Lidt om LOUD

Hold da op, er det to måneder siden, jeg sidst har blogget? Ej, det er da for dårligt… men ok, jeg ved heller ikke, om I er flere end to ludere og en lommetyv, der læser med? Råb endelig højt, hvis jeg skal se at blogge lidt mere.

Men nu har jeg faktisk ikke engang ligget på den lade side hvad tastaturarbejde angår. Snarere tværtimod. Jeg har skrevet helt vildt meget de seneste par måneder! Helt vanvittigt, faktisk. Ordene er bare sprøjtet ud! Det kan I så se ovre på LOUD – som er mit con-amore projekt. Jeg har lige bladret gennem bloggen og er faktisk lettere rystet over, at jeg ikke engang har nævnt LOUD.

Men LOUD blev sat i søen den 15. februar. LOUD er et webmagasin, der skal fokusere på livet som ikke-hørende. Jeg er jo døv, det er ingen hemmelighed, og jeg er træt af at der er så megen uvidenhed omkring mit “handicap”, for vi er jo mennesker lige præcis som alle andre mennesker. Og hele hørespektret er indhyllet i en masse mystik; døve ved ingenting om hørehæmmede og omvendt – hørehæmmede ved intet om døve. Og så ved hørende intet om hverken døve eller hørehæmmede. Der er så mange misforståelser, så megen uvidenhed, så mange fordomme – både med og uden hold i virkeligheden.

Så LOUD er et medie, der afspejler livet, når man har et… hvad skal man sige… høretab. LOUD – fordi vi bestemt ikke er et stille folkefærd, hvis man kigger om bag facaden! Nå, men kig selv på http://loud.land.

Og hvis jeg må lægge beskedenheden lidt til side, så er det altså sket en vild udvikling med LOUD! Vi har passeret de 800 likes på Facebook, og nej, der er bedre parametre at måle på – i næste uge skal der checkes gennem, hvordan LOUD har udviklet sig med besøgende. Men den målgruppe vi vil ramme er ved at indfinde sig – det kan jeg se på hvem, der følger.

Og seneste nyt er, at vi har taget “sport” med i repertoiret af hvad vi skal dække. Af den årsag har jeg ligget vandret i luften de sidste par uger. I aften er faktisk første aften, hvor computeren er slået op for hyggens skyld alene. Lige nu befinder jeg mig af den årsag i Berlin. Igen! Vi skulle nemlig dække EM i håndbold for døve. Det har været en spændende oplevelse, og jeg er blevet kraftigt udfordret omkring at skulle formidle håndbold!

Heldigvis har jeg et par stykker, der hjælper – og de kan i hvert fald deres sports-kram. Ugen før EM dækkede LOUD Deaf Champions League i fodbold, og det var en kæmpe succes – vi fik eksperimenteret med nye formater som f.eks. Facebook Live Video.

Så det bliver spændende at udvikle videre på det. Hvis der er nogen journalister eller journalist-spirer derude, der bliver lune på LOUD, så fang mig. Det er en fordel, hvis du er døv/hørehæmmet/pårørende/fagperson – men vigtigst er; at du synes det er et sejt projekt, og at du har en masse relevante ting, du gerne vil formidle. Jeg ville elske at få udvidet online-redaktionen med dygtige mennesker, der kan deres håndværk.

Og mig privat… jeg skal nok opdatere på alt det andet på et tidspunkt!

Skærmbillede 2016-05-22 kl. 19.11.32

Nye veje

Nogle gange kaster jeg mig ud i lettere vanvittige ting. Og nu kan jeg fortælle, at mit næste projekt bliver – at jeg har købt en flybillet for at sige hej til San Francisco  fra oktober-december. Forhåbentlig vil bekendtskabet med USA blive frugtbart og vare i hvert fald frem til sommer. Det betyder også, at jeg siger farvel til mine herlige kolleger og flyver videre jobmæssigt. Fra ultimo oktober er jeg helt min egen, så jeg er hermed åben og topmotiveret for nye idéer, samarbejder, projekter, freelancejobs, kaffe mv. Digital forretningsudvikling, kommunikation og almen journalistik – fang mig hvis du har noget på hjerte. Tænker også, jeg er frisk på et par nye projekter. Skrive en bog. Chille på hippiemåden. Whatever. Alt er muligt for den, der bærer viljen i hjertet – og med en solid wififorbindelse, naturligvis! ‪#‎yolo‬

Tanker om ledelse

Jeg har lige læst denne inspirerende artikel hos business.dk. Godt nok står der ikke så meget nyt, når man selv allerede har nærstuderet fx. Googles strategier og forretningsmetoder ude på ITU.

Men i løbet af det seneste år har jeg siddet på den anden side af bordet til efterhånden flere jobsamtaler, og her har jeg faktisk lært meget om, hvad nyuddannede jobsøgende tænker. Og jeg lærer helt utroligt meget hver gang. Super værdifulde input i forhold til at skabe et arbejdsliv, der fungerer for alle. De fleste af disse ansøgere er fra internetgenerationen. En af dem sagde her for ikke så længe siden, at en god chef for hende ikke var en “der sad inde i et lukket lokale og ikke måtte forstyrres”. Men en, man kunne sige godmorgen til, og som man altid kunne få en snak med. Det matcher også mine egne forestillinger om hvad en god chef er.

Min titel på arbejdet er i følge ansættelseskontrakten adm. direktør, men jeg har aldrig nogensinde haft lyst til at skilte med det. Det ved min bestyrelse også godt. Adm. direktør klinger for meget af alle de her typer, der bliver fyret lige for tiden. Midaldrende mænd med status. Sådan en har jeg på ingen måde lyst til at kopiere. Derfor leder jeg stadig efter min perfekte jobtitel, der signalerer den nødvendige pondus, men samtidig også menneskelig og faglig indsigt. Som Søren, en af mine interviewpersoner, da jeg skrev specialet, og ejer af meebook.com, sagde:

Der er jo også en anden kommunikationsform med de her IT produkter. Her kan vi jo se et videoklip, hvor de præsenterer deres produkt og så sidder der en eller anden dude med omvendt kasket og tatoveringer over det hele og i virkeligheden tænker man: ”Hallo, det er en kæmpe corporate business, I har solgt for milliarder”. Men der er en helt anden kommunikationsform, som er mere rar og som bare viser vi er den nye kreative branche, og det er ret fedt ikke? Altså, det er jo gået fra støvede jakkesæt til, at dem der laver IT millioner sidder med omvendt kasket et eller andet sted samtidig med, at de er vildt dygtige og forretningsmæssige.” 

Så jeg mener, i stil med artiklens ordlyd, at man sagtens kan redefinere konceptet at være leder, dog uden at give slip på det hele og indføre anarki. Jeg går personligt meget ind for åbenhed, netværk og samarbejde – det fremmer udvikling og nytænkning. Jeg mener at åbenheden kan vise sig som, at det ikke nødvendigvis er een, der ligger inde med al viden og alle de rigtige råd.

Det handler om at kunne dele sin viden med andre på en måde, der kommer alle til gode. Lige præcis som man gør på fx. Twitter. Eller på Facebook. Man kaster noget ud på nettet og får svar tilbage. En million hjerner er klogere end een hjerne – #twitterhjerne – som danske tweeps har døbt fænomenet. Alle løfter i flok og man kan altid bygge videre på hinandens tanker. Det er ikke altid, man har en 100% færdig facitliste. Det er det samme, man ser ude på moderne uddannelsesinstitutioner. De studerende kan sagtens indsamle informationer selv, og det er ikke længere læreren, der er den alvidende ene-formidler.

Det tror jeg personligt er den moderne måde at lede på. Jeg tror, at god ledelse handler om at sikre, at rammerne er i orden, skabe tryghed og at alle er glade for deres job og føler ejerskab omkring deres arbejdsplads. Den moderne leder er ikke bange for at kommunikere dynamisk, og melder løbende ud, frem for afmålte beskeder, der er nøje designet efter en allerede fastlagt strategi.

Nu skal jeg naturligvis heller ikke skrive som om mine ord er lov, for jeg er stadig ny i gamet, og det er jeg også meget bevidst om. Men det handler også om at reflektere over hvad man laver, bruge ens viden og lære af andre mennesker.

Getaway til Island

Skærmbillede 2013-04-30 kl. 22.06.22

 

 

 

 

 

 

 

I Bededagsferien har jeg været en tur forbi Island. Var inviteret af Félag Heyrnalausra, det islandske døveforbund, til at komme til deres arbejdsmarkedsseminar og holde oplæg om hvordan enterpreneurship kan være med til at skabe udvikling i døveverdenen. Vi ser nemlig samme tendens overalt i døveverdenen; at der er behov for fornyelse og nye tilbud, specielt i disse tider, hvor de fleste industrier skal til at opdatere deres forretningsmodeller. Om det så er i frivilligverdenen eller i det etablerede erhvervsliv. Døveverdenen har nemlig på nogle områder ladet ligge til. Man kan ikke altid pege fingre af døveforbundet, eller endnu værre, at sidde med hænderne i skødet, mens man gør det. I stedet kan man handle aktivt. Og det kan man gøre gennem frivilligt arbejde eller gennem en virksomhed. Jeg brugte selv mine egne eksempler med at gøre dansk tegnsprog mere sexet via StreetSigners og med at etablere helt konkrete tegnsprogstilbud via Tegnstuen. Jeg sørgede for at gøre oplægget levende og vedkommende – og strategien lykkedes vist meget godt. I hvert fald kom der lige efter et par forespørgsler på at komme til et par arrangementer i Norge og Finland med samme emne. Ja tak – jeg er klar, det er ikke noget bedre end at folk bagefter kommer hen til en og siger, at de er blevet inspirerede. Jæs!

At komme hinanden ved

I første omgang var det meningen, at jeg også skulle hoppe på påskeferie-vognen, men det er endt med, at jeg alligevel, sådan lidt undercover, er på arbejde. Men det er jo kun en god ting, for når man skal sidde og arbejde med strategier og forretningsmodeller, kræver det til en vis grad ro. Da jeg skrev speciale, kunne jeg tydeligt mærke, at der var en helt speciel ro på specialekontoret. Måske fordi jeg ikke rigtig gik op i at konversere med de andre specialestuderende, måske også fordi der kun var et fokus: At skrive speciale. Til gengæld er det rigtig hyggeligt at være på arbejde på N26, vores kontorfællesskab. For eksempel har vi fællesfrokost, hvor vi for en 50’er om ugen får en masse rugbrødsmadder med alt muligt pålæg. Vi skiftes til at handle og dække bord, og det tvinger os så til at spise sammen. Ikke noget med at indtage ens frokost foran computerskærmen. Nogle gange er vi cirka 20 personer, andre gange er vi kun fem personer. Og i dag havde en af de unge, nytilkomne fyre kage med, fordi hans virksomhed fyldte 1 år. Så stod den på eftermiddagskage i samlet flok, og det er jo rigtig hyggeligt. Så skidt med, at der ikke er ophøjet ro – for jeg skal nok få arbejdet med de her strategier og forretningsmodeller alligevel.

At elske det man laver

Det er ingen hemmelighed at jeg arbejder som en freaking hest for tiden.

Der er under en måned til at mit speciale skal være færdigt. Jeg har et fag ved siden af, hvor vi også skal aflevere miniprojekt om under en måned. Og så har jeg også et firma at passe, om end jeg ikke tror, jeg er så meget at regne med den næste måneds tid.

Alt i alt – jeg arbejder hele tiden. Løkken strammer. Men nu skal det lige siges, at jeg faktisk elsker det. Det er fantastisk at få lov til at lære så meget.

Jeg har lige læst en bog (af Seth Godin, marketingsguru) hvor jeg faldt over et rigtig fint citat, som jeg gerne vil dele med jer.  Men først lige en lille historie:

Jeg husker tidligere på sommeren, hvor nogle af os fra kontorfællesskabet var i Florida på business trip og til sidst et par dage off i Key West. Min partner in crime og jeg checkede tit mail mv. på vores mobiler og en af de andre sagde, at vi da skulle kyle telefonerne langt væk – vi havde jo for fanden ferie! Han kunne slet ikke forstå vores behov for at tjekke mail og Facebook på ferie.

Seth Godin beskriver i sin bog en episode på et hotel om natten, hvor han ikke kunne sove, og derfor sad i lobbyen med sin bærbare og arbejdede lidt. Et par kom forbi, og kvinden siger til sin kæreste: ”Er det ikke trist? Ham der tager til Jamaica for at holde fri, og så skal han absolut tjekke sin mail.”

Og så tænker Seth Godin, at han også kunne give dem dette her snappy comeback: ”Er det ikke sørgeligt, at vi har et job, hvor vi bruger to uger om året på at slippe for alt det, vi beskæftiger os med de øvrige halvtreds uger om året?”.

Sådan kan det også siges. Det er et fantastisk privilegium at elske det, man laver!

Skrive oplæg

Søndag er min absolutte yndlingsdag. Jeg stod op klokken 7, trissede rundt, kværnede nogle nyindkøbte moccabønner fra Kafferisteriet og fik mig en kvalitetslatte – lidt oprydning, støvsugning, en tur ud og spise lækker brunch med veninde – og nu sidder jeg på min faste plads på ITU, kigger ud på Tietgenskollegiet og skal forestille at skrive speciale. Jeg kender dog mig selv godt nok til at vide, at jeg altid er længe om at komme i omdrejninger, når jeg skal noget stort. Men jeg spilder langtfra min tid. Sidder i stedet og skriver oplæg til i morgen, hvor jeg er blevet bedt om at fortælle om mine perspektiver som døv og iværksætter i forbindelse med Døves Kulturuge. Gad vide, hvor mange, og hvem der kommer? Det er en fornøjelse at skrive oplægget. Jeg tager en tur down memory lane. Hvordan det hele startede, vores første armene op-oplevelse, udviklingen, Fuck Janteloven, Træk Døvekortet, mine bedste råd – inspireret af Kick Ass – og ham den her ret hotte fyr bag Miinto.dk, Mike Radoor – som har en inspirerende blog. Jeg rykker mig ikke ud af vagten – bliver herude på Amager til en 21 stykker, så jeg skal nok se at få produceret meget fornuftigt. Og det bliver spændende at se, hvordan det bliver taget i mod i morgen aften. Nyd jeres søndag!

Inspirationsdag

Så valgte jeg at lægge specialet til side og prioritere at tage på Iværk messe for at “høre” en af de sejeste kvinder, Michelle Hviid, og tankerne bag Podio ved iværksætter Kasper Hulthin og Toke Kruse, som har skrevet Den Geniale Iværksætter. Fik allieret mig med tolke-veninde Karina i sidste øjeblik, som speedtolkede de 3 oplæg for mig (Toke dog kun i et par minutter)  og hvor vi fik en kommentar om tegnsprog fra Michelle selv, der undskyldte at hun snakkede temmelig hurtigt. Fik også talt med den ene fra De 3 Engle, en investortrio, for at høre om hvad det var, investorer så på – både i forbindelse med mit speciale, men også i forbindelse med en større forretningsidé, jeg stadig går og pusler på. I den forbindelse fik jeg også booket mig ind til noget 20 minutters pep-rådgivning. Så stødte jeg ind i Tobie, der er personlig stylist (og kan tegnsprog pga døve forældre) som jeg kender fra nettet, fordi hun engang skrev til mig for at forhøre sig om tegnsprogskurser. Endelig stødte jeg ind i Kasper, der sammen med sin kammerat godt kunne tænke sig at starte noget op. Og så Henrik fra Allehånde, der stod i en stand sammen med Center for Socialøkonomi. Alt i alt en fin dag, som tjente til god inspiration til mit kommende oplæg om at være døv og iværksætter til Døves Kulturuge.

That is E-business!

I dag har jeg simpelthen siddet og stornydt at få lov til at sidde på min flade r… mens efterårsvejret har raset udenfor og jeg har kunnet drikke kaffe og stikke snablen dybt ned i specialet.

Jo mere jeg arbejder med mit speciale, jo mere finder jeg ud af, hvor meget jeg interesserer mig for IT iværksætteri og enterpreneurship – lysten til at forandre verden og gøre dagligdagen lettere på måder, vi end ikke havde drømt om for bare fem år siden.

Så her ved slutningen af min uddannelse kan jeg se de fantastiske perspektiver i at være Cand. IT i -business. Lad mig fortælle.

Jeg glemmer ikke den dag engang i 1987, hvor min bedste ven Thomas og jeg sad i skolen og klippede små maskiner ud af papir, som kunne vise TV, små mobile enheder – vi fantaserede endda om at eje armbåndsure, der kunne vise film, så vi kunne slippe for den kedelige klasseundervisning.

Det hele er nu en realitet. Behøver jeg så lige at sige, at revolutionen kom med noget, der starter med i… I har allerede gættet det, og vi kunne se det komme dengang i 1987. I dag er alle iDimserne en realitet, og det, at man har en fjerner i lommestørrelse er ikke længere en abstrakt fremtidsvision.

Og i dag har vi meget mere!

Nu er det ikke ualmindeligt, at knægte (hm, hvor bliver pigerne egentlig af?) der ikke engang var født i 1987 i dag har rullet virksomheder ud, der tager hånd om alle mulige og umulige dagligdagsbehov.

Fantastisk at sidde midt i paradigmeskiftet og se det hele ske fra første parket.

Jeg har selv kendskab til masser af problemer, der endnu ikke er løst – og har da også taget et par små initiativer, mens jeg rigtig studerer fænomenet i behørig afstand og nyder at nogle af mine genvordigheder som døv er fjernet – fx har jeg i dag knævret løs i telefon med en investor (specialeinterview) via videotolkning der er realiseret gennem en danskstiftet tjeneste.

Det bliver spændende at se den endelige form af mit speciale. Jeg kan forsvare den manglende præcisering med, at jeg arbejder abduktivt og derfor udforsker potentialet frem for det, der er, eller det, der var. Ligesom Thomas og jeg gjorde dengang i 1987 og som Steve Jobs og co. realiserede små 21 år efter.

Alle medierne taler om at “X virksomhed vil revolutionere den måde, vi “arbejder/socialiserer/lærer/bestiller taxa/pizza/whatever på” og det er denne tankegang jeg gerne vil dykke ned i med Meebook som dansk case.

I morgen har jeg planlagt at tage til Iværk & Vækst messen og få en masse up to date inspiration fra de mest visionære danskere.

Glæder mig!

Må snart tage nej-hatten på

Uiii, så gik der lige 800 år uden at opdatere bloggen. Jeg synes også, at hele den sidste uges tid har været sådan rimeligt sindssyg.

Har haft nogle ekstremt lange dage på arbejde, fordi vi er i gang med alt muligt – opstart af 2 nye tegnsprogshold, lancering af ny plakat og så har jeg selv siddet og arbejdet med processer: Personalehåndbog og tidsregistreringsskema og bogføring – plus taget stilling (og initiativ) til at få færdiggjort vores tidligere byggerod, nu indretningsprojekt, ude i kontorfællesskabets fælles hal (som bliver røvlækker – siger jeg bare)

Og så har jeg derfor slet ikke fået lov til at sidde i fred med mit speciale. Okay, jeg kunne også bare lade være med at sige ja til alle mulige projekter.

Sidste weekend var jeg i Aalborg, fordi vi havde bestyrelsesmøde for DDL. Den omgang snuppede så hele min fredag og lørdag. Søndag fik jeg slæbt mig hen på læsesal, fordi jeg ikke orkede at trille hele vejen til Amager for at besidde mit specialekontor, især ikke, fordi jeg var så letsindig at lave en social aftale på et tidspunkt, der ville besværliggøre hele projektet.

Men nu har jeg ro på, håber jeg. Hvis man lige ser bort fra, at jeg gudhjælpeme også er startet på et nyt fag ude på ITU. Hvor vi naturligvis er blevet kastet ud i gruppearbejde, miniprojekt, deadlines, afleveringer og hvad ved jeg.

Nå ja, jeg glemte lige også at nævne, at jeg er tovholder på mandagen til Døves Kulturuge, der løber af stablen den 24-29. september – skal promovere tegnsprog i et shoppingcenter hele den 24. september og holde foredrag om at være iværksætter i Brohusgade om aftenen. Det bliver spændende, men hold op hvor ville jeg nogle gange ønske, jeg ikke havde sagt ja til det.

Nå, ikke for at stresse jer – jeg skal til noget reception i City her kl. 15 og så tager jeg hjem og murer mig inde med noget videnskabsteori – og fredag samt weekenden står ikke på andet end træning og specialeskrivning.