Her forleden stødte jeg ind i en fremmed pige, der sagde hun fulgte min blog. Det var godtnok rart at høre. Troede ellers, at alle havde opgivet at læse med. Men sandheden er nok snarere, at de fleste bare er med på en kigger. Mig inklusive. Jeg har stadig en million blogs på min reader, som jeg troligt følger. Og dem, der kan fange mig mest, er de velskrevne hverdagsblogs. Med folk der kan skrive, og om nøje vinklede emner. Emner, der inspirerer, overrasker, underholder eller er dejligt genkendelige. Den slags blogs er der alt for få af på min blogroll. Jeg synes, temablogs er røvsyge. Også selv om jeg interesserer mig for mad, interior og en lille bitte smule mode. Men man gider jo ikke læse om det samme hver eneste dag. Det er jo også mennesker bag med menneskelige liv og menneskelige up’s og down’s. Styrker og svagheder. Det er interessant at læse. Så jeg burde også se at blive mere menneskelig her på bloggen. Vise sider, som ikke altid er perfekte, men også sider, jeg gerne vil fremhæve positivt. Og det er jo egentlig en udmærket tommelfingerregel, at man ikke skal sige noget på nettet, som man ikke ville sige til andre i virkeligheden. Den efterlever jeg på Facebook, så hvorfor ikke også på bloggen? Nå, men nu skal jeg læse min biblioteksbog om forretningsmodellerne bag GRATIS. Fascinerende emne – som jeg skal skrive speciale om, altså business modes.

Jamen så gik der lige lidt tid igen. Julen var total stress-fri zone og jeg fik frådende vold-konsumeret 3 film og 2 bøger på halvanden døgn. Lige så glubsk som hvis det havde været noget marcipan-nougatkonfekt, som ingen jordisk chance har i min nærhed. Hvad glubskhed angår, har jeg netop overlevet et besøg i Magasin post-jul og pre-nytår. Omg. Jeg kæmpede mig ud med uforurettet sag – jeg har stadig alt for mange håndklæder i egyptisk bomuld og en rynkecreme, som jeg altså er alt, alt for ung til at spartle ud. Men bytteriet må så vente til januar, ligesom jeg har skrinlagt alle planer om nyt nytårs-outfit og heels. Det bliver genbrug i år. Men det er vel også lige meget, fordi jeg er blevet alt for fed, så jeg må hellere hoppe i et telt og så træne hver eneste dag i 2012. Hvad nytår angår, så holder jeg festen på Nørrebro, og vi har sigtet efter at lave et univers, der er inspireret af Pan’s Labyrint – noget grønt, sort, noget mos, mystik og magi – og en snert af en anden verden. Med spiseligt pynt. Desværre kunne vi ikke finde nogen euforiserende svampe, men vi fik shoppet lidt mos hos den lokale grønthandler, det virkede nemlig en tand for makabert at skrabe noget op af jorden på Assistens Kirkegård. Så nu er vi klar. Den står på nytårsbad i det Mettiske spa- og Wellnesscenter og så skal jeg lave årsberetning for 2011 og lægge en strategi for 2012. Eller sådan noget. Jeg har overvejet at skrive en Året der Gik 2011 men ved lige nu ikke helt om jeg kan overskue så megen refleksion. Først og fremmest skal jeg lige konsumere nogle lækre cornflakestoppe som min søster har produceret, og som vi ikke nåede at lave i juledagene, fordi der var så meget andet at spise og drikke. Og så var der badet. Ah, det bliver godt med det varme vand. Godt nytår!

Jeg sidder på ITU og keder mig noget så frygteligt. Tæsker mig nødtvungent gennem et frygteligt kedsommeligt arbejdspapir omkring Information Systems om en eller anden norsk standardisering indenfor mobile content services. Den tekst er altså næsten lige så usexet som lokumsbræt-skæg. Siger jeg bare. For et par dage siden proklamerede jeg, at moustache til mænd var lidt frækt. Det mener jeg stadig, at det er. Men ovre i den modsatte grøft har vi lokumsbræt-skægget. Tænk at så lidt ansigtsbehåring, arrangeret sirligt rundt om munden, i den grad kan ødelægge en mands image. Se bare den gode Frank; han har jo helt klart pæren i orden – men hans skæg? Er mænd, der er ved at plante sådan noget sporadisk mundbehåring, overhovedet klar over hvor hamrende usexet det er? Tro det eller ej, det er meget mere usexet end min tekst. Og den er slem. Åh, jeg dør af kedsomhed. Hvorfor skal jeg læse om sådan noget? Hvis ikke vi skulle lave øvelser til resten af holdet til på mandag var jeg dælme den, der var smuttet.

I går omorganiserede jeg mine apps. Jeg hev dem ud af mine sirligt ordnede mapper og ordnede dem efter farve. Jeg har flest blå apps kunne jeg med det samme konstatere. Og så har jeg grønne, sorte, hvide og orange apps. Flere lyserøde, tak! Så dejligt tøsenørdet. Jeg blev så grebet af at farveordne, at jeg faktisk også greb mig selv  i at farveordne mine med-cyklister på cykelstien her til morgen. De fleste danskere er sorte eller brune.

Dejligt med en 100% stener-dag i går. Den endte hyggeligt med søster, saftevand, risengrød og tøsefilm. Så i dag har jeg enorme moralske tømmermænd og kvaler efter en totalt ineffektiv dag, hvor størstedelen blev tilbragt på sofaen. Vågnede behæftet med dårlig samvittighed; over den manglende læsning, den endnu uløste freelanceopgave, de ubesvarede mails, det jeg ikke fik løbet og motioneret i løbet af weekenden. Men screw it, denne uge starter dejligt med en god, efterårsagtig spadseretur om søerne med en veninde (noget som jeg ikke burde have foreslået, jeg burde virkelig læse resten af artiklerne til i dag i stedet) inden den står på at blive gennemheglet ude på ITU. For et par semestre siden var fagene bygget sådan op, at der var 2 forelæsningstimer og så 2 øvelsestimer. Så det var lidt let at snige sig væk, når der kom øvelsestimer, for jeg hader jo gruppearbejde – men nu er konceptet jo blevet ændret således, at man aldrig ved, hvornår der er forelæsning, og hvornår man bliver tvunget til at gruppearbejde og dermed tage stilling til faglige ting overfor fremmede mennesker, som man knap nok kan kommunikere med. Anyway – jeg regner med at komme ind i rytmen igen, for denne uge skal jeg kun socialisere mandag og tirsdag aften, resten af tiden og weekenden med skal jeg læse, læse og atter læse. Ja, velkommen til den studerendes verden af kronisk dårlig samvittighed!