Lidt om LOUD

Hold da op, er det to måneder siden, jeg sidst har blogget? Ej, det er da for dårligt… men ok, jeg ved heller ikke, om I er flere end to ludere og en lommetyv, der læser med? Råb endelig højt, hvis jeg skal se at blogge lidt mere.

Men nu har jeg faktisk ikke engang ligget på den lade side hvad tastaturarbejde angår. Snarere tværtimod. Jeg har skrevet helt vildt meget de seneste par måneder! Helt vanvittigt, faktisk. Ordene er bare sprøjtet ud! Det kan I så se ovre på LOUD – som er mit con-amore projekt. Jeg har lige bladret gennem bloggen og er faktisk lettere rystet over, at jeg ikke engang har nævnt LOUD.

Men LOUD blev sat i søen den 15. februar. LOUD er et webmagasin, der skal fokusere på livet som ikke-hørende. Jeg er jo døv, det er ingen hemmelighed, og jeg er træt af at der er så megen uvidenhed omkring mit “handicap”, for vi er jo mennesker lige præcis som alle andre mennesker. Og hele hørespektret er indhyllet i en masse mystik; døve ved ingenting om hørehæmmede og omvendt – hørehæmmede ved intet om døve. Og så ved hørende intet om hverken døve eller hørehæmmede. Der er så mange misforståelser, så megen uvidenhed, så mange fordomme – både med og uden hold i virkeligheden.

Så LOUD er et medie, der afspejler livet, når man har et… hvad skal man sige… høretab. LOUD – fordi vi bestemt ikke er et stille folkefærd, hvis man kigger om bag facaden! Nå, men kig selv på http://loud.land.

Og hvis jeg må lægge beskedenheden lidt til side, så er det altså sket en vild udvikling med LOUD! Vi har passeret de 800 likes på Facebook, og nej, der er bedre parametre at måle på – i næste uge skal der checkes gennem, hvordan LOUD har udviklet sig med besøgende. Men den målgruppe vi vil ramme er ved at indfinde sig – det kan jeg se på hvem, der følger.

Og seneste nyt er, at vi har taget “sport” med i repertoiret af hvad vi skal dække. Af den årsag har jeg ligget vandret i luften de sidste par uger. I aften er faktisk første aften, hvor computeren er slået op for hyggens skyld alene. Lige nu befinder jeg mig af den årsag i Berlin. Igen! Vi skulle nemlig dække EM i håndbold for døve. Det har været en spændende oplevelse, og jeg er blevet kraftigt udfordret omkring at skulle formidle håndbold!

Heldigvis har jeg et par stykker, der hjælper – og de kan i hvert fald deres sports-kram. Ugen før EM dækkede LOUD Deaf Champions League i fodbold, og det var en kæmpe succes – vi fik eksperimenteret med nye formater som f.eks. Facebook Live Video.

Så det bliver spændende at udvikle videre på det. Hvis der er nogen journalister eller journalist-spirer derude, der bliver lune på LOUD, så fang mig. Det er en fordel, hvis du er døv/hørehæmmet/pårørende/fagperson – men vigtigst er; at du synes det er et sejt projekt, og at du har en masse relevante ting, du gerne vil formidle. Jeg ville elske at få udvidet online-redaktionen med dygtige mennesker, der kan deres håndværk.

Og mig privat… jeg skal nok opdatere på alt det andet på et tidspunkt!

Skærmbillede 2016-05-22 kl. 19.11.32

Hæsblæsende arrival til Thailand

IMG_0104

Så er jeg arriveret til Smilets Land.

Det var i sandhed en turbulent rejse. Jeg havde check på det hele, lige indtil jeg skulle afsted.

Kom til at sige farvel for længe, så jeg missede bussen. Den næste gik først en halv time efter, og så ville der være 1,5 time til afgang – så ville der ikke være “råd” til den mindste nølen. Kom afsted, ventede på bussen i 7 minutters regn. Da bussen endelig dukkede op, kørte den kraftedeme bare forbi mig, selv om jeg hoppede og vinkede!  Hvad skete der lige for den chauffør? Næste bus om 22 min, en søndag aften mellem Bagsværd og Lyngby.

Nu desperat fik jeg fat i en Über taxa, til Nørreport, men fandt ud af at jeg ikke ville kunne nå kombinationen, så jeg ville til lufthavnen i stedet. Den var manden slet ikke med på, og han fattede ikke halvdelen af hvad jeg sagde, men så fik jeg ham omdirigeret til Lyngby station, hvor jeg løb ind i en (heldigvis) holdende taxa foran.

Hurtigt, afsted til lufthavnen. Ankom så til Kastrup cirka 1 time og 50 min. inden afgang, så jeg var rolig igen. Indtil taxachaufførens dankortterminal ikke vil virke, og tiden begyndte at tikke igen. Jeg nåede at at blive panisk; ALT arbejdede jo bare imod mig. Jeg foreslog, at jeg kunne hæve penge i dén Danske Bank automat, som jeg vidste, er inde i Terminal 2, så det kunne ordnes og jeg kunne checke ind.  OK med taxamanden, og han ville vente på stedet.

OK, jeg render med rygsæk ind og hæver penge, løber ud. Kommer til at tænke, at jeg faktisk bare kunne have været stukket af fra regningen, så sikke en tillid, chaufføren viste mig. På vej mod svingdøren opdager jeg, at jeg kraftedeme har glemt pengene, 600 kroner. Spæner tilbage, og heldigvis står der nogen med mine penge og afleverer. Fuck! Hvor heldigt! Men så er det der, jeg opdager, at min mobil er væk.

Jeg løber med tungen halsende ud, og taxaen er pist væk. Og min mobil lige så.

Dobbelt fuck, men nu er der 1 time og 40 minutter til afgang, og jeg har ikke tænkt mig at misse det fly, så jeg løber ind igen med henblik på at checke ind. Men uden mobil, hvordan så med reservationen? Den har jeg jo selvfølgelig ikke printet ud, så gennemført digital som jeg er.

Redningen hedder iPad og lufthavnen har jo også wifi. Jeg står der og næsten ryster, og er helt sikker på, at nu vil wifi’en selvfølgelig slet ikke samarbejde med mig. Det gør den; omend den lige lod mig svede lidt. Heldigvis er der ingen kø ved bagage drop off, så jeg får smidt bagagen.

Løber en sidste gang ud for at finde taxaen, men den er bare SÅ meget pist væk. Og min mobil ligeså.

Men da der er 1 time og 30 minutter til afgang, tør jeg ikke tage flere chancer. Ind med mig, og derefter går det da også efter planen. Gode mennesker ved siden af mig, ingen forsinkelser, behagelig ankomst. Men fuck, alt arbejdede bare så meget imod mig.

Men nu er jeg heldigvis en optimistisk sjæl; jeg har min iPad, og desuden er det altid godt med lidt digital detox. Minus mobil. Frem med papirkort og notesbøger! Og seneste nyt er, at mobilen er fundet. Nu skal jeg bare i kontakt med chaufføren, hente min mobil – og give ham de 600 kroner, som jeg kommer til at slæbe rundt på her i Thailand.

De næste 3 uger skal jeg i sandhed give den hele armen som digital nomade. Jeg har, minus mobilen, alt udstyret med, og jeg prøver en kombination af rejse og at arbejde. Planen er, at jeg danderer den frem til ca. 14-15, og så står den på laptop på café. Det matcher med at der er 6 timers tidsforskel, således at når klokken er 08 i Danmark, så er den klokken 14 her. Så lige nu er jeg faktisk i fuld gang.

Billedet er fra Phuket Old Town, ikke at forveksle med Patong Beach. Her er fint nok, men alt er lukket ved 21-tiden, jeg ved ikke rigtig hvorfor. Jeg øver mig stadig med de manuelle indstillinger på mit nye kamera.

Jeg overnatter her, inden jeg i morgen tidlig tager båden til Ko Lipe, næsten helt nede ved Malaysia. Efter sigende er det en bountyø, men ikke så overrendt som f.eks. Phi Phi er. Så jeg starter der og arbejder mig tilbage mod Phuket.

I næste uge kommer min rejsemakker, og så er der følgeskab de sidste 2 uger.  Han er en ørn med et kamera, så missionen er, ud over at tanke D-vitamin og turkisfarvet lækkerhed, at lære en masse tips og tricks!

Hvor skal vi hen, du?

IMG_3579
Tak for nu, San Francisco!

Jeg er lige kommet hjem til Danmark. Efter to måneder i San Francisco. Jorden har roteret rundt omkring solen et antal gange i mellemtiden, men alting ligner sig selv fuldstændig.

Da jeg tog afsted, lejede jeg min lejlighed ud frem til den 15. juni. Så det betyder, at jeg ikke vender hjem rigtigt lige nu.

Men om det skal være SF igen? Det er desværre ikke et sted for mig, da der ikke er nok døvemiljø i byen. Fik mødt et par stykker på falderebet, men det var ikke nok. Og jeg må indrømme, at 9 timers tidsforskel er en lidt for stor mundfuld for mig, da jeg ikke har planer om at cutte alting derhjemme, men såmænd mest at opleve hvordan det er at bo og leve i et andet land. Møde nye mennesker, bruge et andet sprog.

Og det at arbejde som freelancer for virksomheder og organisationer i Danmark kræver egentlig også tidsmæssig tilstedeværelse. Det fysiske kan godt undværes, men det er nu også rart at kunne mødes efter behov. I hvert fald mens jeg stadig er ny som freelancer. Det er her, jeg skal have etableret mig, og det er lidt svært på lang afstand.

Så jeg følger min mavefornemmelse, som jeg havde allerede inden jeg tog afsted: Deutschland! Nærmere betegnet Berlin. Hvorfor?

  • Berlin er kun er en time fra København i flyver
  • Berlin er prismæssigt fair at leve i
  • Berlin er spændende, pulserende og kreativ
  • Berlin byder nogle gode mennesker
  • Berlin ligger midt i Europa
  • Berlin er indgang til det tysktalende marked

Jeg kender ikke nogen berlinere indgående endnu – men fremmede er jo venner, man ikke har mødt endnu. Og jeg har allerede lavet aftale med en spændende virksomhed. Tysk bliver en udfordring, men jeg har altid været lærerens kæledægge i tysktimerne, så mon ikke det er til at catche op forholdsvis hurtigt?

Eneste minus er at der ikke er sol og palmer, men man kan jo ikke få alting.

Jeg har booket en flyver til Berlin i januar, til en inspektionsrunde, og så regner jeg med at rykke engang efter den 15. januar.

Så der skal jeg hen, du.

Så er kursen sat

Café Four Barrels, Mission St. San Francisco

Jeg sidder på café Jorge (den lille, lokale kaffejoint, som jeg har ledt efter og drømt om) ved Mission St. med min nye iPad med tastatur (den gamle var altså fra 2010, så det kan retfærdiggøres) og en capuccino med hjerte på og en chip chocolate cookie på den SF-veganske måde. 

Og nu synes jeg godt, at jeg kan sammensætte nogle ord om, hvad jeg har gang i. Nu har jeg været i San Francisco en lille måneds tid. Det føles ellers som meget længere tid. Og i den måned har jeg, ud over at vænne mig til at være et nyt sted og omgivet af bofæller, tænkt så det battede.

Det, jeg gerne vil, er at arbejde med nye businessmodeller indenfor onlinejournalistik. På den måde kombinerer jeg min bachelorgrad (medievidenskab & journalistik), min kandidat (E-business, speciale om forretningsmodel innovation i uddannelsessektoren) samt de seneste 3 års opstart af virksomheder.

Nå, nok rundt-om-den-varme-grød-snak, ikke? Jeg vil starte et nyt projekt, som vil tale direkte til min generation af døve. Fra hele verden. I hvert fald den vestlige verden. Sproget bliver på engelsk, tegnsproget bliver internationalt, men der kan forekomme nationale tilpasninger.

Måske er det bedst at holde kortene lidt tæt ind til kroppen i første omgang. Også for at skabe sådan et lille element af overraskelse. Men jeg er allerede i gang; beskriver forretningsmodellen, researcher og får grundlagt designskabelonen. Konceptet er under udarbejdelse og teamet skal sammensættes snart.

Det fede ved det hele er, at så giver mit ophold i USA mening. Jeg kan gå i gang med de første, indledende øvelser her, og jeg kan researche på det amerikanske marked. Men faktisk kan mit projekt realiseres fra stort set alle steder i verden. Så jeg behøver ikke at vælge steder, der er dyre eller med koldt klima.

Og således har jeg flere muligheder for hvor jeg skal bosætte mig efter jul. Bliver det USA, bliver det formodentlig Washington D.C. Men jeg tænker; nu hvor mit koncept ikke præcist har det amerikanske marked i sigtekornet, kan jeg bo f.eks. 3 mdr. et sted og 3 mdr. et andet sted. Eller 6 mdr. et sted.

USA er så stort, at det faktisk ikke giver så meget mening at flyve rundt indenrigs. For eksempel tager det 8-10 timer at flyve fra San Francisco til Washington D.C. Og prisen koster mere eller mindre det samme som at flyve fra København til New York. Vildt, ikke? På den måde er Europa faktisk charmerende.

Det bliver ikke Danmark jeg skal bo første halvår 2016, dertil er det alt for koldt, og min lejlighed er udlejet. Men jeg kunne godt være lidt lun på et sted i Europa. Eksempelvis Madrid, Istanbul eller Berlin. Bo i centrum af en spændende by, med masser af flyruter til andre europæiske byer. Det er en mulighed.

Boliginspiration

Skærmbillede 2015-11-15 kl. 12.57.57

Den her labre lille hybel taler SÅ meget til mig… har altid været fascineret af alt det, der er sådan lilleput eller miniput. Inklusiv lejligheder. Snævre rammer fremmer fantasi og kreativitet. Bare fordi man ikke har ret mange kvadratmeter, behøver det ikke at betyde, at man ikke kan bo lækkert. Shit, den er fed, den lille lejlighed. Billedet er sakset fra Boligcious Lookbook juleeditionen, som lige er blevet frigivet.

Lejligheden taler også direkte til en af mine hemmelige små lyster; nu hvor jeg bor i udlandet, så har jeg den her mulighed for at bo centralt et fedt sted – hvis jeg har heldet med mig på boligmarkedet. Et værelse, noget midlertidigt, whatever, det har ikke den store betydning. Så kunne man lege med nogle helt andre stilretninger. Her i San Francisco ville boho-chic være så meget i øjet, inspireret af the Jungalow eller SF Girl by Bay.

Men nu skal jeg lige først have afklaret planer, da SF’s prisniveau ikke er for almindelige mennesker, og slet ikke en lille nystartet digital nomade, der gerne vil leve på en sten for at få pengene til at række så langt som muligt…

Så det sidder jeg og bruger min søndag på!

Status på US-A

Taget oppe på toppen af Bernal Heights, hvor man har den vildeste panoramaudsigt over hele San Francisco.
Sunset-billede, taget oppe på toppen af Bernal Heights, hvor man har den vildeste panoramaudsigt over hele San Francisco.

 

Min research på Døve-USA rykker lettere langsommeligt frem. Jeg har base i San Francisco frem til december i hvert fald, men nu skal der snart tages beslutninger og action på dem.

San Francisco er en superdejlig by. Masser af interessante kvarterer, gode butikker, lækker kaffe, klimaet er venligt, omend det er ved at blive lidt køligt. Men med mange solskinstimer. Laid-back atmosfære og megen tolerance. Søde mennesker!

Men det ser skidt ud i forhold til at etablere et netværk af døve her. De færreste har råd til at bo her, fordi alt er så dyrt. Så de fleste bor omkring Fremont, en time fra SF, og det er ikke de mest ressourcestærke der bor der.

Så jeg har disse her overvejelser:

Der er masser af (unge) partyfolk og studerende ved Gallaudet University og derudover voksne døve med en pæn uddannelsesbaggrund strøet rundt omkring Washington District of Columbia. Så der er også OK business-netværk derovre. Huspriserne og leveomkostningerne er til at håndtere i D.C, generelt koster storbyerne i USA mere.

Der sker en masse interessant på Tech-området i Rochester nær New York. Og selve New York er superfascinerende. Og hammerdyr. Og så er det koldt deromkring når vi kommer frem til januar. Brr. Har lidt kuldefobi, nu hvor jeg ikke befinder mig i Danmark, så i virkeligheden er jeg ikke specielt interesseret i kolde steder.

De andre amerikanske stater og byerne i dem har jeg ikke rigtig hørt så meget om. Jeg tænker, at Seattle og Chicago skulle være interessante byer sådan helt generelt. Kaffe, kultur og store tanker.

Og så skulle det store døve-hotshot-sted være placeret midt i cowboyland – Austin i Texas. Der er en stor døveskole, og uddannelse skulle være gratis i olie-staten Texas. Jeg er faktisk lidt lun på idéen omkring Texas, fordi klimaet er tilsvarende lunt, det er ærkeamerikansk og man bliver ikke fuldstændig rippet økonomisk af at leve der.

Jeg har dog ingen idé om hvordan det er. Måske det kunne være muligt at flyve derover og se. Jeg er enormt lun på tanken om at road-trippe derover, men i følge Maps tager det 26 timer i bil i fugleflugt, så det er en omstændelig tur.

Men jeg elsker at køre, og jeg vil så gerne se USA. Kan jo arbejde på motels og værelser om formiddagene og aftenerne. Det kan jo lade sig gøre som freelancer. Ved ikke, om det er totalt crazy?

Jeg tænker videre. Input og kommentarer, idéer og tanker er velkomne.

Life Is A Fairytale

I dag har jeg købt disse 3 nuttede Fairytale notesbøger med en dertil hørende pink kuglepen. Mit mobile minikontor består af computer, iPad og smartphone. Og nu også disse fine små analoge indslag.

Måske et kamera skulle føjes til minikontoret? Jeg overvejer stadig om jeg skal satse på at blive dygtig til at skyde lækre fotos. Det er en lille, hemmelig drøm jeg har. For jeg elsker at beundre andres flotte billeder. Kan man mon opøve/fremelske en æstetisk sans?

I dag er første mandag i november. Første dag i mit freelance-liv. Jeg er allerede i gang med mine første opgaver for min første kunde. Når jeg er mere på plads med work-life-balancen skal der flere kunder til. Eller jeg skriver den her bog. Eller starter de her webprojekter. Eller etablerer et nyt, internationalt E-business imperium.

Tanker er toldfri, drømme er gratis. Og så skal jeg også huske at afsætte tid til farver, eventyr og leg. Til kreativitet. Lige meget hvor i verden jeg befinder mig. Ja. Jeg bestemmer nu selv hvordan mit arbejdsliv ser ud. Det er vildt nok.

At forstå døve-USA

Ud over at prøve at leve i et andet land så har jeg også til formål at forstå landets døvesamfund.  Lige nu går det stille og roligt med at netværke og at møde nye mennesker her i USA, fordi det lader til at man bedst kan møde de lokale, hvis man deltager i SF’s mange fester i byen – og jeg er nok ikke det vildeste party-animal eller natte-dyr, så der er bare om at finde nogle andre arrangementer (eller at blive mere festlig?)

Mit umiddelbare indtryk er, at det langtfra er alle amerikanske døve, der på stedet kan levere et samlet billede af at være døv i USA. Fordi USA er så stort et land. Så det giver mere mening at spørge ind til hvad der sker i de enkelte stater. Spørger man hvad der sker i Californien, bliver billedet mere detaljeret. Folks viden om andre stater er mere overfladisk. Det står i skærende kontrast til Danmark, hvor alle ved alt om alle.

Men jeg kan godt lide store projekter og det store overblik, så jeg kunne satse på at angribe den amerikanske nation samlet. Det er jo vildt, at der er 200000 døve her! Hvordan og hvorledes overblikket skabes, ved jeg endnu ikke, men det bliver nok noget med at prøve at få nogle møder op og stå med folk, der ved noget og så selvfølgelig at besøge flere stater. Arizona, Texas og Washington DC (Columbia) skulle nok være de stater, hvor der er flest døve samlet. I hvert fald hvad jeg lige nu ved af. Og som jeg kan fornemme, er det stærkeste døvemedie her DeafNation, hvor folkene rejser rundt og laver forskellige optagelser.

Der ligger en kæmpe bunke researcharbejde foran mig, hvis jeg vælger at se nærmere på døve-USA fra en journalistisk vinkel. Men det handler jo også om at få styr på prioriteringerne og skabe en balance mellem de opgaver jeg løser som freelancer og så mine egne con amore projekter. For der skal jo brød på bordet.

Men det hele er jo en spændende udfordring, så der er bare om at finde tiden til det og skabe rammerne for faglig og personlig udvikling. Nu er der trods alt kun gået 11 dage, hvor jeg har brugt en del tid på bare at slappe af – og Rom blev jo heller ikke drukket på én dag. Et skridt af gangen. På mandag strammer vi ballerne!

At arbejde i forskellige tidszoner

En af de ting ved at bo i USA, som jeg allermest kan mærke er, at San Francisco ligger i en helt anden tidszone end København. GMT -9 timer er det. Det vil sige at San Francisco er 9 timer bagud i forhold til København. Lige nu er det faktisk 8 timer, fordi Danmark lige er skiftet til vintertid. Jeg ved ikke helt, hvornår de 8 timer bliver til 9 timer igen, fordi USA vel også skal have vintertid på et tidspunkt.

Jeg har aldrig sådan for alvor sænket tidsforskelle en tanke, fordi når man er på ferie, så kommer man jo hjem igen indenfor en overskuelig tidsperiode. Og med sådan en tidsforskel er det ikke altid, at ens vågne tid matcher med venner og familie derhjemme.

Så jeg er meget bevidst om, at der er et “vindue åbent” mellem Danmark og San Francisco mellem kl. 16-24 dansk tid. Det er kl. 7.00 AM-3.00 PM herovre i USA. Eller kl. 7-15. Når klokken nærmer sig kl. 24 dansk tid, er de fleste danskere formodentlig hoppet i kassen. Så har jeg 8 timer uden nogen som helst form for kontakt til moderlandet. Og når der igen begynder at komme liv i Danmark, cirka otte timer efter, er det ved at være sengetid for mig. Så tager jeg mig mig en skraber på cirka otte timer, og så er “vinduet” igen åbent.

Det kan sagtens være at  jeg mærker det ekstra tydeligt, fordi jeg (endnu) ikke har det vilde netværk herovre, ud over lige præcis 4 (tre danskere og en dansktegnende amerikaner) mennesker.

Men faktisk er det ikke så slemt, man skal bare planlægge lidt, og det er altså stadig muligt med business-Skype-sessions og at Skype/FaceTime-snakke med alle dem/jer jeg savner lidt. Og mellem kl. 15-23 kan jeg da få lavet en hel masse uden at skulle tænke på kontakt til Danmark.

Nå, det var måske lidt kedelig nørde-snak med alle de beregninger af timer og tidszoner, men det er i hvert fald det, jeg kan mærke allermest lige nu. Det kan jeg mærke mere end at her er cirka 10 timer i fly væk fra Danmark. Og som en sjov bonus-oplysning. Hvis jeg skulle få lyst til at slå mig ned i Cape Town i Sydafrika (over 18 timer i flyver) – så er tidszonen lige præcis som i København.

Og ja. Lige nu, i skrivende stund, kl. 4.30 PM, ligger I allesammen derhjemme og snorkbobler. Eller er i byen (det er jo fredag nat).

Så godmorgen herfra!

Flyvefærdig

Fotografi den 20-10-15 kl. 11.30 #3

Så er livet som digital nomade påbegyndt! Sidder i Oslo Gardermoen lufthavn og har et par timer at slå ihjel. Forvildede mig ind i transitområdet, hvor der ingen muligheder er for at shoppe (måske meget godt alligevel) og så var min redning lufthavnens gratis Wi-Fi service og en kop kaffe og en chokoladecroissant. Så kan man jo lige så godt køre lidt business samtidig. Min giga-vanvidskuffert (som kostede lidt skillinger i overvægt) er på vej til Oakland og jeg letter også snart fra Europa og tidszone +1. Tiden inden i dag er strøget så hurtigt afsted. Flere opgaver på arbejdet skal jeg have afsluttet fra USA. Men jeg har fået styr på de fleste fysiske ting. Alle papirer digitaliseret, og så har jeg fået en aftale med en sød kontor-kollega (nu ex-kontor-kollega) om at hun passer sommerhuset som det var hendes eget frem til sommer 2016. Så langt, så godt. Og bilen er sat til salg, selv om vi udviklede en nær relation, håber jeg, at jeg har fået set den for sidste gang. For det er jo rart med lidt finansiering til starten som selvstændig. Lejlighed tømt og udlejet. Og nu sidder jeg her. Har sagt farvel til alt og alle og jeg er totalt klar. På hvad der venter. Oh. Så. Spændende. Det ukendte kan bare komme an.