Jeg brokkede mig lige over, at der ikke var så mange sjove, seje blogs at finde – altså, jeg var jo ved at drukne i de ekstreme mængder af modeblogs. Men nu, hvor jeg tænker nærmere over det, så er der jo masser af de seje personer derude. For eksempel har jeg lige læst dette her indlæg ovre hos Michelle Hviid. Det er superærligt skrevet – og hun er dælme modig, for hun tør at stå 100% ved hvem hun er og hvad hun laver. Både forretning men også privat. Hun er åben om opture, nedture – motion, hjertesorg, børn, karriere og inspiration. Hun er så sej. Det er hende, der står bag Running Dinner og hun er iværksætter og foredragsholder og single. Hun har det sjovt og hun griber de øjeblikke i nuet, der dukker op. Jeg følger hende på Facebook, og det er altid skønt at læse hendes statusupdates. Det er fedt at hun står ved hvem hun er, og at hun har det godt som hun har det. Faktisk vil jeg gerne blive lidt mere ligesom hende. Åben om hvem jeg er, hvad jeg tænker – og bliver jeg inspireret, så vil jeg dele det med hele verden. Jeg synes det fungerer for hende at være professionel og personlig samtidig. Det er måske den personlige kant, jeg savner så mange andre steder i blogosfæren. Folk er jo så skidebange for at sige noget, som de fortryder på nettet. Og så er det jo så uendeligt meget lettere at skrive om det næste intetsigende  par sko, der skal hjem til samlingen med de mange andre fodfutteraler. Det synes jeg i hvert fald ikke er inspirerende.

Så tæller jeg for alvor ned til at min kleppert af en Airbus A38 i aften letter til South Africa. København-Frankfurt-Johannesburg-Durban. Gad vide, om der er Internet på flyet? Så kan jeg personligt tilse mine data, som jo også ligger oppe i skyen. Høhø. Var det ikke en god vits – det var egentlig min far, der fandt på det. Jeg har pakket en kæmpekuffert og tilføjet alt fra safari, LBD, kondisko til stiletter – tøj, der matcher business and pleasure. Der er vinter dernede i Durban. Det svarer nok til en gennemsnitlig dansk sommer. Jeg får også travlt, hvis jeg skal nå at hente et par e-bøger ned til Paloma Picasso II (min iPad, hvis nogen skulle være i tvivl) for jeg satser på at rejse 100% bogfrit. Fagre nye verden. Nu må jeg løbe, for jeg vil lige nå at støvsuge og at printe nogle dokumenter ud, for det kan jo være, at der er nogle nazi-skrankepaver, der ikke tager iPad dokumenter for gode varer, men insisterer på at inspicere den fysiske papirversion. Jeg agter at twitte fra turen – hvis projektet lykkes – mere end at opdatere på Facebook, som nok mere bliver forbeholdt billeder af den hedonistisk udsvævende art (madbilleder, drink-billeder og andre forherligende billeder, hvis der skulle herske noget tvivl) Og så må I ellers have det godt.

Jeg aner slet ikke, hvad der sker ovre i Blogland. Ud over modeblogosfæren, der ligesom fylder ud over det hele. For 800 år siden var der Blogbot, der opdaterede mig i, hvad der skete rundt omkring. Og der var mange dejligt politisk ukorrekte bloggere dengang. Lidt af en spraglet forsamling. Blogbot eksisterer bare ikke længere. Men hvor er det nu, man får overblikket i dag? Gennem andres anbefalinger? Kommentarspor? Er der stadig nogen, der bruger blogrolls? Godtnok kan man læse mere officielle anbefalinger ovre i det der Blog-land, men de skriver jo kun om velpolerede blogs med store billeder. Og det er lige netop dem, jeg lige har luget ud i med hård hånd. Modebloggerne. Skal ikke have flere velpolerede billeder eller velpolerede positurer – og slet ikke sponsorerede indlæg. Eller blå hårspidser, omg – og dertil hørende brun-næsede kommentarer (var der nogen, der sagde kejserens nye klæ’r?). Jeg vil have uafhængige ord, personlighed, vid og bid. Hvad gør I andre, når I skal føje nye til samlingen?

Ferietid. Jæs. Læsetid. Og måske blogtid? I dag skal vi snakke om blogs. Jeg har det en anelse ambivalent med blogs for tiden. Min RSS-læser bliver længere og længere dag for dag (mm, glæder mig til at min iPad Paloma Picasso I arriverer) ligesom der desværre også er længere og længere mellem mine egne indlæg. Der er efterhånden mange blogs, jeg hurtigt skøjter hen over. Det meste føles efterhånden som semi-ligegyldigt ævl. Måske jeg efterhånden synes det er letkøbt at dyrke en blog, hvor man bare poster en masse billeder af… sig selv. Sammen med retoriske almindeligheder. Og har man ikke ord, kan man da fotografere sine outfits. Kan man ikke? Store billeder, så er din blog rigtig. Måske jeg bare skulle rydde op i min RSS-liste? Og droppe alle de ukreative blogs (og her også om tech og business) Måske er det mig, der er en træt, gammel dame? Men jeg savner faktisk lidt at blive forført… enten af ord eller af bloggerens liv, eller et tredje skævt indslag. Men så fandt jeg lige pludselig tre blogindlæg i dag, som jeg faktisk syntes var gode. Og tænkte, at jeg ville hylde det gode, velskrevne (og ikke-billed-ledsagede) blogindlæg. Det første indlæg er fra min veninde Cathrines hånd. Hun er taget på en radbrækkende tur til Sydamerika. At læse hendes rejseblog O Mejdal, where art thou? er en sand fornøjelse. Og fortrinlig inspiration til selv at give den hele armen med at formulere spidsfindigheder. Den dame kan skrive – og hun kunne helt sikkert leve af det. Det var en fornøjelse at læse hendes seneste indlæg Viva la México. Cathrine kan nemlig mange fine fremmedord fra litteraturvidenskab, og hun benytter dem i flæng. Og nu hvor vi er ved fornøjelige indlæg, så klukkede jeg mig også gennem Anne (fra O’Manne Light) Århusmænd: En hvem og hvor-guide – som jeg hermed også vil anbefale videre. Og det tredje blogindlæg finder man henne hos Tine Tholander. Hende er jeg for nylig faldet over – gennem barnefaderen, som jeg kender fra SDU i Odense – og hun skriver virkelig fortrinligt, men nu kan hun også noget med ord, ligesom Anne – og Cathrine, for den sags skyld. Normalt gør jeg ikke så meget i babyer og familieliv og sådan noget, men Tine formidler det liv på en ganske underholdende måde – især med indlægget fra i dag. Det var så tre læseværdige damer, som ikke er omspundet af så meget hype (ikke det, jeg ved af) som jeg gerne vil anbefale videre. Klinisk renset for billeder af dem selv.