Jeg har netop i går sagt farvel til en af mine bedste veninder, der rejser til Brasilien tre måneder med sin familie, bestående af mand og deres to små børn. Hun vil gerne bruge tiden på at skrive artikler og tænke faglige tanker (og blogge om det, hvis det kunne stå til mig) Og kæresten – faktisk ægtemanden, de har ikke spildt deres tid, der er arkitekt, vil prøve på at få foden indenfor organiseringen af VM eller OL som Brasilien er værtsland for i henholdsvis 2014 og 2016. Jeg synes bare det er helt vildt fedt at de gjorde det. Pakkede det hele sammen, bookede biletter og hoppede på flyveren. Jeg håber de kommer hjem igen, hvis ikke Brasilien bliver alt for attraktiv. Det er nemlig nogle gange lidt tomt og lavt til loftet i Danmark, synes jeg. Jeg har også en veninde, der bor i San Francisco med sin familie og en god ven, der har bosat sig i Amsterdam med sin hollandske kæreste. Jeg savner at kunne spontanmødes med dem, men kan også godt forstå dem. Jeg har selv tænkt på at flytte til udlandet mange gange, for eksempel USA eller Tyskland – eller Asien, men jeg har aldrig rigtig haft modet til det. Heldigvis er det aldrig for sent, men et eller andet sted vil jeg gerne have gjort min kandidat i e-business helt færdig, og så kan tiden vise hvad der så sker.

Bogen kan du finde lige her – jeg blev helt vildt nysgerrig efter at læse den, så jeg er allerede i fuld gang. Om ikke så lang tid kommer der en Mettisk anmeldelse!

Jeg ved at det er meget sporadisk at jeg får blogget for tiden. Der er sådan cirka 10.000 ting, der fylder mit hoved. Først og fremmest er det studiet. Jeg har under 2 uger til at få lavet og afleveret 2 miniprojekter i it-projektledelse og human computer interaction. Jeg har også et tredje projekt i læring & it der har en lidt længere deadline, men jeg vil gerne have alle tre projekter på plads, så koncentrationen kan samles om mit 4 ugers projekt. Her skal jeg have lavet et konceptuelt model med anvendelse af teorier og metoder inden for interaktionsdesign, e-learning, brugertesting og så noget Csíkszentmihályi, bare fordi jeg kan. Og der skal vælges fag til næste semester. Satser på lidt valgfag på CBS som supplement. Ved siden af studierne er der også gang i StreetSigners. En hel masse hemmelige og ikke-hemmelige projekter. I morgen har vi arrangeret en spændende fotosession, hvor vi skal have taget billeder til et kommende superanvendeligt alfabetets-projekt, som bliver rigtig fedt, og som forhåbentlig gør, at mange flere får øjnene op for det smarte i at kunne alfabetet og måske tegnsprog som forlængelse. Hvis du ikke skal noget i morgen klokken 10-15 er du mere end velkommen, også selv om du ikke kender mig personligt eller kan tegnsprog. Det ville kun være hyggeligt – læs mere om eventet her. Nå og nu skal jeg tilbage til teorierne og metoderne. Der er bare vildt meget gang i den. Hej hej.

Jeg har hele dagen i dag siddet i et arkitektonisk flot læsefængsel – nemlig det Kongelige Bibliotek med huse inde i det Sorte Diamant. Har skrevet mig næsten skeløjet i mit miniprojekt i Læring og IT. Sådan noget tager altid mere tid end man lige umiddelbart regner med. Jeg har en lidt irriterende vane med at tro, at alting tager mindre tid end tilfældet er. Og det her er det ene fag, hvor jeg skriver projekt alene, så jeg må indrømme, jeg har danderet den lidt. Men nu er mit projekt ved at tage en god form, og underviseren har tilmed givet udtryk for, at vi tænker i samme baner hvad problemformuleringen angår. Det er så dejligt, især fordi det er et andet projekt, som vi stadig ikke er blevet helt enige om. Dette her projekt går ud på at jeg skal udarbejde et nyt koncept til StreetSigners, nemlig SignSchool, og herunder det vigtigste, da jeg har et IT-pædagogisk orienteret fag: En lærervejledning til lærere, der kunne overveje at undervise deres elever i folkeskolen i tegnsprog. Og her skal der så naturligvis kobles en række didaktiske teorier på – kombineret med det mere IT orienterede, man læser jo ikke på ITU for ingenting. Og jeg prøver at finde en eller anden form for argumentation for, at tegnsprog er et tredimensionelt og 100% visuelt sprog, og derfor egner sig perfekt til formidling gennem onlinemediet. Nu skal jeg bare se at finde ud af, om jeg kan få fat i nogle friske folkeskolelærere til evaluering. Hvis I kender nogen, så må I meget gerne sige til. Og nu er der snart fyraften. Julebajser!

Jeg elsker bare, når folk kigger lidt måbende, når jeg sidder i en læsesal og får øje på en veninde ca. 100 meter væk, gennem 3 glasvægge, og alligevel lige formår at snakke med hende, mens vi står i hver sin ende, om at hun skal gafle en plads til os ovre på den anden side, og at jeg kommer lige om lidt, fordi jeg lige skal være færdig med en lidt irriterende bog, som jeg måske skal bruge til mit ene miniprojekt. Sådan noget afstandskommunikation kan man kun, hvis man kan tegnsprog. Og ja, resten af folk her på min side kiggede lige en ekstra gang. Er der andre situationer hvor I selv synes det er fedt at kunne tegnsprog?

Jeg elsker at trisse rundt ude på Amager, når vi snakker om området ved DR-byen, ITU og det nye KUA. Jeg elsker alle de mærkelige, futuristiske beboelsesejendomme rundt omkring. Det hele er så stort, så mystisk, så nyt, så… kun mit ord på tegnsprog kan dække det, men edgy må være det nærmeste danske ord. Nåmen derfor glædes jeg over at læse, at BIG har gang i et nyt kæmpeprojekt ved Faste Batteri (er det bare mig, eller… faste, hmm, batterier?) hvor der skal bygges noget helt futuri-fantasiagtigt:

Faste Batteri er udformet som et sammenhængende bjerglandskab, fordelt på 124 000 m2. Landskab og arkitektur smelter her sammen i et unikt bygningskompleks, som inviterer til liv og deltagelse på tværs af alder, køn, etnicitet og økonomi.

Billederne ser sådan cirka ud her:

Der vil jeg bo! Jo mærkeligere, jo mere edgy, jo bedre!

Det er svært at sige om jeg er A eller B menneske. Normalt ville jeg skyde på en forsigtig B’er – men faktisk kan jeg rigtig godt lide de dage, hvor jeg får mobiliseret at stå tidligt op. De er mere effektive og det er med bedre samvittighed, at mit hoved rammer puden igen om aftenen. Det er et faktum, at jeg når mere på den måde – for om aftenen vil jeg jo allerhelst bare stene. Denne uge har jeg formået at stå op klokken seks hver dag, og det bliver faktisk lettere, jo flere dage i træk man gør det. I mandags lagde jeg ud med spinning, i går med yoga og i morgen satser jeg på pump. Hvilken excellent samvittighed, når man kan trisse ud af fitnesscentret klokken otte, nybadet og nytrænet. I dag står den på tennis om eftermiddagen, så jeg har brugt morgenens extra timer på at trisse rundt, lave espresso og havregrød, tjekke nyheder, rydde lidt op… og jeg har stadig små 40 minutter til at læse op og forberede, før jeg skal ud af døren til et studierelateret interview med en it-virksomhed. I følge min stadig inspirerende bog om arbejdsrutiner, står de fleste topledere også meget tidligt op. Også selv om de først møder op til direktørtid. Og så er jeg i øvrigt også blevet bedre til at dratte om ved en 10 stykker om aftenen – så det hele begynder at gå mere ligeligt op – og jeg sover dælme også godt om natten med et saligt smil på læben. Når der så er weekend, har jeg ingen regler, ingen træning og ingen sengetider… men jeg er spændt på at se, hvor meget og hvor længe jeg holder til i morgen aften, hvor den står på J-dag ude i byen. Gud, jeg håber altså ikke, at jeg lyder som en 40-årig!

I dag står i studiets tegn. Lagde ud med gruppearbejde i Projektledelse på ITU – hvor jeg så ikke havde nået at bestile tegnsprogstolk. Administrationen er jo lidt facistiske omkring at man skal bestille minimum 7 dage før i tiden, noget der ikke harmonerer helt med et studieliv. Nå, men så blev det da bare uden tolk i dag. Og det gik som smurt – syntes jeg. Vi i min gruppe har nemlig allerede prøvet at fjern-samarbejde med pressede deadlines op til flere søndag aftener, hvor vi i fællesskab delte et Google Docs fra hver vores location. Sådan kan man i real-time se, hvad de andre pusler med, og man kan samtidig have en kollektiv chat kørende om hvordan man fordeler roller og arbejdsopgaver. Så samme fremgangsmåde brugte vi i dag, med den ene lille forskel, at vi fysisk sad på ITU. Og de to andre var virkelig superflinke til at vælge at chatte frem for at lige tage den mundtligt, og hvis der var snak, skrev de det i chatten samtidig. Og sådan fik vi banket en interviewguide op og lavet indholdsfortegnelse og sammensat noget, der ligner begyndelsen på vores miniprojekt. Sikke nogle fantastiske og søde drenge jeg sidder i gruppe med. Tænkte lidt, om sådan en kommunikationsform ikke matcher drenge bedre end piger? For så kan man jo sidde uden at snakke særlig meget og bare arbejde fokuseret. Fagre nye verden, fagre nye teknologier – I like! Jeg har personligt i forvejen lidt autistiske tendenser når jeg arbejder, især når jeg er inde i en god flow – så er jeg ikke særlig interesseret i at sidde og ævle. Og nu lyder det måske lidt underligt, men jeg synes faktisk bedre om at sidde og arbejde via Docs frem for at have tegnsprogstolke med. Man bliver så træt af at hele tiden at skulle have et halvt øje på tolken, og der er mere pres på at nu skal vi snakke… ligesom jeg ikke helt føler, at mine ord har vægt, når de går gennem en formidler. Så det er måske noget jeg burde gøre mere i, især hvis jeg er så heldig at sidde i en gruppe, der er friske på at bruge lidt alternative metoder som supplement til samtalen. Og mon ikke det i virkeligheden passer mange ganske fint, at man kan arbejde via chat – især når man læser på et IT studium?

Jeg må altså tage denneher reol fra House Doctor i min besiddelse. Den ville passe perfekt ind i i stuen til at camouflere min ene lidt bare væg. Og mine efterhånden mange studie- og fagbøger kunne få sig et anstændigt hjem. Spottede reolen i en stylet version i sidste uges Alt for Damerne. Hvad mon den koster? Nogen sponsorer derude? Jeg er bare så flad efter en omgang hæmningsløs Londonshopping. Fornuftige ting og sager alt sammen, men alligevel. Nåmen, apropos House Doctor, så har jeg netop tilføjet deres nye blog til min alenlange RSS liste. Lidt eyecandy i en mørk og kold tid. Yum yum.

Tænk, at jeg har været i London uden at fortælle det her på bloggen. Det går jo ikke – så jeg må hellere ile med en lille opdatering. Burde gøre det til en vane at tænke i blogging igen; den evne er lidt forsvundet i takt med at alle og enhver nu blogger. Anyway, Londonturen gik mest op i shopping og tøsesnak. Fik dog også tid til at mødes med min søster over frokost og kage – og vi rundede hele herligheden af på fin restaurant med de lækreste steaks fra Argentina. Jeg er blevet adskillige klædningsstykker rigere; og et par sorte Hunters – måske et par år for sent, men de er stadig rare at have. Fra nu af står den på studie big time, for der er tre miniprojekter, der skal afleveres – to denne måned og et næste måned. For ikke at tale om det større 4 ugers projekt, som jeg skal i gang med når de to miniprojekter er afleveret og undervisningen for denne semester er indstillet. Og så har jeg jo stadig lidt arbejde ved siden af og mine projekter. Nå ja, og så har jeg forøvrigt været i TV – på DR1 i lørdags, indslaget handler om mit lille projekt StreetSigners og man kan her rigtig komme med bag om kameraet.