At være den konstaterende diskussionstype eller at være den åbent drøftende diskussionstype?
Mettiske Strøtanker header image 2

At være den konstaterende diskussionstype eller at være den åbent drøftende diskussionstype?

november 22nd, 2010 · 2 kommentarer

Er der forskel mellem kvinders og mænds mÃ¥de at kommunikere pÃ¥? Det har jeg tænkt en del over i et par dage nu. Det er jo ikke nye, revolutionerende tanker eller raketvidenskab, men jeg har bare ikke været sÃ¥ bevidst om det, før jeg talte med en mandlig bekendt i fredags. Vi var inde pÃ¥ emnet gruppearbejde, som ingen af os er sÃ¥ vilde med, fordi vi jo tit bliver sorteper. Et er mænd og kvinders kommunikation, men noget andet er ogsÃ¥ døves og hørendes – via tolk. Min mandlige bekendte oplevede pÃ¥ bygningskonstruktøruddannelsen, at han fra starten havde fÃ¥et gruppens laveste rangering (sÃ¥dan er det altid, nÃ¥r man er døv – de færreste regner en for noget særligt rent intellektuelt) og det blev ikke bedre af at kommunikere med tolk, fordi hun tolkede kvindeligt, sagde han. Ja, kvindeligt. Som et eksempel fortalte han, at han konstaterede noget – nu frit efter hukommelsen: Det der skal være 300 milimeter langt. Tolken tolkede: Skal det der ikke være 300 milimeter langt? Han fangede straks, at hans formulering var formuleret som et spørgsmÃ¥lstegn. Nej, sagde han til tolken: Det der ER 300 milimeter langt, jeg spurgte ikke. Kort efter var der en anden i gruppen, der havde slÃ¥et det  op og konstateret præcis det samme. Han fik sÃ¥ hele “æren” og min bekendte var irriteret – han havde jo konstateret, ikke spurgt. Og mon ikke det er kvindeligt at vi kommer med Ã¥bne konstateringer: Er det ikke sÃ¥dan det er… for sÃ¥ at fÃ¥ det bekræftet af en anden, før det slÃ¥s helt fast. Mon ikke mænd er gode til at lire lange, konstaterende remser af? Og hvis de andre sÃ¥ er uenige, sÃ¥ stÃ¥r det til diskussion, og mÃ¥ den med de mest lange, velargumenterede forklaringer vinde? Jeg har arbejdet sammen med to fyre, og jeg har fundet ud af, at jeg kommunikerer meget kvindeligt. Jeg mener at det er sÃ¥dan og sÃ¥dan, tror I ikke? Og sÃ¥ begynder den ene fyr at konstatere noget, og fÃ¥r straks ret af den anden. Jeg kan selv godt lide at diskutere mig frem til en solid konklusion, men jeg har lige lavet et lille forsøg og ændret metode og researchet alt i bund før jeg har udtalt mig – pÃ¥ en meget konstaterende mÃ¥de. Og lige pludselig virkede diskussionen meget mere lige. Det er interessant. At man kan tale sig til andre resultater, hvis man ændrer sin mÃ¥de at tænke og arbejde pÃ¥ – det bliver ikke sværere, men er bare anderledes.  Og hvordan opfatter omverdenen egentlig konstaterende typer vs. Ã¥bent drøftende typer? Her pÃ¥ ITU er der helt sikkert en stor overvægt af de konstaterende typer; ogsÃ¥ i den kvindelige afdeling. Det er ikke her man er nuttet eller sød eller sjov – man skal bare forholde sig til facts.

Tags: At være døv · Strøtanker · Studie

2 svar indtil videre ↓

  • 1 Rikke // dec 13, 2010 at 16:19

    Det er meget interessant med de konstaterende overfor de åbne og ikke mindst, hvordan de bliver opfattet. Jeg oplever, at de opfattes forskelligt alt efter, hvor man er. Jeg er selv konstaterende og har gjort de modsatte observationer. Altså, jeg har oplevet at være sammen med mennesker, hvor jeg nærmest blev udstødt og rynket på næsen ad, med min konstaterende facon og har så oplevet, at der blev blødet op, når jeg brugte den mere åbne. Det er vel næppe en overraskelse, at der var en overvægt af kvinder? Omvendt har jeg dog også oplevet enkelte mænd, der ikke har kunnet eller villet acceptere, at det kunne være sandt, det jeg konstaterede, selvom de oplevede igen og igen, at det havde jeg. OMG, det var anstrengende.

  • 2 Rikke // dec 13, 2010 at 16:21

    Altså, det var ret, jeg havde i sidste linie ;)

Skriv en kommentar

Add video comment