I dag har jeg været superflittig. Først har jeg shinet badeværelset op til den helt store guldmedalje, og så har jeg spartlet alle mine dårlig-skruekarma-huller til for at dæmpe krigslooket og derefter duppet over med hvid maling. Blandt andet ved min arbejdszone i stuen. Den ser I her.

Kan I se, at der lissom er noget i vejen? Jeg havde godt nok ikke lige set den komme. Ligner et dårligt concealerstunt. Jaha, mutter må komme med malerkost og en spand maling. Eller måske var det nu, at det er på tide at gøre kål på al den forfærdelige 80′er savsmuldstapet?

Har lige omrokeret i soveværelset og smidt ud i stor stil. Nu er stilen nordisk blå og retro akkompagneret med et sødt lille billede af et får. Har dog et temmelig ucharmerende stykke hullet savsmuldsvæg langs sengen. Tror jeg må finde en kæmpe fotostat at smække på. Måske noget nordisk naturmotiv?

Elsker dælme mit kontor. Smukke parketgulve, stuk i loftet, godt selskab. Og det skader jo ikke, at der er et visuelt lækkert indtryk. I dag har jeg dog lukket alle døre rundt omkring – tændt levende lys, forsynet mig med kaffe og vand. Lavet alle de rituelle handlinger, jeg overhovedet har kunnet finde på for at skabe ro og rum til opgaveskrivning. Det skranter stadig, men jeg er sikker på, jeg nok finder flowet. Mit miniprojekt i SF23 skal afleveres på onsdag, så mon ikke nød lærer nøgen kvinde at spinde? Regner med at mure mig inde her hele weekenden som behageligt alternativ til læsesalen. Der er mad i køleskabet og Nørrebrogade myldrer lige udenfor.

Den sidste torsdag hver måned afholder vi en gratis introduktionsaften i tegnsprog i København. Det er udformet som et fyraftensmøde, hvor der er kaffe og te på kanden, og alle nysgerrige kan komme og møde Torsten og mig på Nørrebrogade og få par bevingede ord med på vejen omkring tegnsprog og døvekultur – og så ellers få hænderne op i en rasende fart. Eller… man lærer i hvert fald at sige hej, farvel, de mest almindelige høfligheder – alfabetet, tallene og hverdagstegn samt hører om hvad tegnnavne er. I dag kom der 12 personer forbi vores nye lokaler. Og hvor er det bare fedt at se, hvordan alle synes, det er spændende. Og vi får typisk tilmeldinger til vores kurser derigennem. Folk skal jo lige først snuse til konceptet. De, der kommer til vores kurser, har helt vidt forskellige baggrunde. Alt fra ejere af strikbutikker til sportstrænere og audiologopæd-studerende, alle sammen har vores kursister mødt døve på den ene måde, nogen kender allerede døve, f.eks. fra studiet, familiemedlemmer, og andre er bare fascinerede af tegnsprog. Der er unge, ældre, kvinder og mænd – sidstnævnte ofte hevet med af en kvinde. Jeg husker stadig da min tante hev min onkel med på tegnsprogskursus, da jeg var lille. Kort efter hev hun ham ud af kurset igen. “Det havde nær kostet mig min mand” sagde hun; en af de andre piger på holdet havde nemlig foreslået min onkel, at de “skulle øve tegnsprog sammen”. Sjov historie. Der er potentiale i tegnsprog! Alle kommer, fordi de har lyst til at lære tegnsprog. Det er skønt – ikke noget med at være “tvunget” fordi man skal kunne kommunikere med fx. sit barn, men fordi man synes det er interessant. Jeg synes jeg er priviligeret – at kunne bevidne det. Og jeg er helt sikker på, at det er den rette vej til en holdningsændring til tegnsprog fra at være noget “man gør i mangel på bedre” til at tegnsprog er et levende og fascinerende sprog, som alle, og jeg mener ALLE kan få glæde af på den ene eller anden måde. Lyder det fristende? Så hop endelig på næste omgang den 15. december – så giver jeg kaffen og måske endda en brunkage!