Detteher opslag fandt jeg på samtlige hoveddøre på Vennemindevej på min aftensspadseretur på vej hjem fra café Bopa, hvor vi i allerbedste sydfranske stil nød et stille glas vin og lidt pludren. Elsker de små, finurlige oplevelser, man kan få i lokalområdet, når man trisser rundt på sine flade konvolutter. Og jo. Det må egentlig være sådan lidt chok-hyggeligt at komme hjem, og så er der en lillebitte, blå fyr, der hænger ud på ens gardin, eller hvor den nu har valgt at hænge ud. Sådan en lille fyr, der beredvilligt hopper på ens fremstrakte pegefinger. Nuttet. Undulater er sådan nogle sjove små fætre. Jeg håber, at Piphans’ historie ender godt. Hvis du kender nogen, der mangler kræet, så skal jeg nok give telefonnummeret, således at Piphans og dens forældre (!) atter kan blive forenet.

… med sådan nogle små orangerødder, ikk? Burde overveje fremover konsekvent at kalde små gulerøddehapser for orangerødder.

Og så blev jeg i øvrigt også drønsulten af at se det her billede. Mon man skulle overveje lave kartoffelsalat igen her til aften? Med frikadunster til?

PS. Jeg prøver at finde blogånden frem. Men må indrømme, den lidt er forsvundet i sommerferiestemningen og dertil hørende ungdomssløvsind. I dag, med skyerne, er der dog tid til indehygge – og med at ordne alt det, der er blevet forsømt; oprydning, rengøring, vask, sortering af ting, besvarelse af mails, projekter, studiejobsøgning og bare det at chille foran computeren.

Og så har min lillesøster lavet en hindbærlagkage, som allerede er halvt fortæret.

Min lidt mere beskedne rolle har så været at koge kartofler til en senere kartoffelsalat – og så at knipse billeder fra iPhonen.

Så er jeg hjemme igen. Helt gennemskønt med sol, ferie, god mad og Amsterdam. Tjek lige billedet ud, ikk? Rosé og tapas ved vandet er altid godt. Og så fik vi travet rigtig meget rundt omkring. Fødderne er flade, men hvor trængte jeg til at bevæge mig. Nu er jeg atter klar på en topstruktureret hverdag med eksamenslæsning ad libitum. Ah. Og sig mig lige… hvor blev solen egentlig af?

Egentlig kan mad jo være rigtig flot og farveagtigt. Retten blev godtnok lidt snasket efter en time i ovnen, men de der friske chorizo-pølser, der kan erhverves i Irma til relativt rimelige penge, skal simpelthen bare konsumeres.

Og så lavede jeg humus til venindes fremragende hjemmebag i form af hjemmelavet foccacia. Humus er altid godt. Og egentlig et hyggeligt lille projekt at have; en hel masse tid i blød, i kog og så gennem en tur med stavblenderen.

Og det der var så vores avec til kaffen strawberry daiquiri’erne. En valnødde-marcipantærte. Jeg havde dog ikke en tærteform, så den blev firkantet og lidt kluntet. Dog godt sammen med creme fraiche 38%. Meget syndigt. Resten er endt i skralderen, fordi jeg pludselig fik et spontant vredesudbrud på min fremtrædende topmave efter at have konsumeret stykke nummer to i dag.

PS. Jeg er blevet lidt vild med at se på madbilleder, selvom jeg er kendt for at være notorisk kræsen. Har for ikke så lang tid siden fundet enelleranden fyr på Flickr, vistnok dansker, der uploader rålækre billeder af den mad han kommer i kontakt med. Øj, det er dælme kunst. Jeg gad godt følge med i hans photostream, men jeg aner bare ikke hvordan man håndterer det der flickrdims. Kan man follow’e/RSS’e manden? Anyone?

Det er bare så zen, mand. Senere står den på sushi, hvidvin, bobler og måske lidt cocktails med tøserne på Nørrebro. Resten af weekenden står på generalforsamling i Brohusgade… og så noget med at være ude i det skønne vejr. Og skrive synopsis. Og problemformulering. Hvis der er tid til overspringshandliger, bør jeg nok også gøre lidt (meget) rent – måske noget med at pudse vinduerne? Hav i øvrigt en helt fantastisk weekend derude!

Og det her… det er da lige sådan man leger med sin baby!