Mettiske Strøtanker » Mig

Nogle strøtanker omkring det at ønske at man var mere kreativ og at kunne producere noget sejt

Mette B. — Thu, 16 Sep 2010 15:17:53 +0000

Jeg sidder på Lynfabrikken i Århus. Mit yndlingshangoutsted i denneher nuttede lille by. Er nemlig her weekenden over, på kombineret arbejds- og hyggeweekend. Sidder så i selskab med krea, mac-elskende unge århusianere. Hvor finder man egentlig noget a la Lynfabrikken i København? Nåmen, jeg har lige været til et strategimøde omkring noget tekstarbejde i selskab med afsender (ja, hvor lyder det hemmeligt) og så en visuelt kreativ person – altså en grafiker. Jeg kan godt lide møder, hvor man kaster en masse ideer rundt. Jeg er god til ideerne, og så må andre godt konkretisere dem. For jeg er ikke altid så god til at bestemme mig for hvad der nu er bedst, selv om jeg godt kan, og tit gør det. Men jeg kan godt lide at give ideer videre. Værsågod. Så et eller andet sted er jeg vel en smule kreativ. Men jeg sidder alligevel og ville ønske, jeg var mere visuelt kreativ. Sådan en, der kunne lave lækker grafik, tage lækre billeder, lave flash eller tegne som hende her eller hende her. Jeg er vel egentlig også heldig med at jeg er ok god til at formidle skæve tanker og følelser, også på andre menneskers vegne. Nå, men man bliver altså helt krea-oplivet af at sidde og vende tanker med andre. Så jeg har lige sendt nogle kaffeinvitationer ud til lidt forskellige folk – hvis der er nogen, der har lyst til fx at kaffe og snakke StreetSigners eller noget andet, så må I lige sige til, hvis I er friske – også hvis I ikke kender mig, men alligevel synes I kan bidrage med noget, eller jeg kan gøre noget for jer. Der har f.eks. været en arkitekt, der har læst med her, som har kontaktet mig omkring hvordan man laver rum/bygninger til døve. Det ville jeg så rigtig gerne hjælpe hende med, for det er jo spændende. Så hvornår har I sidst kontaktet ukendte folk for en snak? Jeg har også fået lidt lyst til at arrangere noget inspirational talks på tegnsprog, finde et fedt sted og invitere forskellige mennesker til at komme og dele deres passion med os andre. Sætte nogle både i vandet. Mm… elsker at føle mig en smule krea, lissom, eller så inspireret. Gør I ikke det også?

Et par mettiske servicemeddelelser

Mette B. — Tue, 13 Apr 2010 16:19:59 +0000

Der er lige for tiden en hel masse ting, der tåger lidt rundt oven i knolden på mig. Jeg har pludselig fået en million større og mindre projekter at tænke på.

Der er mit studie, der begynder at blive presserende med 4-ugers-projekt, synopsis og eksamen. Og fra en helt uventet kant har jeg i dag fået en projektmakker. Jeg fik vist solgt ideen til ham med det samme.

Vi skal aflevere 4-ugers-projekt i IT- og internetjura, hvor fokus er på cloud computing og de immaterielretslige udfordringer. Nej, nu skal jeg nok stoppe, inden jeg kommer til at lyde alt for klog. Men det er i al fald et totalt hot emne for IT-nørder og ikke mindst noget, der er aktuelt for nyopstartede og mindre virksomheder, der er med på noderne.

Og så har jeg derudover et par hemmelige projekter at tænke på. Og så er der alt det andet. Det gode vejr og mit øvrige liv, for eksempel.

Og bloggen. Som I kan se, har jeg installeret min “gamle” skabelon igen. Folk kunne ikke lide det nye. Jeg syntes måske også det var en tand for upersonligt. Og en anden ny feature her på bloggen er, at man kan se mine Tweets i højre widget-sidebar. Jeg er jo begyndt at gå lidt til Twitter – omend jeg stadig roder rundt på nybegynderholdet. Og så er der kommet en fin tegning af mig og Minttu-tegnet, tegnet af Stinestregen.

Nå, det var alt for denne omgang. Jeg skal lige også huske senere at blogge om, at jeg vist har fået en overspringshandling opkaldt efter min unikke persona.

Hårets betydning

Mette B. — Thu, 04 Mar 2010 08:20:05 +0000

I nat drømte jeg, at jeg pludselig havde fået sådan helt vildt langt hår. Helt ned til taljen. Det allerførste jeg så gjorde med min nye hårpragt var at sætte den op i en modeknold på toppen. Hvad for noget? Samtlige butiksekspedienter og modebloggere har den der knold. Den vil jeg ikke have. Men man kan jo ikke gøre for hvordan man handler i sine drømme. Havde jeg taljelangt hår, skulle det være udslået hele tiden. Det er bare så flot med udslået hår. Så kan man rigtig spille på det. Ikke at jeg har så meget hår lige nu, egentlig. Men i dag sidder det egentlig ok, selv om det er ved at gro ud. Normalt ville min indre feminist, på allerbedste lillesøstervis (det er hende, der er inspirationskilden) hvæse, at det er samfundets indoktrinering, at langt hår er lig med feminintet. Man kan da sagtens være feminin med kort hår? Anyway, så ved jeg inderst inde, at jeg egentlig gerne vil gro lidt mere hår, så er jeg mig selv igen. Og få lyse striber. Så er jeg tryg. Så den der snak om samfundets indoktrinering er måske lidt skalkeskjul for at jeg netop ikke har langt hår. Sjovt så meget ens hår i grunden betyder for en. Også selv om jeg ikke er typen, der er bange for at gøre noget mærkeligt med mit. Men der er jo mange piger, der aldrig lader andre røre deres. Og det er så dem, med flot taljelangt hår. Vil også have! Måske man skulle være lidt mere konservativ. Og meget, meget mere tålmodig. Kom så, hår. Gro. Gro!

Læse- og hårkrise

Mette B. — Thu, 18 Feb 2010 20:03:35 +0000

Jeg er bare så meget en nervøst løbende hamster i et roterende hjul. I dag har jeg næsten ikke lavet andet end freaking at læse, udføre overspringshandlinger, spise og tage små 15 minutter med lukkede øjne i jagt på lidt sjælefred. Og der er stadig fire kapitler af det der C# dims at læse. Jeg forstår simpelthen ikke et dyt af det der programmeringshalløj. Mine hvileløse øjne er bare vandret gennem side efter side. Det der binære talsystem? Wtf? Der findes 10 forskellige slags mennesker. Dem der forstår det binære talsystem og dem der ikke gør. Gæt selv, hvilket slags menneske jeg er. Og så har jeg lidt hårkrise. Mit hår er egentlig lidt for mørkt. Der er slet ikke noget blondt over det, og jeg føler mig fatisk lidt utryg inde i det der mørkebrune hår. Hvis ikke det falmer, måske jeg bare skulle klippe det helt kort? Ligesom min veninde Mie, der var supercool med sit ultrakorte hår. Og hvis det går galt, så kommer jeg jo alligevel aldrig ud i samfundet, fordi jeg tilsyneladende står til at læse sådan rigtig meget, hvis jeg skal excellere i det her, eller så bare at gøre mig forhåbninger om at fatte det her. Og så endda unden at kunne bruge det blonde som undskyldning. Var man dog bare en ubekymret humanist med leverpostejsfarvet hår og stort, spraglet halstørklæde.

Nu med interessant hårfarve

Mette B. — Thu, 11 Feb 2010 18:47:32 +0000

Så har jeg været hos frisøren. Blev meget hjerteligt modtaget af en af frisørdamerne, som kan huske mig, men som jeg i bund og grund egentlig ikke rigtig kan huske. En af fordelene ved at være døv. Folk husker en. Men sikke søde mennesker hos frisøren. Nåmen, kort efter var der 4 frisørdamer, der rodede i mit hår. Igen, når man er døv, så ved man jo ikke rigtig hvad de taler om, gad vide, om det var noget om min Helsinki-hjemmefarvning? Nåmen, så foreslog min frisør noget med striber – og idet hun var den professionelle, var det ok med mig. Omend jeg faktisk helst ville være helt fri for det lyse. Så gik hun i gang med en grundig traktering af mit hår med sølvpapir, mens jeg hyggede mig med te, chokolade og de nyeste magasiner. Og nu kommer det, som I andre garanteret har ventet med åndeløs spænding på: Resultatet! Lad mig sige det sådan, at det blev… interessant. Jeg tror bedst, mit udseende kan sammenlignes med en mandlig MGP-deltager fra de glade firsere. Sådan med smart mode-strib i håret og hyttesko. Frisøren var dog heldigvis den første til at foreslå, at jeg skulle have en ny tid. Egentlig er den mørke farve superfin, så den står på helfarvning. Kan dog først på tirsdag, da jeg tager til Århus i morgen tidlig. Det bliver da spændende at berige det århusianske bybillede med min hårfarve. Men jeg kan allerede nu begynde at tage andre farver end sort på, og så passer det lysebrune look altså meget bedre til mine grønbrune øjne end Helsinki gjorde.

Farvel Helsinki

Mette B. — Thu, 11 Feb 2010 09:21:25 +0000

Nu er mine timer sammen med Helsinki ved at være talte. Jeg gider ikke at være ultrablondissima mere. Er træt af kun at gå i sort tøj. Godtnok er sort stylish og slankende… men gi’ mig så nogle sprælske farver! Alt det tøj, som jeg ikke har brugt i nogle måneder – glæder mig til at gramse på det igen. Pasteller! Pink! Det har været fedt med sådan en frisure, og den virker åbenbart ok på drenge. Men der er nu gået lidt inflation i den. Sidste weekend var vi nogle piger på Kassen, og cirka 3 meter fra mig spottede jeg en pige, der havde identisk frisure med mig. Det passerede jeg til mine veninder, og vi kiggede alle tre på hende. Tre minutter efter bemærkede en af veninderne, at hende og hendes veninde talte om mir hår og kiggede på mig. Kvinder, tss. Når man er gravid, kigger man på andre gravide. Det samme gælder, hvis man har en lidt “speciel” frisure, har jeg måttet sande. Min fornuftige jeg siger, at jeg skal have indfarvet garnet i en farve, sådan cirka ligesom min egen mellemblonde, I ved, leverpostej – så håret kan gro sig langt og sundt uden udvoksninger. Men jeg tror lige, jeg hører frisøren, om hun evt. har andre bud – skulle man blive brunette? Har altid syntes, at brunetter var pænest og mest classy. Var jeg en fyr, ville jeg helt klart gå efter dem. Men på den anden side, så er jeg virkelig ikke sikker på, om mørkere hår overhovedet klæder mig. Hvis jeg skal være helt ærlig, så tror jeg det ikke. Men nu får vi se, hvad det ender med!