Mettiske Strøtanker » Hverdag

Ganske nuttet…

Mette B. — Sat, 17 Jul 2010 13:06:36 +0000

… med sådan nogle små orangerødder, ikk? Burde overveje fremover konsekvent at kalde små gulerøddehapser for orangerødder.

Og så blev jeg i øvrigt også drønsulten af at se det her billede. Mon man skulle overveje lave kartoffelsalat igen her til aften? Med frikadunster til?

PS. Jeg prøver at finde blogånden frem. Men må indrømme, den lidt er forsvundet i sommerferiestemningen og dertil hørende ungdomssløvsind. I dag, med skyerne, er der dog tid til indehygge – og med at ordne alt det, der er blevet forsømt; oprydning, rengøring, vask, sortering af ting, besvarelse af mails, projekter, studiejobsøgning og bare det at chille foran computeren.

Tropenætter på altanen

Mette B. — Sat, 10 Jul 2010 20:36:28 +0000

Hvor dejligt med al den lunhed. Især, hvis der ikke er nogen krav til en, og man bare kan vegetere, udsplattet som chokolade, der har ligget lidt for længe i solen. Det var dog ikke tilfældet i dag, da vi holdt workshop del 2. Men så har jeg også drevet den af for resten af pengene her til aften. I nat forsøgte jeg faktisk at sove ude på min altan, fordi jeg slet ikke havde lyst til at forlade den. Men jeg måtte så opgive og gå ind i sengen ved en 02-tiden, fordi jeg blev alt for paranoid i søvne. Gad godt at have en altan, hvor jeg kunne sove, uden at genboerne potentielt kunne stå og beglo mig fra deres respektive altaner. Får nervøse trækninger ved tanken. For det første skal der ikke være nogen, der må glo på mig når jeg sover, og for det andet, fordi jeg er døv. Tænk, hvis nogen af genboerne råbte mig an, og jeg så ikke reagerede og bare sov videre? Og de så troede at jeg var stendød? Ville altså få chok med chok på, hvis jeg blev prikket til midt om natten af et par uniformerede betjente, der var blevet kaldt ud til et dødsfald på en eller anden altan et sted på Østerbro. Så jeg kapitulerede altså i nat og tog dynen med ind igen. Her til aften er der atter tropenat, men i denne omgang bliver jeg inde.

En sommerferiedag

Mette B. — Wed, 30 Jun 2010 10:30:21 +0000

Ah, jeg elsker det der koncept med sommerferie. Ingen krav eller forpligtelser overhovedet. Mm. Det kan vi ganske godt lide. Eller jo, jeg skal jo stadig træne, og der er stadig et par projekter, der skal have starthjælp. Så jeg laver stadig ting, men det hele er lissom bare sat ned i slowmotion. Hvorfor skal man belejlige sig med at stå op før 9.30? Så trisse rundt, vaske op… og pakke træningstaske. Også i en 25-50% langsommere tempo end normalt. Så afsted til centret og knække jern (det er mit seneste fysiske eksperiment) en lille times tid, shoppe frokost – har fået omelet, rugbrød, knækbrød, smørost og radiser. Nu er jeg ved at være klar til at sætte lidt hår, normalisere mit look med lidt mascara og så begive mig ud i samfundet. Jeg skal i dag sidde hos Schwung og puste lidt liv i et par projekter sammen med nogle andre… og senere til møde. Jeg skal også have en god kop kaffe og i H&M efter de allersidste necessariteter til Roskilde, som for mig starter i morgen – forhåbentlig med en sol, der er vendt tilbage for fulde drøn. I dag må det gerne være gråt og lunt. Hvad med jeres planer for dagen?

Pandekager fra 1987

Mette B. — Mon, 21 Jun 2010 17:57:35 +0000

Jeg havde lige et æg tilbage, som havde sidste udløbsdato i morgen (nøj, det lyder ufedt, når man er pige, rimelig single og 30 år er næste runde fødselsdag) nåmen, det var altså et æg fra køleskabet, og så tænkte jeg, at jeg ville lave pandekager. Hvorfor ikke? Man er aldrig for gammel til at spise pandekager. Eller… da jeg lige skulle bruge min faste pandekageopskriftsbog (nej, når der er tale om pandekager googler jeg ikke en opskrift) så kom jeg til at tænke på, at den bog helt sikkert er det ældste, der bor herhjemme. Ud over mig selv, naturligvis. Brugsens Børnekogebog fra 1987. Jæs. Min lillesøster er født året før. Og jeg 4,5 år før endnu. Og i dag kender jeg folk fra 1990 og 1991, som ellers virker relativt voksne. 1987. Det lyder da næsten som 1897, ikke? Er der mon nogen derude, der kan huske den bog? Den er for mig en ganske yndet classico… har overlevet diverse brandattentater og der er flere ganske fremragende opskrifter i den bog, som i øvrigt er fra en tid “spis brød til” inden no-carb ernæringsnazisterne tog over. Datidens ernæringsnazister dikterede dengang, husker jeg, at man skulle komme plantemargarine i alting. I dag steger jeg selvfølgelig mine pandekager i smør. Mm, det bliver dejligt med sukker på.

Bootcamp og eyecandy

Mette B. — Fri, 11 Jun 2010 18:32:07 +0000

I dag er det Bootcamp dag 3. Dag 1 gik med at knække jern med Laura. Dag 2 gik med at spinne. Dag 3, altså i dag, gik med en introducerende tennislektion med Bo og Tobias. Jeg skal helt sikkert til at gå til tennis. Motions- og underholdningsværdien er absolut i top. Og uh, jeg bilder mig ind, at der bag mine deller allerede kan anes en lillebitte og diskret, men umiskendeligt lodret streg mellem ribbene. Nu skal vi bare have fremelsket den. Jeg aner endda også konturene af en lillebitte, underudviklet muskel i højre arm – den der ketscher er mere hardcore, end den ser ud til at være, når det er Wozniacki der kaster rundt med bolden. Nåmen nu er jeg lidt flad, det må jeg indrømme. Så er det godt at jeg kan blive ved med at være sporty på nettet. Er i gang med grundigt og temmelig systematisk at tjekke samtlige VM-fodboldspillere ud. Japan, done. Côte d’Ivoire, done. Og italienerne… flere søde Giambattista’er. Det der er dælme excellent underholdning. Jeg går efter 1) deres navne, 2) deres højde og andre spøjse informationer og sidst, men absolut ikke mindst: 3) deres eyecandy-værdi. Uh det er faktisk ganske dejligt at være sporty. Det er næsten synd, at det først er på mandag jeg skal træne igen. Men så får den til gengæld også en ordentlig skalle med divergerende legemlige discipliner helt frem til fredag.

Eksamensramt inperfektum

Mette B. — Wed, 02 Jun 2010 21:22:56 +0000

Lad mig lige flashe lidt beskidt og rodet uperfekthed. Jæs.

Eksamensramt soveværelse. Bemærk udefinerbare pletter på spejl.

Eksamensramt køkken. Bemærk wok med daggammelt indhold.

Semi-trafikvredt indlæg

Mette B. — Wed, 12 May 2010 07:17:55 +0000

Orv som det regner i dag. Godt man var pakket ind som en rigtig gæv hestepige. Islandsk sweater, regnbukser, gummistøvler, regnjakke med hætte – og så et par lidt mere repræsentative ballerinas i tasken. Når man på den måde ganske effektivt er emballageret mod fugtige ubehageligheder og deslige, finder jeg det faktisk ganske underholdende at cykle i regnvejr. Både det at observere mine våde medtrafikanter og det at cykle gennem dybe vandpytter, så vandet plasker ud til alle sider. Således var overskuddet her til morgen stort, specielt efter en morgensession med mentalt og fysisk opvarmende legemsøvelser i FitnessDK, og det var måske heldigt. For ellers var jeg blevet ganske trafikvred. Ud over cyklister der overhaler i slowmotion, cyklister, der kører to og to sammen i myldretiden samt, endnu værre, cyklister, der holder hånd i hånd foran os andre sagesløse cyklister (ud af Danmark!) så er der også en ting der kan gøre mig lettere syrlig. Det er de tosser, der er stoppet op midt på cykelstien for at rode efter et eller andet i deres tasker. Stop. Med. Det. Nu. Det er jo helt vildt farligt – hvis en lettere uopmærksom cyklist overså personen, kunne jeg snildt forudse et harmonikasammenstød-scenarie for mig. Jovist. Personen ville næsten have gjort sig fortjent til det. Men det ville ikke være ikke specielt sjovt for os andre. Tænk, hvis billisterne gjorde det samme. Holdt stille på et spor for lige at ordne noget? Nej, man holder ind til siden, så andre frit kan passere. Nå, eneste formildende omstændighed for sådan en handling er, hvis man nu havde fået sit snørebånd ind i hjulet, eller på anden vis var tvunget til at stoppe op.

Mokkariet

Mette B. — Wed, 28 Apr 2010 16:43:38 +0000

Mokkariet på Jagtvej

Jeg er ret vild med alle disseher her små, fint indrettede kaffejoints, der er dukket op i København på det seneste. Der er Coffeelicious på Østerbro, der er Kaffebar på Nørrebro og så er der Mokkariet, der ligeledes har til huse på Nørrebro. I dag har jeg i al særledeshed købt mig fattig i kaffe. Det startede med, at jeg lige skulle pushe en kop latte og en chokoladecroissant hos Kaffebar i morges. For at starte dagen på afficionado-måden. Der var dog ikke meget afficionado over indtagelsen, for jeg havde taget fejl af to datoer og måtte derfor haste afsted til en konference, som jeg igen og i al hast måtte forlade for at nå et vejledermøde på CBS. Sort uheld, fordi der for det første var kaffe og croissanter til konferencen, og fordi jeg faktisk havde glædet mig til den konference. Nåmen, efter vejledermødet på CBS fik jeg lige dulmet de flossede nerver på Mokkariet. Det endte jo så alligevel med at blive hyggeligt – og superkonstruktivt. Jeg blev revet rundt af ånden og så fik jeg rigtig klimpret på Margot, i selskab med fint farvestrålende notesbog, en god mokka au lait og udsigt til myldretids-Jagtvej.

Fine, cosy murstensvægge!

Som Vorherre har skabt os

Mette B. — Wed, 28 Apr 2010 06:18:11 +0000

Nu har jeg ikke helt det samme forhold til det at være au naturel som Britta fra TDC har – men det er unægteligt en del af konceptet omkring at tage til spinning. Der er ikke noget så fantastico som at stå under bruseren efter en sveddryppende time. Her til morgen mødte jeg tidligere kollega i spinninglokalet. Efter at have cirkuleret rundt på maskinen i en lille times tid indledte vi en mindre konversation, sådan noget med at vi da var seje, og at der bare var på spinningvognen igen og alt det der tø-hø-frem-og-tilbage konversation. Så skulle hun strække ekstra ud, og jeg skulle direkte i bad. Og så kom jeg efterfølgende i tanke om, at vi med stor sandsynlighed ville støde ind i hinanden i badet. Og det stunt med at møde kolleger i badet er noget, jeg ellers behændigt undgår. Har tidligere faket en sporadisk morgen-dovenhed, fordi jeg kom i tanke om, at jeg ellers ikke ville kunne komme udenom at se en anden kollega som Vorherre havde skabt hende. Og det var ikke i hverken min eller hendes interesse. Nåmen, her til morgen tænkte jeg, at jeg kunne smutte og bade hjemme, eller også ville hun gøre det. Men nej nej, det nærmest rituelle bad er jo en del af hele wellness-konceptet bag morgenspinning. Så jeg gik under bruseren. Lidt efter kunne jeg konstatere, at hun var lige så stædig. Nåmen, det er da heller ikke noget galt i at bade. Men skal man så stå der, sådan totalt splitterravendehansjørgen, og konversere videre? Men jeg synes nu, at vi fik løst det okay med et hej og så hurtigt ind i saunaen for at tørre – og i sådan en situation skal man i hvert fald ikke lave elevator-blikket. Håber hun var af samme mening som mig. Der er bare en vis forskel på situationer, når man optræder i Eva-kostume om det så er i selskab med vildtfremmede, eller sammen med venner, familie, kæreste – og ikke mindst kolleger og ex-kolleger.

Seriøse stiletter

Mette B. — Tue, 27 Apr 2010 13:40:17 +0000

I dag stavrer jeg rundt indendørs i stiletter. Bare lige fordi jeg havde lyst til det. Kender I det? Nej? Gør jeg egentlig heller ikke. Tog lige et par høje støvler på og afsted til brunch på alleryndlingsbrunchsted i selskab med Jep. Efter at have kaglet lystigt et par timer om emner lige fra mandspersoner, over studie og til grå hår – så tog jeg direkte hjem, helt uden svinke-shoppe-ærinder. For at udføre lidt seriøsitet. Skal nemlig til vejledermøde på CBS i morgen. Og nu bilder jeg mig selv ind, at jeg er mere seriøs og arbejdsom, hvis jeg ikke tager de her stiletter af. Så er det lidt ligesom hvis jeg sidder et offentligt sted og skal sørge for at se anstændig ud med krydsede ben, pænt tøj og ansigtet lagt i seriøse, koncentrerede folder. Som sagt, så gjort. Og nu fortsætter jeg lige med at herske og regere over resten af verden. Lige præcis som jeg kan lide det. Hej hej.