Mettiske Strøtanker » Træning

Som Vorherre har skabt os

Mette B. — Wed, 28 Apr 2010 06:18:11 +0000

Nu har jeg ikke helt det samme forhold til det at være au naturel som Britta fra TDC har – men det er unægteligt en del af konceptet omkring at tage til spinning. Der er ikke noget så fantastico som at stå under bruseren efter en sveddryppende time. Her til morgen mødte jeg tidligere kollega i spinninglokalet. Efter at have cirkuleret rundt på maskinen i en lille times tid indledte vi en mindre konversation, sådan noget med at vi da var seje, og at der bare var på spinningvognen igen og alt det der tø-hø-frem-og-tilbage konversation. Så skulle hun strække ekstra ud, og jeg skulle direkte i bad. Og så kom jeg efterfølgende i tanke om, at vi med stor sandsynlighed ville støde ind i hinanden i badet. Og det stunt med at møde kolleger i badet er noget, jeg ellers behændigt undgår. Har tidligere faket en sporadisk morgen-dovenhed, fordi jeg kom i tanke om, at jeg ellers ikke ville kunne komme udenom at se en anden kollega som Vorherre havde skabt hende. Og det var ikke i hverken min eller hendes interesse. Nåmen, her til morgen tænkte jeg, at jeg kunne smutte og bade hjemme, eller også ville hun gøre det. Men nej nej, det nærmest rituelle bad er jo en del af hele wellness-konceptet bag morgenspinning. Så jeg gik under bruseren. Lidt efter kunne jeg konstatere, at hun var lige så stædig. Nåmen, det er da heller ikke noget galt i at bade. Men skal man så stå der, sådan totalt splitterravendehansjørgen, og konversere videre? Men jeg synes nu, at vi fik løst det okay med et hej og så hurtigt ind i saunaen for at tørre – og i sådan en situation skal man i hvert fald ikke lave elevator-blikket. Håber hun var af samme mening som mig. Der er bare en vis forskel på situationer, når man optræder i Eva-kostume om det så er i selskab med vildtfremmede, eller sammen med venner, familie, kæreste – og ikke mindst kolleger og ex-kolleger.

Bootcamp & effektivität

Mette B. — Mon, 26 Apr 2010 08:23:52 +0000

Klokken er 10.16 og jeg har været nede og spinne en time, nydt lidt spa & scrub, drukket sort kaffe uden nogetsomhelst i mens jeg læste gratis morgenavis, og så har jeg spist morgenmad, vasket op og skrubbet køkken og badeværelse ren. Ah ja, denneher uge starter min bootcamp. De næste tre uger skal jeg slukke computeren senest 22.00 og op klokken 5.50 og være i spinninglokalet 6.30 sharp. En times ufattelige fysiske lidelser kombineret med en ganske pæn portion kedsomhed, men så kan dagen derefter også kun gå i en retning; til det bedre. Det bliver spændende at se, hvor mange kilo jeg kan smide med denne nærmest facistoide personlige regelrytteri. Har erkendt, at jeg nok er sådan en sløv, slendrian-agtig personage, der skal have stramme regler og pisk for at udføre de mere kedsommelige ting. Men så er jeg til gengæld også effektiv. Og jeg må derudover bekendtgøre, at det føles ganske rart at være overskudsagtig. Det kan egentlig anbefales. Nu har jeg installeret mig selv foran Macaulay med lidt mellemmåltid og er så klar på at arbejde. Hav en god, effektiv dag derude!

Træningsfreaken er tilbage!

Mette B. — Sat, 27 Feb 2010 12:15:58 +0000

Jeg bliver snart nødt til at benytte samme trick, som jeg brugte sidste år. At på bloggen erklære til Gud og hvermand: Nu vil jeg træne som en gal. Jeg ved, det virker, for konceptet er afprøvet med stor held – så der er bare om at gå i gang. Siden jeg kom hjem fra Asien, har jeg ikke bare taget en-to, men tre-fire, freaking FEM kilo på. Hvad der skyldes dette er jeg klar over; al for meget sidden stille. Jeg har ikke spist ukontrollerbare mængder chokolade, utroligt nok er min uhyrlige chokoladetrang minimeret lidt – men så har jeg jo også haft en kageperiode. Men den værste synder har været at sidde stille og læse, sidde stille til forelæsninger, sidde stille og surfe på nettet… sidde stille, sidde stille, ingen træning overhovedet. I morges kom jeg så afsted til en god gang pump, med efterfølgende spa- og wellness. Helt uvurderlig fantastisk følelse bagefter. Fantastico! Næste omgang bliver på mandag. Og fortsætter det sådan, ryger de der uklædelige fem kilo snart af – og så kan jeg jo lige for motionens skyld også tage de resterende tre-fire-fem stykker. Det kan vist lige nås inden bikinisæsonen. Så nu melder jeg ud til almuen: Træningsfreak’en er tilbage!

Så går vi i gang igen

Mette B. — Mon, 04 Jan 2010 10:58:25 +0000

Nu har jeg kastet min arme krop ud i fitnessdks gennemtænkte koncept-vridemaskine. Her forleden var det en times pump, og selv om jeg havde den næstletteste belastning på, var jeg fuldstændig radbrækket bagefter. Over det hele. I dag skulle det gøre godt med lidt smidighed. Bodyflow. Og jeg siger det bare. Det gør nillernaller at strække led og muskler ud, når de i forvejen er blevet mishandlede. Mit stakkels, gamle skrog. Men her bagefter føles det faktisk ret godt. Min kandidatur til et plejehjem har rykket sig lidt længere ud i fremtiden. Hvad er det, der får mig til at rent faktisk bruge det der lille rød-hvide kort? Svaret er ganske enkelt; bagefter kan jeg gå i varmt bad, smøre balsam ind i håret og så gå i dampbad og scrubbe mit plagede korpus. Når jeg derefter træder ud af damernes omklædningsrum, med mit alleryndlingste bløde skind-træningstaske med stjerner på, er det i en nærmest genfødt tilstand. Og så kan jeg derefter stimulere de små grå lidt ved at trække en gratis kop kaffe ud af automaten og læse dagens gratis avis. Det kan vi godt lide. At det føles gratis. Og hvis heldet er med os, kan det endda ses på skroget efter et stykke tid, at man faktisk er sund, wellnessagtig og trænende. Og hvis man kan få flere bonusser, kunne det måske være, at man fik en mulighed for at fremvise nogle af de der lækre, bredskuldrede fitness-hunks ens lyserøde badeværelse. Hvis ikke den slags kun sker i Sex and the City, altså. Gør det?

Løbetur i mørket

Mette B. — Mon, 07 Dec 2009 18:22:06 +0000

Yes, yes, jeg har dælme været effektiv i dag. Min plan var, at jeg skulle starte dagen med en løber i Fælledparken, i mine fine, nye løbetights, venligst sponsoreret af Svend Åge i tidlig fødselsdagsgave. Nåmen, her til morgen var det så væmmeligt, gråt og uhumskt, at jeg hadede mig selv lidt, da jeg vendte kursen mod badeværelset i stedet. Det har jeg så kompenseret for med en tur i Fælledparken her til aften. Ah, jeg kan faktisk bedst lide at løbe i mørke. For det første er der så ikke nogen der glor, og for det andet, så bliver man nærmest omfavnet af det fløjsbløde mørke, så man ikke rigtig tænker over, at man rent faktisk okser derudaf i en lang nærdødsrus. Det var først henad slutningen af turen, at jeg mærkede mine ben værke som et helt plejehjem. Og så bemærker man nogle helt andre ting. Jeg har for eksempel aldrig bemærket, at der tilsyneladende fiser ret mange ambulancer og andre udrykningskøretøjer rundt ved Rigshospitalet. Fælledparken er for mig en stille oase, men her til aften kunne jeg se en hel masse blå blink. Og nu er jeg så atter hjemme, med verdens allerbedste samvittighed. Må altså praktisere flere løbeture i mørke. Og investere i noget smart løbetøj, så jeg også kan tillade mig at udsætte Fælledparken for min personage i den smule dagslys, der nu engang findes på denneher årstid.

På den igen!

Mette B. — Mon, 23 Nov 2009 08:42:12 +0000

Nu er det mandag, og det er så nu, at jeg begynder at træne igen. Efter næsten tre måneder i udlandet som privilegeret, taxaforbrugende farang, har jeg næsten helt glemt, hvad det vil sige at være forpustet, stakåndet og rød i hovedet. En ganske lidet charmerende fysisk tilstand, men ikke desto mindre en nødvendig foranstaltning for at holde sammen om formerne. Sådan nogenlunde da. Så jeg må indrømme det. Jeg er en smule bange for den allerførste spinninglektion efter al den tids fysiske stilstand. Kan man dø af at spinne, når man slet ikke er i form? Derfor har jeg besluttet mig for at lægge lidt mere blidt ud med en løbetur. Tro det eller ej, jeg har næsten savnet Fælledparken. Og så kan jeg i det mindste selv kontrollere tempoet uden at blive overvåget af en eller anden overentusiastisk og semisadistisk spinninginstruktør. Nu har jeg vist også lavet den sidste overspringshandling, så nu er det bare ud i det fri. Håber ikke, jeg dør. Update: Nej, jeg døde ikke. Var faktisk ikke engang tæt på den totale nedsmeltning. Så kan jeg jo godt se spinninguhyret i øjnene inden for nærmeste fremtid. Og pump. Og bodycombat. Og yoga. Og måske jeg skulle overveje et 10-turs kort til svømmeren også? Og ønske mig noget pænere løbetøj til vinteren.

Go’morgen!

Mette B. — Thu, 13 Aug 2009 07:23:48 +0000

Så har jeg fået introduceret dagen med en sveddryppende time i helvede. Efter 800 år minus spinning er der bare om at komme op på hesten… eller i sadlen så. Det var knaldhårdt. Men jeg døde i det mindste ikke helt. Og derefter vraltede jeg ind i dampbadet med noget bodyscrub. Nu føles det som om jeg atter er nyfødt. En effektiv start på en forhåbentlig effektiv dag!

Gumpetung

Mette B. — Tue, 14 Jul 2009 17:46:44 +0000

Oh my. Min mave er vokset. På den ret ufede måde. Kigger jeg ned, så buler den ud. Det har jeg egentlig været klar over i et par uger, men det har jeg så ikke rigtig turdet at erkende overfor mig selv. I dag tvang jeg mig selv op på vægten. Bingo. Plus to kilo. Det skyldes nok, at jeg overhovedet ikke har tænkt over hvad jeg har indtaget. Fik f.eks. fritter med mayo til aftensmad hos Laundromat i går. Smudsigt. Og så har jeg bare købt chokolade. Uden at overveje. Og sprunget over træningen lidt for ofte. I morges for eksempel. Så her til eftermiddag var det på med løbeskoene og afsted med korpussen. Jeg følte mig som fru ex-statsminister på sit første Vild-med-dans-show. Gumpetung. Jeg håber ikke, der var nogen, der grinte, da vi, jeg og min hoppende mave, sammenbidt baksede os gennem Fælledparken og den ene side af Sortedam Dossering. Nå, men jeg nakker da altså bare de der to kilo. Og så de resterende fem! Op på hesten! På med vanten!

Meta-løbetur

Mette B. — Sun, 28 Jun 2009 20:38:36 +0000

Det her er så meta. Er denneher uge i outlaw nu på noget højskole (det der Castberggård) hvor vi skal rende rundt og lege ledere in spe. Nåmen, jeg luftede her forleden på bloggen, at det ville være smukt, hvis der blev løbet morgentur langs markerne med køerne galopperende efter os. Nogen har så læst med og meldt sig til. Nu er et par stykker på den virale måde blevet til mange stykker. Vi har så aftalt, at vi skal mobiliseres nede foran idrætshallen i morgen tidlig klokken 6.30. Og så skal vi løbe romantisk, landlig morgentur, inden den står på havregrød på den sociacoole måde ved morgenmadsbuffetten. Uh, jeg er spændt. Nu er vi i hvert fald nogen, der er nødt til at dukke op. Vi ses. Hej.

Fokus på træning

Mette B. — Mon, 22 Jun 2009 07:47:11 +0000

Så var der endnu en fyr, der sagde til mig, at han gerne læste med, når jeg skrev om træning og lignende sager – og så sprang han over, når det blev for pussenusset og boligagtigt. Jamen da. Hver sin smag. Nå, men jeg røg af hesten en periode – men nu er jeg ved at sætte mig godt til rette i sadlen igen. I morges var det i sadlen på en spinningcykel. Op kvart i seks, afsted, og så en times hysterisk trampen i pedalerne. Syntes godtnok at hamder mandagstræneren er lidt led. Sådan rigtig skaldet og ond. Præcis som en spinninginstruktør skal være. Men det var da effektivt. Og den følelse, når man kommer ud af træningscentret, helt nybadet og nytrænet, den er uvurderlig. Absolut. I morgen står den på pump, onsdag fri, torsdag spinning og fredag pump. Så weekenden kan nydes med god samvittighed. Og næste uge skal jeg på lederkursus. Der kommer løbeskoene med i tasken, for der er nogle jyske marker og småbakker, der skal forceres. Håber, at det pulsur, jeg har bestilt sammen med et abonnement på det ellers noget frelste magasin I Form når at dukke op inden da. Så I, sidste fem kilo, I kan bare komme an!