Jeg glæder mig rigtig meget til at følge Lena, og jeg synes, det er helt vildt sejt, at hun har kastet sig ud i det. Nu er et af hendes  projekter, at værkstedet skal gøres lækkert med maling, tapet, trægulve og måske nogle levende lys. Det kribler helt i min indre indretningsfetichist. Og så tager jeg ellers hatten af for hende; hun har nemlig gjort et stort stykke arbejde ved personligt at besøge forskellige fede indretningsbutikker i København – og da hun også er døv, så har hun skrevet hvad hun kunne tilbyde butikkerne, på et stykke papir – og ens hørelse har jo intet med ens kreative kunnen at gøre. Så hun har allerede nu nogle forhandlere, i form af en række fede indretningsbutikker rundt omkring i København.

Stolen er overleveret fra min mor, som har den fra min mormor, som har den fra min morfars tidligere arbejde, noget skibsværk et eller andet vistnok… elsker møblement med historie, og især hvis det ligner godt håndværk!

Samtidig fik jeg lige omrokereret lidt i stuen. Mine små Poul Pava’er dækker over to gigantiske huller i væggen. Jæs. Omend jeg nok aner, at Poul Pava’s hotness-faktor nok er raslet en hel del ned, efter at han har illustreret noget stilistisk udfordret discount-brugskunst. Men ikke desto mindre elsker jeg farverne og det naive udtryk. Og så er der min Apple skærm – den er godtnok lidt rigelig bastant til bordet… hm. Har længe overvejet, om ikke den var lidt for bastant til det her lille hjem. Så hvis nogen leder efter sådan en skærm, så kan jeg kontaktes med handel for øje. Og hvis der tilfældigvis er nogen, der har lyst til at shoppe min aflagte plade, som nu står op af væggen og dækker for en masse grimme sømhuller, så kan den erhverves for en lille hund eller en delicious kop kaffe. Den findes stadig hos IKEA, og hvis man er til det sorte og storblomstrede look, er den jo fin i sig selv – sammen med sådan nogle sorte støtter. Jeg bytter også gerne hele dynen til et “rigtigt” bord, hvis der skulle være nogen interesserede.

Det er godtnok sådan omtrent 800 år siden jeg har shoppet afskårne blomster. Det gør ellers ret meget for indtrykket af ens hjem. Ryddede lige det lille, turkis og genbrugs-fundne bord i min mikroskopiske entré for vanter mv. og så var der lige pludselig plads til min Cocoon og en håndfuld røde blomster. Yndigt. På den ret pangfarvede måde. Ellers står den bare på eksamenslæsning. Og så er der housewarming i aften. Har en eller anden vag lyst til at tage videre i byen og agerere som en totalt uansvarlig teenager, lige præcis bare fordi at jeg ikke må.

Juhu. Så har jeg rigtig fået kvalitetsoptimeret det Mettiske Spa- og Wellnesscenter med tre styks fikse glashylder. Endelig har mine cremer, parfumer, dimser og dingenoter fået et relativt anstændigt hjem. Og så slipper jeg for alt rodet i soveværelset, og der er frigjort et par hylder til opbevaring af sko, stiletter og andre fodfutteraler. Det krævede blot en times seriøs omgang med et powertool, tungen lige i munden og lidt øvelse. Det er kun blevet en lille bitte smule skævt. Ah, som jeg bryster mig! Egentlig ville jeg vente med at få hylderne op, til at jeg havde fået sat en bane tapet op på den ene væg bag hylderne – eller til jeg havde malet hele badeværelset fuchsiapink. Men det bliver ikke på denneher side af sommeren, så jeg gik bare i gang. Pyt med at de kommer op på freaking grimme, hvide, hullede, snavsede glasuldsvægge. De skulle bare smækkes på nu. Uh, tilfredsstillende følelse her bagefter. PS. Og ja, værsågod at kiggekigge. Der er ikke noget, der er skjult bag dragende og hermetisk lukkede badeværelsesskabe – jeg åbner dem jo alligevel hele tiden.

På vej ud til køkkenet gik det op for mig, at hele mit soveværelse lyste gult op. Grunden er jo detteher fine sengetøj, som jeg shoppede i Ikea for nogle måneder siden – lige netop på grund af den glade farve. Jeg synes egentlig at mit soveværelse, hvis det ellers er pænt og ryddeligt, er en god gang farveterapi. Motivet på det store billede over sengen er et stykke af det tapet, der pryder mit køkken. Lidt sjovt, at der på den måde går en rød tråd gennem lejligheden. Den lilla Gubi loungestol er mit allerbedste kup nogensinde. Købte den og en mørkelilla rund puf til den nette sum af 1.250,- på lauritz.com. Og så har mine venner, Ugly Dolls’ene Ice Bat og Ox, permanent bolig på stolen. Over stolen kan I se noget kunst kreeret af min kære farmor, der ligesom mig er ganske glad for lilla nuancer. Billedet hedder noget så poetisk som Orkanets Øje (bemærk den lille, pink prik) – og så er der endelig mine babyblå kuglelamper fra Frandsen. Jeg købte dem for nogle år siden, fordi de mindede mig om barndommens brune kuglelamper, som man kunne tage på og af en magnet. Fabrikanten har så vidt jeg ved hele tiden været Frandsen, og mine babyblå lamper kan også hives af.

Jeg har helt glemt at vise lejlighedens sidst tilkomne inventar. Nemlig to stole i teaktræ, som jeg fandt nede i containeren og straks gaflede. Elsker, at de er fine og retro-agtige og så er de tilmed ganske comfy at sidde på. Dog var betrækket lidt kedeligt, og hvad gør en doven rad som mig så? Kommer et par hvide pelse på. Jeg synes det ser ret sejt ud på den der nordiske og Noma-agtige måde. Og så matcher det jo fint min overbevisning om, at man kan bo billigt og fedt.