Jeg er indgået i en form for en oralfase. Jeg er blevet vild med tanken om at putte alt muligt i munden. Mad, mad og atter mad. Og så er det jo heldigt i kombination med at jeg har efterårsferie. Den har stået på en del spiseri. Ah, hvor dejligt. Og jeg er slet ikke færdig. Mere af det, tak! Tror faktisk jeg kunne blive en ganske god gourmet, hvis ikke jeg var så forbandet kræsen. I går besøgte vi Nikolaos på Åboulevarden:

Er bare vild med hans kager og cakeawaykoncept. Det hele er så gennemført- og tænkt! Min kage var lavet af karamel øverste lag, dernæst et tyndt lag af noget kikseagtigt og så en dejlig svampet chokoladekagebund. Hvilken bid den havde – nød hvert eneste gastronomisk bid. Min ledsager Alex fik en delicious nyfortolkning af citronmånen. Og Nikolaos (med sin græske charme) leverer også en rigtig god Valrhonakakao.

Og så mødtes jeg i formiddags med Torsten på Grød på Jægersborggade. Et enkelt, mundret navn – Grød, slet og ret. Og stedets specialiteter er… ja, grød. Jeg har også lidt af en grødfetich for tiden og har spist ret meget risen- og havregrød på det seneste. Hos Grød satsede jeg på det sikre kort; havregrød med mandler og skyr. Der skulle også noget bærkomplot på, men det var for eksotisk til mig, til den charmerende unge ejers (knægtene bag er kun 21 og 23… fantastisk med den iværksætterånd) forfærdelse. Men godt smagte det. Min ledsager fik noget trekorns-grød med hørfrø og æbler. Og så var det hele endda til en ganske god pris. Kommer der helt klart igen!

(billedet er fra Amsterdam 2010)

Nu er jeg lidt besat af tanken af at gå på vinbar og få noget god rødvin og en charcuterietallerken. Spottede et sted på Willemoesgade, der så hyggeligt ud – men ellers er der klassikerne Panzón på Rosenvængets Allé og Falernum på Værnedamsvej – sidstnævnte er min favorit, selvom det kræver en del cykeltramp gennem en bidende kold København. Og så er der jo også MASH og den funky sushibar Sticks n’ Sushi med gyngerne oppe på toppen af Tivolihotellet… og med megalang ventetid på bord.

Lige nu sidder jeg og nyder, at jeg har sådan helt ulækkert god samvittighed oven på en times pump ovre i det der FitnessDK fra halv syv til halv otte i morges. Det er bare klamt, trist og totalt meningsløst når man skal op – og jeg vil da heller ikke påstå, at jeg griner højt og længe mens jeg træner, men bagefter, så er det altså godt. Og som en ekstra bonus kan jeg så gå i gang klokken otte. Træner jeg ikke, har jeg det med at ligge og snue endnu længere, og så går jeg først i gang tidligst klokken ni. Men jeg er jo typen, der lige skal have en kaffe, læse lidt nyheder, følge lidt op på mails, stene lidt… før maskineriet kører for fuld kraft. Men nu er klokken 9.01 og alle mine indledende øvelser er ovre. Der skal laves lidt bestillingsarbejde – nogle web tekster – og så kan det være, jeg kan nå at læse lidt ITU relateret inden jeg går i gang med at forberede eftermiddagens fyraftenskursus hos StreetSigners. I aften står den på sommerens første, eneste og sidste Zulu Sommerbio forestilling – hvis vejret ellers arter sig. Hep hep. Skål i morgenkaffe – og sæt så i gang!

I dag har jeg sørget for at holde fri. Vejret har også vist sig fra sin mere hæderlige side i forhold til de senere dages amok-regn. Så jeg startede dagen med at cykle ud til Dyrehaven, smide cyklen og ligge lidt på græs og kigge op i himlen og så cykle tilbage. Turen tog cirka en time og der blev trampet godt i pedalerne. Effektiv mental wellness – og balsam for øjnene at lade gluggerne hvile ud over horisonten langs det blå Øresund, der hvor Strandvejen går. Hjem, frokost, forbi Hubben på Nørrebro og holde lidt strategimøde (det blev jeg næsten nødt til at nævne, fordi det lyder så godt) og så ind til City på kaffedate med et par tøser. Pludre, pludre. Kaffekaffe. Og så hjem og kreere en god bøf, kun til mig selv – og så en tur forbi divanen med et par glittede magasiner. Mm. Så var det meningen, at jeg ville være ganske effektiv i indbakken her til aften – men det endte med at jeg pludrede med begge forældrene på Skype. Og det var så den dag. Men det kan jo varmt anbefales, at man ind i mellem sørger for at hive stikket helt ud og kommer lidt rundt omkring i samfundet og får plejet sit netværk lidt, både fysisk og virtuelt. Og så kan jeg jo trøste min forsømte indbakke med, at jeg nok skal skrue op for min effektivität igen i morgen – der er jo også en studiestart, der ganske snarligt truer min zen og sjælefred.