare lissom læser bøger, ikk?, sagde min  veninde lidt spagt.

Hun havde så valgt at skøjte over den mere personlige del af CV’et, fordi hun ikke havde noget sindssygt at blære sig med, noget, der kunne dupere en eventuel arbejdsgiver. Og jeg kender det jo godt selv. Hvad skal jeg vigte mig med, som ikke er shopping, rejser eller kagebagning? I hvert fald ikke noget med særprægede hobbies eller at dyrke ekstremsport. Så den mere personlige del af mit CV indeholder en række almindeligheder. Og så det,  at jeg blogger.

»Det er blevet meget normalt, at man skriver maratonløber på sit CV for at skabe en fortælling om sig selv som en fremadstræbende, målrettet og ihærdig person. Flere arbejdsgivere efterspørger den type mennesker, fordi de indeholder nogle bestemte kvaliteter i forhold til målrettethed, udholdenhed, energi og motivation, som er gode evner på en arbejdsplads. Flere store virksomheder efterspørger eliteidrætsfolk netop på den baggrund,« siger Morten Hansen, underviser i sportspsykologi og næstformand i Dansk Idrætspsykologisk Forum skriver Berlingske Tidende.

Og samme tendens kan man jo spotte på et forum som f.eks. Elitedaters. Her er alle mænd næsten uden undtagelse sådan nogle pluskæbede, berejste gourmeter, der dyrker sport, gerne ekstremsport, er ledere, finkulturelle og har en eller anden form for en lidenskab. Så bliver jeg som repræsentant for mit køn på forum’et jo nødt til at sige, at jeg spinner og spiller tennis, selv om det lidt er at pynte på sandheden. Jeg er jo ikke fanatisk. Især ikke, når jeg tilmed begår jævnlige sundhedsoprør. Så den kultur provokerer mig måske lidt.

Hvad er der egentlig galt med at være en luddoven stueplante, som ser det som lykken at få en hel dag på sofaen? Ikke, at jeg er dedikeret til den slags aktiviteter, men jeg har den slags dage. Jeg kan være helt lettet over at solen ikke skinner, så det er berettigende bare at drysse rundt hjemme.

Men samtidig må jeg indrømme det. At jeg synes, det er helt vildt fedt, at folk kan et eller andet mystisk. Som en ex-kæreste sagde til mig i dag: – Jeg synes at kvinder der kan noget anderledes tit er sexede. Eller i hvert fald mere sexede pga. det. Fx dig med tegnsprog. Eller en der kan tale spansk eller køre på motorcykel.

Det er sexet at kunne noget over det gennemsnitlige. For ikke så længe siden mødte jeg en, som jeg synes var ret fascinerende (eller også var han bare pæn) – og han var vist med i et råbekor og spillede på et eller andet mystisk instrument. Det indkasserede en del points på den mettiske konto. Det er fedt, hvis folk går op i noget anderledes. Så kan man lære noget af hinanden og blive inspireret. Det er fedt at man f.eks. engagerer sig frivilligt i et eller andet (bare det ikke er for nørdet). At man f.eks. ved alt om et bestemt emne. Deltager i faglige konkurrencer. Danser tango. Har boet i et andet land. Whatever.

Nahm… selv om jeg et eller andet sted synes, man godt kan lade folk være lidt i fred, så kan man også gøre noget aktivt for at udvide ens horisont og dermed fremme sin sexethed i forhold til f.eks. partnere og arbejdspladser. Jens Jørgen Thorsen malede jo for eksempel for at få fisse. Og så booster det jo nok også ens selvanskuelse.

Min allerseneste kompetence-tilføjelse har nok været at lære at dykke, inspireret af en fyr, som jeg så til gengæld lærte tegnsprog, hvilket jo nok lidt er min X-faktor. Og nu er det at lære at spille tennis. Jeg vil gerne kunne italiensk, lege mere med mit sprog, prøve at bo i Tyskland. Og så at have et fedt studiejob.

Hvad er det næste, du vil lære eller tilegne dig?