Tanker om ledelse

Jeg har lige læst denne inspirerende artikel hos business.dk. Godt nok står der ikke så meget nyt, når man selv allerede har nærstuderet fx. Googles strategier og forretningsmetoder ude på ITU.

Men i løbet af det seneste år har jeg siddet på den anden side af bordet til efterhånden flere jobsamtaler, og her har jeg faktisk lært meget om, hvad nyuddannede jobsøgende tænker. Og jeg lærer helt utroligt meget hver gang. Super værdifulde input i forhold til at skabe et arbejdsliv, der fungerer for alle. De fleste af disse ansøgere er fra internetgenerationen. En af dem sagde her for ikke så længe siden, at en god chef for hende ikke var en “der sad inde i et lukket lokale og ikke måtte forstyrres”. Men en, man kunne sige godmorgen til, og som man altid kunne få en snak med. Det matcher også mine egne forestillinger om hvad en god chef er.

Min titel på arbejdet er i følge ansættelseskontrakten adm. direktør, men jeg har aldrig nogensinde haft lyst til at skilte med det. Det ved min bestyrelse også godt. Adm. direktør klinger for meget af alle de her typer, der bliver fyret lige for tiden. Midaldrende mænd med status. Sådan en har jeg på ingen måde lyst til at kopiere. Derfor leder jeg stadig efter min perfekte jobtitel, der signalerer den nødvendige pondus, men samtidig også menneskelig og faglig indsigt. Som Søren, en af mine interviewpersoner, da jeg skrev specialet, og ejer af meebook.com, sagde:

Der er jo også en anden kommunikationsform med de her IT produkter. Her kan vi jo se et videoklip, hvor de præsenterer deres produkt og så sidder der en eller anden dude med omvendt kasket og tatoveringer over det hele og i virkeligheden tænker man: ”Hallo, det er en kæmpe corporate business, I har solgt for milliarder”. Men der er en helt anden kommunikationsform, som er mere rar og som bare viser vi er den nye kreative branche, og det er ret fedt ikke? Altså, det er jo gået fra støvede jakkesæt til, at dem der laver IT millioner sidder med omvendt kasket et eller andet sted samtidig med, at de er vildt dygtige og forretningsmæssige.” 

Så jeg mener, i stil med artiklens ordlyd, at man sagtens kan redefinere konceptet at være leder, dog uden at give slip på det hele og indføre anarki. Jeg går personligt meget ind for åbenhed, netværk og samarbejde – det fremmer udvikling og nytænkning. Jeg mener at åbenheden kan vise sig som, at det ikke nødvendigvis er een, der ligger inde med al viden og alle de rigtige råd.

Det handler om at kunne dele sin viden med andre på en måde, der kommer alle til gode. Lige præcis som man gør på fx. Twitter. Eller på Facebook. Man kaster noget ud på nettet og får svar tilbage. En million hjerner er klogere end een hjerne – #twitterhjerne – som danske tweeps har døbt fænomenet. Alle løfter i flok og man kan altid bygge videre på hinandens tanker. Det er ikke altid, man har en 100% færdig facitliste. Det er det samme, man ser ude på moderne uddannelsesinstitutioner. De studerende kan sagtens indsamle informationer selv, og det er ikke længere læreren, der er den alvidende ene-formidler.

Det tror jeg personligt er den moderne måde at lede på. Jeg tror, at god ledelse handler om at sikre, at rammerne er i orden, skabe tryghed og at alle er glade for deres job og føler ejerskab omkring deres arbejdsplads. Den moderne leder er ikke bange for at kommunikere dynamisk, og melder løbende ud, frem for afmålte beskeder, der er nøje designet efter en allerede fastlagt strategi.

Nu skal jeg naturligvis heller ikke skrive som om mine ord er lov, for jeg er stadig ny i gamet, og det er jeg også meget bevidst om. Men det handler også om at reflektere over hvad man laver, bruge ens viden og lære af andre mennesker.

Cand.merc.IT

Om tre uger står den på graduation ceremony ude på ITU, hvor jeg og flere fra mit hold modtager eksamensbeviset akkompagneret af et par bevingede ord af rektor Mads Tofte.

Vi bliver blandt de sidste kandidater, der udklækkes som cand. IT i E-business. Gennem flere år har vores uddannelse været en kombination af Copenhagen Business Schools forretningforståelse og ITUs tekniske snilde, omend CBS altid har fyldt lidt mere.

Nu er det så helt slut med at optage nye E-business studerende ude på ITU på Amager. Fremover bliver kandidater med en lignende profil cand.merc.IT – sammensætningen er stort set identisk med min profil. På ITU tilbyder de i stedet Digital Innovation & Management.

Hvordan alt ovenstående påvirker os med titlen cand.IT i E-business fra ITU ved jeg ikke helt. Jeg satser på at vi bliver helt unikke fagpersoner, specielt fordi vores bacheloruddannelser er ret forskellige.

Hvad can. IT?

I dag spurgte min kollega mig, hvorfor jeg ikke var en ekspert i computere, nu hvor jeg havde den fine uddannelse som cand. IT. Jeg tør vædde på, at der er mange andre, der tænker det samme. Og svaret er nej, jeg er absolut ingen ekspert i computere. Der er mange selvbeanstaltede computerguruer, der er langt bedre til computere end mig. Min kandidatoverbygning på ITU har tre linjer, softwareudvikling, design/kommunikation og E-business (sidstnævnte er nu nedlagt til næste semester og overgået til CBS som cand. merc. IT) og os, der er uddannede i E-business kan noget med spændingsfeltet mellem IT og forretning. Vi har en god forståelse for IT og kan koble det til forretningsprocesser, alt fra IT-projektledelse til hvordan virksomheden håndterer interne og eksterne data. Vi ved noget om udviklingen, om tendenser indenfor IT og om markedsmekanismer. Men det er faktisk ikke os, der sidder og programmerer fx software, for det er der mange andre der kan, og ikke engang nødvendigvis i Danmark, men også i Polen, Indien og andre lande, hvor programmørerne er meget billigere – altså større konkurrencekraft. Til gengæld kan vi cand. IT’er formidle mellem dem og ledelsen. Jeg har en bachelor i medievidenskab/journalistik, så min personlige spidskompetence ligger i selve formidlingen. Nu er jeg via mit nye arbejde ved at udvikle kompetencerne, så jeg derudover får rigtig god forståelse for markedsmekanismer og kan koble dem sammen med hvordan virksomheder innoverer deres forretningsmodeller, så de matcher de rammer vi har i dag. Så det er sådan nogenlunde det, man kan bruge en cand. IT til på arbejdsmarkedet. Og det her var blot min egen faglige profil, man kan finde mange andre kandidater med hver deres bacheloruddannelse, interessefelt og kompetencer.

Kaffejoints og arbejdssøndag

I dag cyklede jeg helt ud til freaking Amager for at opdage at min pung og studiekort lå på outlaw Østerbro. Midt bestillingen af kaffe & chokoladecroissant hos Emmerys Christianshavnsafdeling kunne jeg ikke betale – havde dog ikke nået at bestille kaffe endnu, men den søde ekspedient (der i øvrigt så ud til at forstå tegn bedre end de fleste andre) sagde, jeg bare kunne få croissanten med. Tænkte, at jeg så måtte nøjes med Nescafé og cyklede videre helt ud til den forblæste del af nowhere bare for at komme i tanke om, at hvis man ikke har studiekort, så er adgangen til ITU hermed hermetisk lukket. Jeg måtte slukøret cykle hjem, klamrende til den optimistiske tanke, at dagens motion, en time på cykel, i det mindste var klaret. Kom dog i tanke om at kontoret lå tættere på end hjem, og her også bare er federe at arbejde – så jeg kunne slå mig ned med en latte fra Nestor, vores Nespresso, og føromtalte gratis croissant. Var også begyndt at tænke over hvilke fede kaffe- og wifijoints der er herhjemme – men synes ikke helt at kunne komme i tanke om nogen ud over Østerbro klassikerne Laundromat og Coffeelicious, hvis ikke de har bygget mærkeligt om igen. Er der ikke noget om at Seattle er fuld af fede steder med kreahygge, kaffe og bærbare computere – og så de karakteristiske murstensvægge? Måske skulle man overveje en efterårshangout tur for at studere kaffejoints og skrive speciale? Men okay, min glemte pung bugner ikke ligefrem af cash. Så det er jo godt at have verdens fedeste kontor på Nørrebrogade eller specialekontor, hvis man altså kan komme ind.

That is E-business!

I dag har jeg simpelthen siddet og stornydt at få lov til at sidde på min flade r… mens efterårsvejret har raset udenfor og jeg har kunnet drikke kaffe og stikke snablen dybt ned i specialet.

Jo mere jeg arbejder med mit speciale, jo mere finder jeg ud af, hvor meget jeg interesserer mig for IT iværksætteri og enterpreneurship – lysten til at forandre verden og gøre dagligdagen lettere på måder, vi end ikke havde drømt om for bare fem år siden.

Så her ved slutningen af min uddannelse kan jeg se de fantastiske perspektiver i at være Cand. IT i -business. Lad mig fortælle.

Jeg glemmer ikke den dag engang i 1987, hvor min bedste ven Thomas og jeg sad i skolen og klippede små maskiner ud af papir, som kunne vise TV, små mobile enheder – vi fantaserede endda om at eje armbåndsure, der kunne vise film, så vi kunne slippe for den kedelige klasseundervisning.

Det hele er nu en realitet. Behøver jeg så lige at sige, at revolutionen kom med noget, der starter med i… I har allerede gættet det, og vi kunne se det komme dengang i 1987. I dag er alle iDimserne en realitet, og det, at man har en fjerner i lommestørrelse er ikke længere en abstrakt fremtidsvision.

Og i dag har vi meget mere!

Nu er det ikke ualmindeligt, at knægte (hm, hvor bliver pigerne egentlig af?) der ikke engang var født i 1987 i dag har rullet virksomheder ud, der tager hånd om alle mulige og umulige dagligdagsbehov.

Fantastisk at sidde midt i paradigmeskiftet og se det hele ske fra første parket.

Jeg har selv kendskab til masser af problemer, der endnu ikke er løst – og har da også taget et par små initiativer, mens jeg rigtig studerer fænomenet i behørig afstand og nyder at nogle af mine genvordigheder som døv er fjernet – fx har jeg i dag knævret løs i telefon med en investor (specialeinterview) via videotolkning der er realiseret gennem en danskstiftet tjeneste.

Det bliver spændende at se den endelige form af mit speciale. Jeg kan forsvare den manglende præcisering med, at jeg arbejder abduktivt og derfor udforsker potentialet frem for det, der er, eller det, der var. Ligesom Thomas og jeg gjorde dengang i 1987 og som Steve Jobs og co. realiserede små 21 år efter.

Alle medierne taler om at “X virksomhed vil revolutionere den måde, vi “arbejder/socialiserer/lærer/bestiller taxa/pizza/whatever på” og det er denne tankegang jeg gerne vil dykke ned i med Meebook som dansk case.

I morgen har jeg planlagt at tage til Iværk & Vækst messen og få en masse up to date inspiration fra de mest visionære danskere.

Glæder mig!

Må snart tage nej-hatten på

Uiii, så gik der lige 800 år uden at opdatere bloggen. Jeg synes også, at hele den sidste uges tid har været sådan rimeligt sindssyg.

Har haft nogle ekstremt lange dage på arbejde, fordi vi er i gang med alt muligt – opstart af 2 nye tegnsprogshold, lancering af ny plakat og så har jeg selv siddet og arbejdet med processer: Personalehåndbog og tidsregistreringsskema og bogføring – plus taget stilling (og initiativ) til at få færdiggjort vores tidligere byggerod, nu indretningsprojekt, ude i kontorfællesskabets fælles hal (som bliver røvlækker – siger jeg bare)

Og så har jeg derfor slet ikke fået lov til at sidde i fred med mit speciale. Okay, jeg kunne også bare lade være med at sige ja til alle mulige projekter.

Sidste weekend var jeg i Aalborg, fordi vi havde bestyrelsesmøde for DDL. Den omgang snuppede så hele min fredag og lørdag. Søndag fik jeg slæbt mig hen på læsesal, fordi jeg ikke orkede at trille hele vejen til Amager for at besidde mit specialekontor, især ikke, fordi jeg var så letsindig at lave en social aftale på et tidspunkt, der ville besværliggøre hele projektet.

Men nu har jeg ro på, håber jeg. Hvis man lige ser bort fra, at jeg gudhjælpeme også er startet på et nyt fag ude på ITU. Hvor vi naturligvis er blevet kastet ud i gruppearbejde, miniprojekt, deadlines, afleveringer og hvad ved jeg.

Nå ja, jeg glemte lige også at nævne, at jeg er tovholder på mandagen til Døves Kulturuge, der løber af stablen den 24-29. september – skal promovere tegnsprog i et shoppingcenter hele den 24. september og holde foredrag om at være iværksætter i Brohusgade om aftenen. Det bliver spændende, men hold op hvor ville jeg nogle gange ønske, jeg ikke havde sagt ja til det.

Nå, ikke for at stresse jer – jeg skal til noget reception i City her kl. 15 og så tager jeg hjem og murer mig inde med noget videnskabsteori – og fredag samt weekenden står ikke på andet end træning og specialeskrivning.

Tanker fra et kedeligt liv

I dag kommer jeg hviledagen i hu med en specialedag på ITU. Den får hele armen – og et par ben med – først skal jeg lige starte langsomt op med tech og business nyheder og så en lille rundtur på diverse sociale medier. Og en kop kaffe måske.

Det har været den allerbedste beslutning at dele min uge op i en arbejdsdel og en specialedel. Den får hele armen, når der arbejdes hos Tegnstuen – og jeg elsker det, for det er en spændende udvikling vi er inde i.

Og så får den hele armen, når jeg skriver speciale. Grunden til at det er gået så langsomt med mit speciale er, at det i praksis er noget nær umuligt at omstille sine små grå fra det ene projekt til det andet – og hvis det er småtterier med et par timer her og der, går det helt galt. Det tager jo tid at varme op og komme ind i flowet.

Hver gang jeg skriver speciale, samler jeg op med nyt omkring mit området e-læring og business models i den digitale økonomi. Det hele kan læses på specialebloggen. Hvis der er nogen nysgerrige sjæle derude.

Og ellers nyder jeg faktisk at leve helt ekstremt kedeligt. Det er ret befriende ikke at skulle leve op til ret mange sociale krav. I går tog jeg mig dog en fridag, hvor den stod på shopping på Østerbro. Købte et par fede, sorte bukser, der passer til alt, så jeg kan se bare lidt anstændig ud dette her halve år.

Og så shoppede jeg en HDMI-kabel-dims, der forbinder Margot med fjerneren. Har nemlig planer om at blive bedre til at følge med i de hotte, nye serier. Nu står den på True Blood season 4.

Mm, jeg synes det er dejligt at være kedelig.

Henvisninger til sporadisk webaktivitet

Hov, jeg lever. Men jeg har også bestemt mig for at være sådan helt ekstremt kedelig frem til den 3. december, hvor jeg afleverer mit speciale og bliver cand. IT i E-business og dermed bliver sådan en, der arbejder med IT baseret forretningskommunikation og forretningsudvikling.

Så jeg ved ikke, hvor meget jeg får blogget, med mindre jeg får akut behov for at overspringshandle de torsdage-fredage-lørdage-søndage jeg sidder på kontoret på ITU og skriver speciale. Og om ikke andet, så kan I følge min specialeblog lige her. Den skal jeg nok opdatere ret hyppigt. Ligesom jeg gerne vil opdatere Tegnstuens blog noget oftere, når jeg er ude på kontorfællesskabet N26 mandag-tirsdag-onsdag og arbejder sammen med de andre i crew’et.

Og det med at være kedelig betyder i praksis, at jeg stort set kun arbejder, spiser og sover de næste tre måneder – og bevæger mig udenfor for motionens skyld. Meget økonomisk effektivt. Det bliver rigtig sjovt at prøve sådan en huleboer-periode. Jeg klapper i mine små hænder.

Vi ses online!

Status medio august

Så er hverdagen i gang for fulde drøn.

Jeg havde en fantastisk ferie på Siphnos – en ganske velbevaret hemmelighed i det græske øhav. Mm, det var lækkerhed fra den ene ende til den anden. Skønne, stille morgener, masser af dejlige strande, susen rundt på scooter, sunset drinks, ypperlige aftensmåltider – fantastiske udsigter, fint selskab – og masser, masser af fred og ro. Fik både koblet stort af og læst noget op på min specialelitteratur.

Og så fik jeg læst denneher bog, som har fået mig til at lave diverse elektroniske lister og jeg skal komme efter dig. Jeg tror, der er gået en fantastisk organisationstalent tabt i mig – der er ikke noget mere lækkert end at sidde og organisere løs. Mm. Nu er jeg tilbage i hverdagen, men jeg synes jeg har så meget mere overskud. Og når jeg har det hele nedfældet i sirlige lister (masterliste, arbejdsliste, specialeliste, privatliste) så får jeg rent faktisk det forkromede overblik over, hvad jeg når og ikke når. Og jeg er ikke nær så luddoven, som jeg nogen gange slår mig selv oven i hovedet med, at jeg er.

Har fx. været smadderaktiv på arbejde idag og krydset en masse opgaver af. Og vi har i øvrigt et tegnsprogskursus for nybegyndere med start onsdag den 5. september både i Aarhus og i København. I har en uge til at tage beslutningen, hvis I gerne vil på tegnsprogskursus.

Jeg har ryddet op, vasket, smidt nogle ting og flyttet lidt om. Er begyndt at følge et løbeprogram. Faktisk dejligt at komme lidt ud i Fælledparken, selv om jeg næppe bliver begejstret for den hurtige gangart. Nogensinde. Men man skal også være nede i sin krop.

Og så har jeg planlagt en arbejdsuge, der hedder, at jeg skriver speciale fast torsdag-fredag-lørdag-søndag og arbejder mandag-tirsdag-onsdag. De dage, jeg skriver speciale, bliver på mit nye specialekontor ude på ITU. Det bliver frem til den 3. december, at jeg lever i total aksese.

Men jeg har i det mindste aftenerne frie – og sørger for motionen ind i mellem. Jeg er også flad som en pandekage, rent økonomisk set, så det gør ikke noget, at jeg vil komme til at leve et temmelig introvert liv så længe. Faktisk er det næsten spændende, sådan lidt eksotisk.

Måske kommer jeg til at blogge mere. I al fald er jeg topmotiveret til at kaste mig over specialet. Jeg tror, det bliver bedre med et længere, koncentreret stræk i stedet for et par timer hist og pist.

Det var så status på hvad der sker i mit liv lige nu.

Status på arbejdet

I disse dage arbejder jeg som en freaking hest. Vejret er jo også gledet over til noget, der kan karakteriseres som ok arbejdsvejr.

Og jo mere jeg får af vejen, jo mere kan jeg nyde den nært forstående ferie på Sifnos. Jeg skal nemlig ned og hjælpe den græske økonomi lidt på gled sammen med veninde, der kender øen som sin egen bukselomme. Den står dog ikke på to ugers danderen, jeg tager nemlig nogle kilos læsestof med, fordi jeg regner med at have fred og ro til mit speciale, som er mit store smertensbarn. Jeg har faktisk skrevet en del sider, men det, der skræmmer mig allermest er, at der ikke er styr på videnskabsteorien og metode – og så har jeg kun fået hevet eet interview hjem. Til gengæld var det et godt et.

Så jeg skal i Grækenland, visdommens vugge, fylde hovedet med en hel masse viden – tungt stof og videnskab – og jeg regner med at min rejseledsagerske kan hjælpe med den del også.Og når jeg så kommer hjem, skal jeg arbejde meget mere struktureret med specialet.

Derfor slider jeg ekstra nu, er blandt andet i gang med at lave planer for hvordan tingene kan outsources og fordeles bedre, så jeg bliver mere uundværlig, når det kommer til at spidse til med mit speciale ved afleveringstidspunktet. For eksempel har jeg lige oprettet en ny, særlig kursus-mail, som vores kursusansvarlige skal stå for administrationen af. Dermed er det ikke længere mig, der svarer på kursusforespørgsler til vores hold mm. Allerede der har jeg sparet en hel del tid – som så bliver frigivet til specialet – og så til at udvikle virksomheden.

For det er jo det, jeg er allerbedst til – strategi, udvikling og nyskabelse – frem for at bruge min tid på at administrere så meget. Faktisk kan jeg godt lide administration, men det bliver en byrde og en hæmmer, når jeg derudover også har travlt med diverse deadlines – for det er jo langt nemmere at sidde og nusse med mails og planlægning end at slå hul på et større projekt og arbejde mod at afslutte det.

Så ja, jeg arbejder løs. Men nyder stadig hvert eneste øjeblik – for min filosofi er helt klar: En masse arbejde, no problem, bare så længe man har det sjovt med det!