Deià-fuck

Nej, okay, det var faktisk Deià-vu, jeg mente. Kom bare til at tænke på en af skønne SATC-Samanthas udtalelser. Ok, det er lidt 00′er agtigt at blive ved med at citere hende, men hun har dælme mange guldkorn. Nå, men det var ikke hende, vi skulle snakke om – jeg ville bare lige blære mig med, at jeg endelig har fået booket noget ferie. Til Mallorca. Ok, det var min mor, der bookede. Vi skal nemlig afsted sammen. Første Maggio og en uge frem. Destinationen er Deià, stedet på Mallorca, hvor de rige og kendte har deres sommerresidenser i skøn natur. Mon det er der, Malene Birger har hus? Vores hotel har fået de fineste anmeldelser. Jeg glæder mig rigtig meget. Den kommer til at stå på masser af sol, skøn natur, tonsvis af bøger, selskab af mor, kaffe, vandreture (støvlerne kommer frem fra gemmerne) og så bare relax, relax og atter relax. Mand, jeg trænger – har ikke holdt afslappende ferie hele 2011 men arbejdet numsen ud af bukserne hver dag. Så den ferie bliver dælme fortjent. Og jeg skal feriere det bedste jeg har lært. Ferieferie. Mmm.

Glædelig jul…

… til jer allesammen! Nu har jeg et par dage, hvor der skal laves absolut ingenting. Jeg har store planer om at læse bøger, hvilken luksus. Skal i gang med RUM af Emma Donaghue. Og nå ja, der er jo også en masse mad, der ikke spiser sig selv – vi skal jo leve op til vores vikinge-fortid! Hvad skal I de næste dage?

Shopping i Reykjavik

Reykjavik består, så vidt jeg har set, af en hovedshoppinggade, Laugavegur, og så en mindre en, der hedder Skolavördustigur. Desværre nåede vi ikke den store omgang shopping, hvilket lige nu stikker mig en smule i hjertet, for der var virkelig mange spændende små shops og cafeer med de fedeste indretninger. De små kaffibarinn’er var ganske gennemførte på en ikke-BoBedre-agtig måde. Man kunne se, at ejerne havde lagt hjerte og kreativitet i indretningen frem for at kaste en bunke penge efter enelleranden hotshot indretningsarkitekt. Men lidt fik jeg da shoppet. Må lige flashe min nye 2009-dagkalender, der indeholder en masse spændende og småskæve illustrationer. Kalenderen hedder Crackpot, og den er egentlig tysk, men en af illustratorerne, en af mine min yndlings i kalenderen, er islænding. Kalenderen bliver så fin på mit skrivebord, med en ny, speciel og nogle gange lidt dyster illustration for hver uge – tjek selv et par ud:

Island i billeder

Først tog vi til Geysir og Gullfoss – det første billede viser dog Strokkur i fuld aktion. Og billede nr. 2 er Gullfoss i vinterklæder. Vi døde næsten af kulde. Billede nr. 3 viser, at Lars er flittig til at skrive postkort til sin gamle mormor. Fjerde billede er knægten på en hest. Han hang faktisk godt på – både i skridt, trav og galop – om de små, robuste kræ töltede havde vi ikke helt styr på. Men rideturen, der varede 2 timer, var klart feriens højdepunkt. Billede fem, seks og syv er fra Den Blå Lagune. Lige fra bidende kulde til dampende varme – det var meget, meget velgørende. Mm. Også selv om mit hår pt ikke kan redes ud. Men er det egentlig så underligt, at jeg gerne ville have været deroppe lidt længere?

Præ-ferie

Gullfoss er da lidt vild, hva?

Det dér Gullfoss er da lidt vild, hva?

Troede en overgang at jeg rent faktisk havde dræbt min blog. Men efter en række skud i tågen viste opgraderingen sig at virke. Jeg synes lige nu, jeg er ret hård ud i det der geek agtige – af en kvinde at være, altså. Nåmen, er lidt småsent oppe, fordi den står på miniferie i morgen. Vi skal til Reykjavik og danse på vulkaner, svømme romantiske ture i det der Blaa Lonid og suge varm kakao på Hressingarskalinn, okay, kortere: Hressó. Faktisk bestilte vi rejsen, fordi vi hørte, at folk slæbte B&O anlæg hjem med gigantiske rabatter, og det skulle vi i hvert fald ikke glippe. Men man straffes jo for sin ondskabsfulde tankegang, og det viste da sig også, at enelleranden dims i den islandske nationalbank valgte at sætte noget kurs-halløj efter euroen, så det på en eller anden indviklet måde så ikke bare længere er muligt at snylte på historisk lav kurs. Tur til dobbelt pris, dér. Farvel, ny MacBook Pro 15″. Så kan vi lære det. Men jeg glæder mig nu altså til det islandske. Og sidst, men ikke mindst: At se rosin-drengen på en hest!