Opskriften er oprindeligt fra en fyr, jeg datede med engang for en række år siden – men må indrømme, jeg sidenhen har gjort denneher suppe til mit trademark:

1 grofthakket løg
1-2 fed grofthakket hvidløg
2 dåser hakkede tomater
1 liter Rynkeby Tomatjuice
1/4 liter piskefløde
1 pakke bacon
Rosen paprika
Jomfru olivenolie
Frisk basilikum

Løg og hvidløg svitses i et skvæt olivenolie i en stor gryde og flåede tomater hældes i (pas på, at lortet ikke spratter på din hvide skjorte!). Hæld derefter tomatjuicen i og rør det sammen. Tilsæt paprika – personligt kan jeg godt lide, at mad bider på tungen, men smag selv til efter behov. Hæld ca. halvdelen af fløden i suppen til at starte med – pas på ikke at hælde for meget fløde i, da suppen så let bliver lidt kvalm! Suppen skal lige koge op efter fløden er blevet tilsat og derefter skrues der ned på svag varme.
Skær baconen i små stykker og svits den på en pande og hæld løbende det overskydende fedt over i suppen. Baconen serveres som drys til suppen senere…
Når baconen er klar, røres suppen lige igennem og serveres med et par blade basilikum, lidt bacondrys og gerne groft brød til. Spises i godt selskab med rigelige mængder vin (rød og hvid er begge fint) og vand til at balancere vinen med.
Ønsker man at reducere mængden af beklædning hos sin gæst, øges mængden af paprika og vin.

Kan fryses!
Bon appetit, din negerchick!

Jeg intet mindre end elsker at stå i køkkenet om morgenen, hvor lyset bare strømmer ind. Så gider man godt vaske op og bage muslimuffins! Og køkkenet er nøje farveafstemt – her er mit lille, grønne hjørne. Udenfor kan I ane de første spæde forsøg på en altan-urtehave.

I dag holder jeg mig nok fra Fælledparken. Plejer tit at stikke hovedet forbi, men synes egentlig bare det er alt for crowded med en hel masse mennesker, der egentlig ikke rigtig fejrer nogen sag, men som bare mødes for at drikke øl. I stedet for giver jeg den hele armen som flittig studerende, der skriver 4 ugers projekt om mobile marketing og strategi.

Islagkage med kaffeis og fragilitébunde fra Miras ganske fremragende madblog.

Årets næstsidste aften spenderes i la cuisina mettisma. Et ganske farvestrålende og simrende et af slagsen. Den står på chili con carne, og jeg gik lige fuldstændig amok med peberfrugter – så må jeg da kunne sige, at det er nogenlunde sundt. Og så er der blevet bestilt  en omgang mettisk oliventapenade og valnøddepesto til noget forret eller snack til det frederiksbergske nytår, hvor vi i alt bliver en 16-17 stykker. Så jeg er også gået i gang med stavblenderen her til aften. Måske bliver der også tid til at kaste sig ud i noget hjemmelavet knækbrød med en masse spøjse ingredienser – og et godt stykke brød?