Historien om min crazy boligsituation

Her kommer mit halvårlige indlæg! Det er ikke, fordi jeg blogger særlig kontinuerligt. Oh god, der er sket meget på et halvt år. Nogle gange tænker jeg, at jeg er for crazy. På den gode måde, håber jeg. Jeg har i den grad lært mit eget vægelsind at kende – men omvendt kan jeg også være handlingens kvinde.

Jeg har i den grad fået eksekveret på små 4 måneder.

Medio april flyttede jeg ud til rækkehuset ved Hareskoven, to uger efter fandt jeg ud af, at jeg ikke slet kunne lide at være helt herude. Nogle uger igen efter besluttede jeg mig for at sælge mit sommerhus. Sommerhuset blev solgt primo juni med overtagelse den 1. juli. Og så sagde jeg omgående lejekontrakten op med 3 måneders frist. I går har jeg endeligt lukket et køb af en ejerlejlighed med overtagelse medio august.

Jeg soppede ellers godt og grundigt rundt i det. Hvorfor kan jeg ikke lide at være i det her rækkehus? Hvorfor sover jeg dårligt? Skal jeg sælge sommerhuset, skal jeg ikke sælge sommerhuset. At have et sommerhus plus et hus med have… det er jo for meget med to haver. Skal jeg vælge huset med haven, eller sommerhuset, eller… hvad? Det var jo konstant dårlig samvittighed, og til sidst kunne jeg mærke, jeg faktisk også var ret ked af at bruge så mange weekender væk fra København og mit sociale liv.

For jeg har gennem de seneste tre år ofte været helt alene i Kulhuse. I starten var der så meget arbejde i sommerhuset, at min omgangskreds næsten ikke turde at komme med mig derop mere, for de blev jo bare sat i arbejde. Og i øvrigt har jeg heller ikke mange i omgangskredsen med bil. Og min omgangskreds er i den grad i mellemtiden blevet beskæftiget med babyprojekter, egen familie osv. Sommerhuset var en spændende renovationsproces, og jeg har elsket hvert sekund af det. Til sidst var sommerhuset relativt færdigforvandlet, men da havde jeg vænnet mig til at være alene deroppe, at jeg faktisk ikke engang havde lyst til at invitere gæster – hvis der da var nogen. Sommerhuse er ellers skabt til at være sociale steder.

Og det er vel ikke meningen, at jeg skal være så meget alene. Jeg er jo stadig ung! Og i rækkehuset er jeg endda også meget alene. For hvem gider at komme helt herud – det er også mega besværligt med det offentlige, igen skal man helst have bil. Desuden befinder jeg mig i København på arbejde hver dag, og får lagt mine sociale aftaler lige inden eller lige efter arbejde. Men når jeg så er kommet hjem, så er det på med den efterhånden så vante alenehat. Her er ingen butikker, og hvis man skal gå tur om aftenen, er det sgu lidt uhyggeligt og menneskeforladt. Jeg fik til sidst simpelthen kuller af al den alenehed og al den in-middle-of-nowhere-hed. De andre mennesker herude er primært børnefamilier og pensionister, så det er jo ikke ligefrem nogen jeg potentielt kan hænge ud med. Ridning og andre naturskønne aktiviteter vil jeg kun have tid til i weekenderne; og der vil jeg faktisk gerne være mere social og urban. Opleve nogle ting.

Det var ikke rart at befinde mig i sådan en social limbo. Jeg luftede så tanken om at købe en lejlighed i København, i nærheden af andre, men min meget usamarbejdsvillige bankmand sagde: Du kan i hvert fald ikke låne til en lejlighed, så længe du har sommerhuset. Så tog jeg beslutningen. Inden sommerhuset blev sat til salg, brugte jeg dog en del tid på at soppe rundt, fordi min søde nabo gerne ville købe mit hus – han skulle bare af med sit eget sommerhus først. Og jeg turde ikke vente på det – det kunne jo risikere at vare lang tid. Jeg var også bange for, at jeg ikke kunne få sommerhuset solgt, og så skulle vade rundt i limbo i flere år.

Så til sidst fik jeg fat i en lokal ejendomsmægler. Jeg havde spinkelt håbet, at jeg kunne være lige så heldig som Michala, der fik sin hytte i Kulhuse solgt på tre uger. Tilfældigvis havde vi samme ejendomsmægler, som advarede mig: “Det skal du i hvert fald slet ikke sigte efter. De var meget heldige!” Men han tog fejl. Jeg var simpelthen svineheldig. Eller også var mit hus fantastisk? Måske en kombination af begge dele. Mit skønne sommerhus blev sat til salg omkring primo juni, og kun én dag, ja fucking én dag, efter var det solgt. Bum. Til prisen. Det var så vildt. Køberne var naboerne på den anden side – noget af deres familie.

Det tog så en uges ferie ultimo juni at rydde sommerhuset for personlige ejendele, min familie kom forbi til en hyggelig dag, hvor de sagde farvel til hytten. De var de eneste, der nåede det. Og nu er nøglerne afleveret til de nye ejere. Jeg håber, de bliver glade for den lille skovperle med den fantastiske udsigt. Jeg køber gerne sommerhus/kolonihavehus igen, men næppe alene.

Og så gik jeg straks på hardcore jagt efter en lejlighed i København. Da havde jeg allerede opsagt lejekontrakten på rækkehuset uden at have andet i baghånden.

Jeg har næsten ikke kunnet tænke på andet i to måneder. Jeg har lært om boligmarkedet, de forskellige kvarterer i København, lånetyper, renter, opsving, bobler, bankskift. Ja, jeg sagde også farvel til ham den emsige bankmand. Han havde sat en låneramme, som man reelt ikke kunne få noget som helst for. Set i bakspejlet burde jeg have købt lejlighed for 3-4 år siden. Men også dengang satte han en lorte-ramme op for hvad jeg måtte låne. Set i bakspejlet burde jeg sagt: “Fuck dig bankmand” og have skiftet bank. Så havde jeg næsten været millionær i dag.

For boligpriserne er sidenhen steget crazy meget. Men det hjælper slet ikke at være tilbageskuende. Nu er det derimod ved at være sidste chance for at springe på boligmarkedet i København. Måske vil priserne flade ud eller falde. Men jeg køber under alle omstændigheder for at have et rart sted at leve i. Det er en fin investering uanset hvad. Også selv om det betyder, at jeg skal være økonomisk struktureret og tænke, før jeg bruger penge.

Ja, sådan er det, når boligmarkedet er vanvittigt.

Mine bedste venner i søgeperioden har været boligsiden.dk og sunday.dk og jeg fået set rigtig, rigtig mange lejligheder. Faktisk har det været en ret sjov hobby at være til flere omgange åbent-hus-søndage. Så skulle jeg jo ikke bruge søndagene på at være alene herude in middle of nowhere. Har gennemtrawlet især København NV, Vanløse og Valby. Lidt Amager, Brønshøj og ydre Østerbro samt et par betonblokke på Nørrebro er det også blevet til. Jeg har så også mødt sindssygt mange ejendomsmæglere. Synes næsten jeg kan spotte en ejendomsmægler på afstand nu. Måske vil jeg fortsætte med åbent-hus-søndage for hyggens skyld?

Belært af mine seneste boliger er jeg blevet superskarp på hvad jeg ville have. Det jeg kiggede efter var en lejlighed med en større altan, helst vest/syd/sydvest (dag/aftenssol) – alternativt østvendt (morgensol), ingen genboer der potentielt kan kigge ind, lejligheden skal være lys/have mulighed for at få vægge fjernet, ligge højt oppe (det er for creepy at bo nede på jorden). Og gerne med krummelurer og karma – slidt bad og køkken underordnet, for det er næppe gået nogen forbi, at jeg elsker at sætte mit eget præg på tingene. Generelt ER det ikke til at få en lejlighed efter mine ønsker i brokvartererne, så jeg har mest kigget efter periferien. Indre Østerbro og Frederiksberg ville være perfekt, men jeg har ikke engang gidet at kigge, for her kan man for mit budget kun få små, mørke stuelejligheder uden altan. Det bliver et pænt nej tak herfra. Beliggenheden har jeg derfor været meget fleksibel med, men den har dog skullet være relativt centralt beliggende i det miljø, jeg nu har valgt. Og helst med mulighed for at springe på metroen eller en kommende metro.

Det hele er så endt med, at jeg får nøglerne til en cute lejlighed super centralt i Vanløse medio august. Bum. Oppe på 4. sal, med krummelurer og en relativt stor, ugenert altan med aftenssol. Så jeg skifter haven (jeg kommer ikke til at savne at slå græs eller at hive ukrudt op af jorden) ud med en hængende have, der ikke går amok, og som ikke får besøg af insekter eller andre uvedkommende typer. Og med privatlivet relativt intakt, så jeg/gæster stadig kan dase, drikke vin og læse bøger. Og ja, det er altanen, der er coverbilledet på det her blogindlæg.

Næste step bliver at gå i krig med at gøre lejligheden endnu skønnere end den er – og at få genetableret mit sociale liv. Jeg kender heldigvis rigtig mange i Vanløse, og ellers kan metroen bringe mig hurtigt rundt – og ud i lufthavnen. Måske skulle det fejres med en lillebitte ferie et sted, hvor solen rent faktisk skinner?

det blev ikke til 40 m2 ude i Emdrup, og det kan jeg også takke sommerhussalget for. Det betaler sig at købe ejendom og afdrage sit lån = man får en opsparing!

Og nej, hvad man ikke dør af, bliver man stærkere af. Man lærer derimod, så længe man lever!

Spasser på cykelstien, må din røv klø helt vildt meget, og dine arme være alt for korte, hvis du:

  1. Smadrer en glasflaske på cykelstien
  2. Slingrer afsted i overhalingsbanen med et paraply
  3. Kører ud på cykelstien uden at se dig for, og en horde er på vej forbi
  4. Smækker bildøren op uden at holde øje med bagfrakommende cyklister
  5. Spærrer ved et lyskryds, så lyset skifter fra rødt til grønt til rødt uden andre kommer forbi

Andre bud på københavnske cyklisters finurlige små trafikale opfindsomheder?

Og der er helt klart dømt skærpede omstændigheder, hvis det regner. Så var vi lige nogle stykker, der fik et par pikante chok-effekter på vejen hjem. Så kan man rigtig mærke, at man lever!

copenhagen-bike-lane

Kaffejoints og arbejdssøndag

I dag cyklede jeg helt ud til freaking Amager for at opdage at min pung og studiekort lå på outlaw Østerbro. Midt bestillingen af kaffe & chokoladecroissant hos Emmerys Christianshavnsafdeling kunne jeg ikke betale – havde dog ikke nået at bestille kaffe endnu, men den søde ekspedient (der i øvrigt så ud til at forstå tegn bedre end de fleste andre) sagde, jeg bare kunne få croissanten med. Tænkte, at jeg så måtte nøjes med Nescafé og cyklede videre helt ud til den forblæste del af nowhere bare for at komme i tanke om, at hvis man ikke har studiekort, så er adgangen til ITU hermed hermetisk lukket. Jeg måtte slukøret cykle hjem, klamrende til den optimistiske tanke, at dagens motion, en time på cykel, i det mindste var klaret. Kom dog i tanke om at kontoret lå tættere på end hjem, og her også bare er federe at arbejde – så jeg kunne slå mig ned med en latte fra Nestor, vores Nespresso, og føromtalte gratis croissant. Var også begyndt at tænke over hvilke fede kaffe- og wifijoints der er herhjemme – men synes ikke helt at kunne komme i tanke om nogen ud over Østerbro klassikerne Laundromat og Coffeelicious, hvis ikke de har bygget mærkeligt om igen. Er der ikke noget om at Seattle er fuld af fede steder med kreahygge, kaffe og bærbare computere – og så de karakteristiske murstensvægge? Måske skulle man overveje en efterårshangout tur for at studere kaffejoints og skrive speciale? Men okay, min glemte pung bugner ikke ligefrem af cash. Så det er jo godt at have verdens fedeste kontor på Nørrebrogade eller specialekontor, hvis man altså kan komme ind.

Kvarterløft ydre Østerbro

Jeg opdagede på min aftensspadseretur, at der pusles med planer om at gøre Skt. Kjelds kvarter til Københavns første klimatilpassede kvarter.

Jeg synes dælme også, at det er på tide at der forhåbentlig sker noget med Østerbros røvhul (ja, det er trist nok mit eget hood, jeg taler om) så jeg hilser initiativet temmelig velkomment.

Der er nogle arkitekter fra Tredje Natur, der vandt en konkurrence om at give detteher æstetisk gudsforladte område et facelift. Se hvad de har af planer her.

Jeg er ret vild med tanken om en grøn sti mellem Kildevældsparken og Fælledparken – via Bryggervangen, som er bydelens ubetinget grimmeste vej.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Arkitekterne skriver:

Skt. Kjelds Kvarter har en enestående mulighed for at undergå en udvikling, hvor blikket ikke vendes søgende mod de feterede nabokvaterer, men istedet rettes indad mod egne potentialer.

Helt sikkert. Jeg er træt af at misunde beboerne omkring Bopa Plads deres lækre stemning.

For mit område HAR potentiale. Her ligger tæt på strand og park. Og indkøb. Faktisk er der helt vilde indkøbsmuligheder her. Senest er DøgnNetto kommet til, og på en radius af 1 km fra mit hjem har jeg: SuperBest, DøgnNetto, Fakta1, Irma, Netto 1, Lidl, Kiwi, Aldi, Fakta 2, Netto 2 og Føtex.

Så mangler vi lidt caféliv, med mindre folk spiser helt vildt meget hjemme som følge af alle de supermarkeder. Jeg synes også, at man skulle fremme lidt caféliv her i kvarteret. I hvert fald på Jagtvej langs Fælledparken – når metroen nu også er på vej.

København mangler fede hangouts, og jeg savner en skøn, lokal kaffejoint. Min nærmeste café på hjørnet af Landskronagade/Vennemindevej har lidt lukkedøden for 4. gang siden jeg flyttede ind her.

Så… i gang med jer, arkitekter, og det kan ikke gå hurtigt nok!

Cafe-inspicering

Det er skønt at være hjemme igen. Her i weekenden har jeg slappet stort af og frekventeret caféer i selskab med diverse dejlige damer.

I går fandt vi en solplet ved Kaffeslabberasen på Enghave Plads på Vesterbro. Vesterbro er ellers ikke min bydel, men der er ingen tvivl om, at Vesterbro er stedet, hvor man hænger ud på café i København. Og Kaffeslabberasen er klart et fornuftigt valg. Masser af kaffe og smoothies og små hapser af sødt.

I dag hang vi ud i min egen bydel Østerbro – hvor min absolutte favorit solplet er Bopa Plads. Her kan man finde Bopa (opkaldt efter Borgerlige Partisaner har jeg lige fundet ud af) og Pixie, og om sommeren er pladsen badet i sol fra brunch og frem til sent på eftermiddagen.

Jeg elsker den næsten parisiske stemning med træer, petanque (det der kuglespil, som gamle sydeuropæiske mænd elsker) og små caféborde. Og et glas kølig hvidvin er lige sagen. Maden er udmærket – ikke fantastisk, men stemningen opvejer det hele.

Lige nu er jeg et økonomisk ruin efter USA, og jeg skal have lidt skillinger til 14 dage på Sifnos (græsk ø) så det bliver højst kaffe-dates, men det er jo heller ikke til at kimse af. Og så skal man huske at spørge folk om ikke de har lyst til at hænge lidt mere ud – nu er det jo skøn sommer! Har I andre caféanbefalinger?

Mettisk guide til København

Her er min personlige guide til 1 stk. vellykket tøseweekend i Kbh:

Fredag:

  • Shopping på Strøget
  • Pasta & vino & drinks på Wanna B / Kompagnistræde
  • 1 Caipirioska på Grill Bar (og så fuck nattelivet i det der City)

Lørdag:

  • Brunch på den lokale cafe (tidligere kendt som Blender)
  • Småshopping i søde lokalbutikker på Østerbrogade
  • Lasagne & vino i casa Mettisma
  • Drinks på Oak Room / Birkegade
  • Crashing af privatfest / Peter Fabers gade
  • Dürum (ekstra chili!) på Skt. Hans torv

Søndag:

  • Brunch på Den Franske Cafe/Sortedams Dossering (mm, kartoffelmad)
  • Spadseretur om Søerne (de første 2-3 er nok)
  • Kaffe og Summerbird chokolade ved Kaffeplantagen / Sankt Hans Torv
  • Hjem via. Fælledparken

Docken

Så har jeg været lidt hip og hængt ud på strandbar hele dagen, ude i solen, med en ven på det der nye Docken – Østerbros svar på Halvandet. Hvis man lige forcerer et mystisk område med masser af industri, kommer man lige pludselig ud til en skjult perle med en havudsigt, der (næsten) er det græske øhav værdigt. Masser af borde, sofaer, loungemøbler, liggestole, sand og strandstole. Og brunch, hjemmelavet is, masser af drinks. Og søde mennesker. Og der var så også en DJ der gjorde klar til i aften, og folk drak øl og altmuligt på den der ganske hippe og barfodede måde. Helt klart en kosmopolistisk oplevelse at tjekke et nyt hangout sted. Noget, der klart skal gøres mere i. Nu må det så bare stå på ønskelisten, at de får manøvreret en cykelbro fra Svanemøllen ud til Nordhavnen.

Valby

Var lige lidt ude på landet i dag. Fantastisk vejr. Over Lyngbyvej, ligeud ad Haraldsgade, så rode rundt gennem Nørrebro for at havne ud på Nordre, og så Søndre Fasanvej, forcere en bakke, noget Zoo og så Valby. Missionen var check af det nye FitnessDK i Valby. Spændende center, og man kan jo stå og falde i staver over arkitekturen, hvis man kan sige det sådan. Til gengæld var badet meget stort og meget koldt, omend det var ret lækkert. En skam, at man skulle have badetøj på for at benytte deres spa, sauna og dampbad. Derefter brunch-buffet på Phenix (!) – mon det er valby’sk for Phønix eller Phoenix? Var i hvert fald mange blondans i Valby. Sådan nogle mandlige versioner af blondiner. Store, hårdtpumpede og med karakteristiske frisurer. Selvfølgelig er der den slags drenge overalt, men mon det er mere udtalt i Valby? Ellers syntes vi, det var super hyggeligt i Valby. Næsten som en by for sig selv, med lave huse. Tror nok, at Langgade er centrum. Var helt eksotisk at udforske en ny, ukendt bydel i København. Burde gøre det noget oftere. Duer jo ikke, at jeg stadig kan fare vild på Vesterbro og i Valby. Men omvendt er Østerbro nok den mest perifere bydel i København, hvis man tænker over det. Støder op til Hellerup, K og Nørrebro, men heller ikke så meget andet.