Beklager mystisk udtryk; billedet var egentlig beregnet til intern veninde-flash.

Og jeg skal vist rende stærkt for at få fat i den på mandag. Noget med, at alle vil have den. Mig inklusiv. Sagde damen i butikken i hvert fald. Den  er virkelig damet og classico, men det er også lige præcis det, jeg har kigget efter. Kan nok gøre den mere edgy med et eller andet lækkert strik. Jeg forestiller mig noget a la islandsk strik på den coole måde med sort, hvidt og gråt – både indenunder jakken, når den danske vinter viser sig fra sin ædende onde side, og så ellers udenpå med tørklæde, hue og luffer. Hvorfor dælen købte jeg ikke bare den i dag? Sikkert noget indstuderet jysk fornuft. Men vil have. Nu. På pronto-måden.

Neglelak er vistnok the big shit. Nu er jeg jo lissom en pige, og nu kan man heller ikke undgå at falde over diverse modebloggende fashionistaers kollektive dånen over mærket Essie. Men jeg blev først endeligt overbevist om mærkets ypperlige kvaliteter, da jeg lige skulle teste en meget fashionforward venindes hypede grå neglelak. Så gik der en hel uge uden at der gik en eneste flis af skidtet. Respekt. Så i dag tog omtalte fashionforward veninde og jeg i Magasin for at shoppe enelleranden form for Essie neglelak. Sort, allerhelst. Der var dog ikke en eneste sort neglelak, men derimod masser af suspekte nuancer. Vi skulle bare have et eller andet. Og der mødte vi en ægte neglelak-addict. Damen vidste alt om hvilken nuance der kunne købes hvor, og selv om vi var cirka 20 minutter om at vælge vores lak, blev hun endnu længere. Gad vide, hvornår der skete det, at lakering af kløer blev ophøjet til en videnskab? Nåmen jeg fik shoppet en meget pink nuance. Håber ikke at den er for 80′er og slutty. Men jeg er ret vild med farven fuchsia – og den giver en lidt fræk pift til forårets ophøjede pasteltrio; gammelrosa, hvid og grå (og måske en lillebitte smule sort, hvis jeg falder i) – så nu er jeg officielt hoppet med på Essie-vognen. Med meget lyserøde kløer. PS. Bare rolig. Der er aldrig nogen, der betaler mig for at omtale noget som helst.

Perfekt, at de kan findes på nettet, når man næsten ikke længere kan finde støvler i butikkerne. Mine  fine biker-boots fra Topshop i London fra forrige år afgik nemlig ved døden sidste uge. Dem her bliver arvtagerne. Fik ellers travet dobbelt-A’s mange (kæde)butikker grundigt gennem i dag uden noget, der tilnærmelsesvis kunne minde om et resultat. Så er det altså top-snedigt, at man kan klikke sig til nye sko. Jeg er bare så klar til at være biker-bitch igen. Og jeg fik lige også lige sneget dem her ned i indkøbskurven, så jeg kan såmænd også være sød, luftig og pastelagtig. Så er skobehovet da også dækket.

Så jeg hapsede den på stedet. Siden hen, da jeg kom hjem, og læste Elle  – fandt jeg ud af, at det uidentificerede objekt var af mærket Muubaa, et mærke, som kom til Danmark i foråret. Flashede den i dag for en fashionista-veninde. Hun var ved at gå ud af sit gode skind af begejstring, så hun tog hjem og googlede den. Nu har jeg så lige gennem hende opdaget, at den herhjemme kan erhverves for den nette sum af 1800 dask. Nu er det så min indre krejler, der er ved at gå ud af sit gode skind af begejstring. Muubaa. Mm, Muubaa. My precious kup. Nu venter vi så bare på at Muubaa bliver the big shit.

Som I ser, har jeg jo i hvert fald nået en runde omkring Cos, W.S. Smith, Habitat og Hotel Chocolat. Og så selvfølgelig en milliard andre butikker plantet rundt omkring i det londonske. Og så skal der snart bages og fortæres. For hårdt.