Life Is A Fairytale

I dag har jeg købt disse 3 nuttede Fairytale notesbøger med en dertil hørende pink kuglepen. Mit mobile minikontor består af computer, iPad og smartphone. Og nu også disse fine små analoge indslag.

Måske et kamera skulle føjes til minikontoret? Jeg overvejer stadig om jeg skal satse på at blive dygtig til at skyde lækre fotos. Det er en lille, hemmelig drøm jeg har. For jeg elsker at beundre andres flotte billeder. Kan man mon opøve/fremelske en æstetisk sans?

I dag er første mandag i november. Første dag i mit freelance-liv. Jeg er allerede i gang med mine første opgaver for min første kunde. Når jeg er mere på plads med work-life-balancen skal der flere kunder til. Eller jeg skriver den her bog. Eller starter de her webprojekter. Eller etablerer et nyt, internationalt E-business imperium.

Tanker er toldfri, drømme er gratis. Og så skal jeg også huske at afsætte tid til farver, eventyr og leg. Til kreativitet. Lige meget hvor i verden jeg befinder mig. Ja. Jeg bestemmer nu selv hvordan mit arbejdsliv ser ud. Det er vildt nok.

Nogle gange må man godt indrømme at man er nervøs…

Om en måned og ti dage skal jeg afsted til San Francisco.

Der er en million ting, der skal på plads inden afgang. Mine opgaver på arbejde skal rundes af, der skal overleveres og struktureres og siges farvel. Mit sommerhus skal sættes i stand, således at det KAN lejes ud. Lige nu mangler jeg kun at få installeret nedløbsrør (hjælp!) og at få toilettet shinet op, så kan jeg være bekendt at tage penge for udlejning. Det gør jo ikke noget, at hytten tjener sig selv hjem. Min lejlighed skal jeg også have afhændet mens jeg er ude og rejse. Bilen skal sælges. Vennerne skal jeg sige ordentligt farvel til. Jeg glæder mig meget til at komme afsted, til at opleve en helt ny kultur, et nyt land, et lunere (tak!) klima og nye mennesker.

Men samtidig er jeg i glimt også helt vildt hammer-røv-nervøs. Kommer jeg til at savne min faste base? Mine fortrolige mennesker? Kan jeg undvære det sommerhus, jeg har lagt så meget hjerteblod i de senere måneder (og som er blevet en fantastisk lille perle, mere herom senere). Er jeg vanvittig? Hvordan overlever man egentlig økonomisk at quitte sit job og tage til udlandet i nogle måneder, måske endda mere end et halvt år? Endnu har jeg ikke fået lavet nogen faste aftaler med kunder eller potentielle kunder. Men et par kaffe-dates er i støbeskeen.

Herhjemme har vi det her super sociale sikkerhedsnet, hvilket gør det meget fordelagtigt at være dansker. Betaler man til A-kassen er man berettiget til dagpenge. Ellers kan man få kontanthjælp. Det kræver man opbruger sin hele formue dog. Man skal virkelig være meget ude og skide for at det bliver slemt for alvor. Jeg kan sagtens leve på en sten, det har jeg gjort før, og jeg har også smadret min opsparing før og kommet heldigt ud af det. Og tænk hvis man var flygtning… i det perspektiv er vi danskere meget, meget heldige!

Men samtidig er det med en vis bæven jeg tager afsted til Staterne – tænk, hvis jeg slet ikke finder nogen, der vil betale for mit arbejde som freelancer? Eller nogen, der vil ansætte mig? Jeg har jo ikke noget netværk derovre lige nu. Er det til at finde et rart job herhjemme, når man starter igen fra scratch? Tænk hvis man bliver fanget i det Dagpengeland, man hører frygtelige historier om?

Vi kvinder har det med at planlægge og lave checklister. Jeg er ingen undtagelse. Jeg sælger min bil, fordi den ikke bare skal stå imens jeg er ude – og fordi den alligevel er for lille i forhold til at have et sommerhus, hvor haven mere eller mindre er 50% norrøn jungle, og man derfor skal have en bil der kan udvides med jydekrog og trailer. Bil-salget skæpper til overlevelses-kassen. Sammen med lidt udlejning og diverse. Og så er der bare om at knokle for at finde min plads i verden som freelancer. Eller iværksætter. Eller en mellemting. Min force er, at jeg er personligt og fagligt ambitiøs, har prøvet at starte op før, og jeg kender faldgruberne.

SÅ der er vist bare op på den hest… og ud over stepperne!

Tanker om ledelse

Jeg har lige læst denne inspirerende artikel hos business.dk. Godt nok står der ikke så meget nyt, når man selv allerede har nærstuderet fx. Googles strategier og forretningsmetoder ude på ITU.

Men i løbet af det seneste år har jeg siddet på den anden side af bordet til efterhånden flere jobsamtaler, og her har jeg faktisk lært meget om, hvad nyuddannede jobsøgende tænker. Og jeg lærer helt utroligt meget hver gang. Super værdifulde input i forhold til at skabe et arbejdsliv, der fungerer for alle. De fleste af disse ansøgere er fra internetgenerationen. En af dem sagde her for ikke så længe siden, at en god chef for hende ikke var en “der sad inde i et lukket lokale og ikke måtte forstyrres”. Men en, man kunne sige godmorgen til, og som man altid kunne få en snak med. Det matcher også mine egne forestillinger om hvad en god chef er.

Min titel på arbejdet er i følge ansættelseskontrakten adm. direktør, men jeg har aldrig nogensinde haft lyst til at skilte med det. Det ved min bestyrelse også godt. Adm. direktør klinger for meget af alle de her typer, der bliver fyret lige for tiden. Midaldrende mænd med status. Sådan en har jeg på ingen måde lyst til at kopiere. Derfor leder jeg stadig efter min perfekte jobtitel, der signalerer den nødvendige pondus, men samtidig også menneskelig og faglig indsigt. Som Søren, en af mine interviewpersoner, da jeg skrev specialet, og ejer af meebook.com, sagde:

Der er jo også en anden kommunikationsform med de her IT produkter. Her kan vi jo se et videoklip, hvor de præsenterer deres produkt og så sidder der en eller anden dude med omvendt kasket og tatoveringer over det hele og i virkeligheden tænker man: ”Hallo, det er en kæmpe corporate business, I har solgt for milliarder”. Men der er en helt anden kommunikationsform, som er mere rar og som bare viser vi er den nye kreative branche, og det er ret fedt ikke? Altså, det er jo gået fra støvede jakkesæt til, at dem der laver IT millioner sidder med omvendt kasket et eller andet sted samtidig med, at de er vildt dygtige og forretningsmæssige.” 

Så jeg mener, i stil med artiklens ordlyd, at man sagtens kan redefinere konceptet at være leder, dog uden at give slip på det hele og indføre anarki. Jeg går personligt meget ind for åbenhed, netværk og samarbejde – det fremmer udvikling og nytænkning. Jeg mener at åbenheden kan vise sig som, at det ikke nødvendigvis er een, der ligger inde med al viden og alle de rigtige råd.

Det handler om at kunne dele sin viden med andre på en måde, der kommer alle til gode. Lige præcis som man gør på fx. Twitter. Eller på Facebook. Man kaster noget ud på nettet og får svar tilbage. En million hjerner er klogere end een hjerne – #twitterhjerne – som danske tweeps har døbt fænomenet. Alle løfter i flok og man kan altid bygge videre på hinandens tanker. Det er ikke altid, man har en 100% færdig facitliste. Det er det samme, man ser ude på moderne uddannelsesinstitutioner. De studerende kan sagtens indsamle informationer selv, og det er ikke længere læreren, der er den alvidende ene-formidler.

Det tror jeg personligt er den moderne måde at lede på. Jeg tror, at god ledelse handler om at sikre, at rammerne er i orden, skabe tryghed og at alle er glade for deres job og føler ejerskab omkring deres arbejdsplads. Den moderne leder er ikke bange for at kommunikere dynamisk, og melder løbende ud, frem for afmålte beskeder, der er nøje designet efter en allerede fastlagt strategi.

Nu skal jeg naturligvis heller ikke skrive som om mine ord er lov, for jeg er stadig ny i gamet, og det er jeg også meget bevidst om. Men det handler også om at reflektere over hvad man laver, bruge ens viden og lære af andre mennesker.

Tolketids sociale intranet

Her til aften har jeg catchet op med private mails og fået tilmeldt mig et temmelig spændende K-forum arrangement omkring hvordan man gør virksomhedens intranet socialt og levende. Det er noget, jeg fra dag 1 har arbejdet bevidst med i det firma jeg arbejder for, Tolketid, der leverer tegnsprogstolkning specielt til uddannelsessektoren, hvis nogen skulle være i tvivl. Og jeg synes faktisk, at det er lykkedes os meget godt at skabe en positiv, virtuel kultur, hvor vores tegnsprogstolke kan finde et fællesskab, selv om tolkearbejdet af natur er “ensomt”, da tegnsprogstolke ofte er ude i marken og tolke alene uden kolleger, idet det langt fra er alle opgaver, der er to-tolkeopgaver. Men kollegerne er ikke længere end et klik væk. På vores intranet kan man microblogge om alting i ord og billeder, dele links, viden og informationer, kommentere, diskutere, stemme, hente dokumenter, nyhedsbreve, orientering fra ledelsen og hvad der nu er at hente. Vores fælles arbejde på intranettet er præget af co-creation og den pionérånd, som arbejdet et helt nyt firma ofte har. Indholdet på vores intranet kan både være dyb seriøsitet og fjollet spas, som giver alle et smil på læben i arbejdsdagen, når der er tid til en lille mobil pause. Nu glæder jeg mig til at tage et lille kursus i selvsamme emne for at se, om jeg fra andre IT systemer eller virksomheder med mange flere medarbejdere, kan hente yderligere inspiration til at styrke vores virtuelle kultur og skabe et solidt forum, der aktivt bliver brugt hver dag, og hvor fagligheden og den kollegiale sparring altid lige er ved hånden.

Mettisk statusupdate

Jeg sidder her og overspringshandler, fordi jeg skal forberede mig til Svenska Dövas Riksförbunds årskongres i Malmö i morgen – som DDL repræsentant. For et par weekender siden var jeg i Norge, også i tjeneste for DDL, bare til den norske pendant, Norges Døveforbund. Det var hårdt at skulle aflæse norsk tegnsprog en hel weekend. Jeg tænkte, at det da var piece of cake – når en døv dansker og en døv nordmand taler på tomandshånd, så kan man jo sagtens bruge sit eget tegnsprog. Men det er løgn, især hvis man er ene danske tilhører i en større forsamling, hvor målgruppen er norske landsfæller. Så jeg gruer lidt for denne her weekend, fordi jeg er mindre habil ud i svenskt teckenspråk. Derfor forberedelse er nødvendig. Og at pakke. Midt i at jeg også har nogle andre opgaver ude af huset både i dag og i morgen. Så jeg har egentlig vildt travlt lige nu, men efter på mandag starter den meget rolige sæson. På mit arbejde er opgaverne ved at blive færre, da uddannelsessteder mv. begynder læseferie og folk generelt drosler ned for aktiviteterne. Så er der tid til at arbejde meget indgående med HR, så vi er klar til den nye semester – et for mig ret nyt område, men det er spændende at kombinere det med IT og kommunikation. Og som en del af virksomhedens overordnede strategi. Nå, men nu skal jeg forberede mig. Ud over at læse arbejdsprogrammet, skal jeg også kigge forbi det svenske døveblads ganske udmærkede site Dövas Tidning. Kender Niklas og Tomas, der redigerer det – de har virkelig fået gang i udviklingen. I øvrigt har nogle af knægtene fra vores kontorfællesskab N26 lige lanceret et dansk nyhedssite for døveverdenen ved navn Arne.fm. Tjek det ud – Tolketid har i øvrigt en annonce der, fordi vi altid gerne støtter seje, nytænkende initiativer i døveverdenen!

Tolketids nye website

tolketid_website

Nu er Tolketids nye website oppe og køre! Har summet hele dagen, så det var skønt at få smidt websitet online, så det bliver meget lettere at booke tegnsprogstolkning og skabe et overblik over hvilke tolkeopgaver firmaet tilbyder. Tolketid er et nyt firma, så der ligger en hel del kommunikationsarbejde foran. Men alting er jo lettere, når man har designskabelonen på plads. Vi har lagt stor vægt på, at vi med Tolketid skaber tilgængelighed og formidling mellem mennesker, uden at være institutionaliserede, men at vi derimod er udbydere af en utrolig vigtig og nødvendig service. Derfor de mange billeder af mennesker i kommunikationssituationer. Og så er websitet lavet med udgangspunkt i responsive design og mobilitet, således at man kan booke sin tegnsprogstolk hurtigt og let, enten på skrift eller via tegnsprog. Og ikke mindst fra alle mulige devices, eller apparater som det hedder på godt gammeldags dansk.

At komme hinanden ved

I første omgang var det meningen, at jeg også skulle hoppe på påskeferie-vognen, men det er endt med, at jeg alligevel, sådan lidt undercover, er på arbejde. Men det er jo kun en god ting, for når man skal sidde og arbejde med strategier og forretningsmodeller, kræver det til en vis grad ro. Da jeg skrev speciale, kunne jeg tydeligt mærke, at der var en helt speciel ro på specialekontoret. Måske fordi jeg ikke rigtig gik op i at konversere med de andre specialestuderende, måske også fordi der kun var et fokus: At skrive speciale. Til gengæld er det rigtig hyggeligt at være på arbejde på N26, vores kontorfællesskab. For eksempel har vi fællesfrokost, hvor vi for en 50’er om ugen får en masse rugbrødsmadder med alt muligt pålæg. Vi skiftes til at handle og dække bord, og det tvinger os så til at spise sammen. Ikke noget med at indtage ens frokost foran computerskærmen. Nogle gange er vi cirka 20 personer, andre gange er vi kun fem personer. Og i dag havde en af de unge, nytilkomne fyre kage med, fordi hans virksomhed fyldte 1 år. Så stod den på eftermiddagskage i samlet flok, og det er jo rigtig hyggeligt. Så skidt med, at der ikke er ophøjet ro – for jeg skal nok få arbejdet med de her strategier og forretningsmodeller alligevel.

Hvad can. IT?

I dag spurgte min kollega mig, hvorfor jeg ikke var en ekspert i computere, nu hvor jeg havde den fine uddannelse som cand. IT. Jeg tør vædde på, at der er mange andre, der tænker det samme. Og svaret er nej, jeg er absolut ingen ekspert i computere. Der er mange selvbeanstaltede computerguruer, der er langt bedre til computere end mig. Min kandidatoverbygning på ITU har tre linjer, softwareudvikling, design/kommunikation og E-business (sidstnævnte er nu nedlagt til næste semester og overgået til CBS som cand. merc. IT) og os, der er uddannede i E-business kan noget med spændingsfeltet mellem IT og forretning. Vi har en god forståelse for IT og kan koble det til forretningsprocesser, alt fra IT-projektledelse til hvordan virksomheden håndterer interne og eksterne data. Vi ved noget om udviklingen, om tendenser indenfor IT og om markedsmekanismer. Men det er faktisk ikke os, der sidder og programmerer fx software, for det er der mange andre der kan, og ikke engang nødvendigvis i Danmark, men også i Polen, Indien og andre lande, hvor programmørerne er meget billigere – altså større konkurrencekraft. Til gengæld kan vi cand. IT’er formidle mellem dem og ledelsen. Jeg har en bachelor i medievidenskab/journalistik, så min personlige spidskompetence ligger i selve formidlingen. Nu er jeg via mit nye arbejde ved at udvikle kompetencerne, så jeg derudover får rigtig god forståelse for markedsmekanismer og kan koble dem sammen med hvordan virksomheder innoverer deres forretningsmodeller, så de matcher de rammer vi har i dag. Så det er sådan nogenlunde det, man kan bruge en cand. IT til på arbejdsmarkedet. Og det her var blot min egen faglige profil, man kan finde mange andre kandidater med hver deres bacheloruddannelse, interessefelt og kompetencer.

Søndagsdilemmaer

Jeg har lige strøget et indlæg, der omhandlede nogle emner omkring mit arbejde. Jeg burde have styr på bloggeriet efter næsten 10 år, men jeg synes dælme det er en balancegang at komme rundt om repertoiret, privat, fagligt, erhvervsmæssigt. Det er ikke alt man kan lukke ud på bloggen. Det er svært og lidt ærgerligt. For det er jo netop det frie, der gør en blog interessant og vedkommende. En tematiseret blog er måske mere skarp, men vi mennesker er jo komplekse væsener med mange forskellige facetter. Jeg tygger lige videre.

Og så er der en anden ting jeg heller ikke forstår. Google lukker deres Reader til juni eller juli. Gisp. Reader’en er jo min livslinje til omverdenen. Jeg tilgår alt fra skærm, smartphone og tablet. Skal jeg så virkelig gå på besøgsrunder rundt omkring folks websites igen? Hvad med alt det faglige, jeg pløjer mig gennem hver dag? Jeg vil have det hele skubbet til mig et centralt sted frem for at skulle opsøge mine steder. Og jeg er ikke den eneste, der brokker mig. Der er mange bloggere rundt omkring, der heller ikke kan se, hvorfor Google tager livet af Reader. Jeg kunne sagtens forstå Microsofts beslutning om at sløjfe Messenger og fusionere konti’ene med Skype. Der var jo ikke længere nogen, der brugte Messenger. Men nu skal jeg ud og finde ud af hvordan jeg samler alle mine yndlings-nyheds-fix sammen på en måde, der er totalt platformsuafhængig.

Weekend weekend

Så er der søndag aften og jeg holder “topmøde” med mig selv, som jeg har lovet mig selv, at jeg skal gøre hver uge. Afslutte ugen og forberede mig på den kommende uge. Sidde og rydde lidt op i private mails, kalender, aftaler, deadlines etc. Denne uge har jeg været i Fredericia til informationsaften, afholdt netværksmøde, haft to islandske piger på besøg hele ugen, afholdt første personalemøde, været lidt ude og spise samt fået 2 lamper opsat, vasket tøj og påbegyndt en 14 dages tøj-udfordring. Næste uge kigger der en amerikaner forbi arbejdet, jeg skal afholde et netværksmøde, oplæg ude på ITU, i biografen, til Aarhus til dimission, besøge min farmor ved samme lejlighed og til bestyrelsesmøde fredag og lørdag. Og så skal jeg træne noget mere og være lidt mere sund. Jeg har godt nok voksentravlt for tiden, men ikke på den ubehagelige måde. Skal bare holde mig selv til ilden og være effektiv og passe på mig selv. Og dermed også sørge for snart at tænke over hvornår og hvordan årets ferie afholdes, så jeg kan være sikker på at jeg kan holde dampen oppe hele året ud.